3 Cap. Hvor og naar Ting og Rettergang skal holdis, og hvad der skal handlis.
1 Art. By-Ting skal holdis af Byfogden offentlig, og ikke paa Raadhuus inden lukte Døre.
s. 18
2. Bøjgde- eller Birke-Ting skulle holdis paa beqvemme Stæder, som dertil ere, eller herefter beskikkede vorde.
3. Hvo som paa Tinge fører eller føre lader Øl, eller anden Slags Drikke at udtappe, miste hvis Drikke-Varer hand med sig haver, og derforuden bøde tyve Lod Sølv til Herskabet.4. Ingen Rettergang maa holdis paa Hellige Dage, eller i Dimmel-Ugen, eller tre Dage for Pintzdag, eller fra Sanct Thomæ Dag for Juel indtil Dagen efter Hellig Tre Kongers Dag; Men saafremt Rettergangens visse Ting-Dag, som siette Ugis, eller deslige indfalder paa en Hellig Dag, eller paa de Dage, som her ommælt er, da skal næste Søgne Dag holdis for rette Ting-Dag og Tægte-Dag.
5. Byting og andre ordinarie Under-Retter skulle settis om Sommeren til otte Slæt, og om Vinteren til nj Slæt, og holdis en gang om Ugen paa de Dage, som sædvanligt er.
6. Bøjgde- og Birke-Tingene skulle settis om Sommeren ved syv Slæt, og om Vinteren ved nj Slæt om Formiddagen; Og skulle Bøjgde-Tingene holdis udi hver Tinglav, saasom den herefter i Lovbogen derom indførte Tavle udviser.
7. Lavtingene skulle holdis offentlig trende gange om Aaret udi hver Lavdømme, det første skal holdis paa den tredie Søgne Dag efter Hellig tre Kongers Dag, det andet paa den 17. Junij Botholphi Dag, det tredie paa den fiortende Septembris, som er Korsmis om Høsten, undtagen Stegens Lavting udi Nordland, som holdis hver Sommer St. Botholphi Dag den 17. Junij, saa og Findmarkens Lavting, som holdis hvert tredie Aar udi hvert Fiskevær; de skulle settis om Sommeren til otte Slæt, og om Vinteren til nj Slæt, efter at mand haver ringet med Klokken, som sædvanligt.
8. Almuen skal ikke være pligtige til at søge Sage-Tingene, uden de allene som Retten betiene, eller have med nogen Sag at bestille, med mindre særligen er forkynt og advarit, at Kongens Breve skal for alle oplæsis, eller og om de tilsigis at betale Skatter, eller anden Rettighed.
9. Naar Almuen paa Landet skal samlis til at høre Kongens Breve eller Forordninger, eller og til nogen anden almindelig Forretning, da skal det skee ved Budstikken, hvormed saaledis skal forholdis: Budstikken, naar den af Kongens Foged opskæris og udsendis, saasom sædvanligt, skal bæris imellem Gaardene, saa vel hele, som halve og øde Gaarder, som nogen boer og haver
s. 19
Avl paa, samt nylig indhegnede og bebygte Gaarde, og dersom tvistis, hvilken Gaard og Huus næst ligger, da skal Vejen maalis med, Stang og derefter lignis dem imellem. Bliver en optaget eller opryddet Gaard øde igien, da skal Tingbud bæris, som tilforn, førend den Gaard blev opryddet, Budstikken skal bæris af saadanne, som kand staa for Ord og Eed, hvilke skulle levere den Bonden selv i Haand, eller hans Hustru, om hand ikke er hiemme, eller hans Søn, eller Daatter, eller Tienestefolk, om de ere vidnisføre: Findis ingen saadanne Folk i Gaarden, da skal hand bære den ind i Stuen, om aabet er, og sette den i Bondens Sæde, saa den falder ikke ned: Kand hand ikke komme ind, da skal hand binde Budstikken midt over Døren, saa hver kand see den, som gaar ind, saa skal Bonden gaa til den, som Budstikke bar, og forhøre hvad den betyder, og bære den siden til sin næste Grande: Den som forresidder og skal Bud bære, skal vide hvad Tid paa Dagen Budet kom til hans Huus, og have der Vidne til, om skee kand: Haver hand ingen Vidne, da skal hand giøre sin Eed, om paakrævis, ved hvad Tid om Dagen hand fik Budstikken, og naar hand bar den til næste Gaard, og hvem hand leverede den. Hvo som helst der haver Skyld i Budstikkens Forsømmelse eller Nedfældelse, bøde sit Budfald, nemlig: Et Qvintin Sølv for hver Mand, som boer paa