8 Cap. Om Skrivere ved Retten
1 Art. Alle, som ere bestilte i Under- og Over-Retter at skrive, skulle oprigteligen handle i deris Bestilling, efter den Eed, som de soret have.
2. De skulle have en hver sin Ting- eller Raadstue-Bog, eller Protocol, samt alle Retten tilhørige Bøger numererede, igiennemdragne og forseglede, dem, som høre til Under-Retterne, med Kongens Befalningsmænds, eller Øvrighedens; Men dem, som høre til Over-Retterne, med Statholderens, eller