den Budvej, og ikke kom til Tinge, eller til den almindelig Forretning for denne Forsømmelsis Skyld: Kommer Budstikken for seent til nogens Huus, og hans Vej er saa lang, at hand ikke kand komme til Ting for Middag, da maa hand sidde hiemme, og det skal hand bevise med tvende Vidne, naar hand derfor tiltalis, og den hvis Skyld det er, skal bøde for hannem den Tingvide, som her efter omtalis. Ingen er forpligtet at bære Tingbudet om Sommeren siden Solen er nedgaaen, eller om Vinteren siden det er mørkt: Fogden og Soren-Skriveren med otte af de beste Bønder, skulle beskikke Nattestæd til Budstikken, hvor som helst det ej rigtigt beskikket er, og did skal den bæris til hver Nat, som det behøvis: Og skal den ingen Tid senere udsendis, end at den kand naa Nattestædet: Hvo som bliver tilsagt ved Budstikken, og ikke kommer, skal bøde udi Tingvide for hver Gang et Lod Sølv, uden det er en Enke, eller en vanfør Bonde, som ej kand gaa til Tingstædet, eller anden lovlig Forfald nogen forhindrer. Budstikken skal være beslagen med Jern paa Enden, med Kongens Navn paa, og maa den ikke af nogen anden udsendis uden af Kongens Foged, eller den, som af Kongen, eller hans Stadtholder er særdelis dertil beskikket, den sidste Mand Budstikken kommer til, skal føre den til Tinge, og levere den igien til Fogden, eller hvem, som den udsende.
10. Paa Tingene skulle først læsis hvis Kongelige Forordninger, eller Befalninger, blive fremskikkede og befalede at læsis, dernæst Kiøbe-Contracter og Skiøder, Mage-Skifte, Gave- og Pante-Breve, Afkald og andet dislige. Og skulle de, som til Tinge komme med saadanne Breve at lade læse og paaskrive, advare Rettens Betiente førend Retten settis, eller det første den er sat, at de med saadanne Breve ere ankomne, paa det de paa een Dag og Tid kunde samptligen, om de flere ere, blive lydeligen læste og paaskrevne. Derefter skal Kongens Sager først forretagis og siden andris uden Ophold.
s. 20
11. Stigts Befalnings-Mændene og Superintendenterne skulle holde Retten udi Geistlige Sager trende Gange om Aaret paa samme Tider, som Lavtingene holdis: Paa disse Tider skulle ogsaa i Egteskabs Sager dømmis.12. Kongens Over-Hofret skal holdis i Norge en Gang om Aaret paa Aggers-Huus Slot: Den skal begyndis til Pauli Conversionis, og fremholdis saa længe som Sager ere at forhøre: De Nordlændske, Trundhiemske og Bergenske Sager, som did ere indstævnte, skulle først forretagis, dernæst de andre efter hinanden, saasom sædvanligt.
13. Parterne, hvis Sager ere opslagne til at høris for Over-Hofretten, skulle om Mandagen, Tisdagen, Onsdagen, Torsdagen og Løverdagen til syv Slæt om Morgenen, og om Fredagen til tolv Slæt være tilstæde, og hvis de eller nogen paa deris vegne ikke fremkommer, naar de paaraabis, skulle de strax, og før end de siden til Rettergang maa stædis med deres Sager, udgive fyrretyve Lod Sølv, hvilket i Protocollen skal antegnis; Men indstille de sig ikke inden Sagerne ere komne til Ende, da gaais derom, som herefter i det fierde Capitel ommældis.
14. Kongens Højeste Ret holdis ordinarie en Gang om Aaret paa den Tid og det Stæd, som Kongen paabyder: Og skulle først alle Norske Sager, som did ere nedstævnede, forretagis.
15. Parterne, hvis Sager ere opslagne til at høris for Kongens Højeste Ret, skulle om Mandagen, Tisdagen, Onsdagen, Torsdagen og Løverdagen til sex Slæt om Morgenen, og om Fredagen til tolv Slæt være tilstæde. Og hvis de eller nogen paa deris Vegne ikke kommer frem, naar de paaraabis, skulle de strax og før end de siden til Rettergang maa stædis med deris Sager, udgive firesindstyve Lod Sølv, hvilket i Protocollen af Secretererne skal antegnis: Men indstille de sig ikke inden de Norske Sager have Ende, de gaais derom, som herefter i det fierde Capitels siette og tredivte Artikel formældis.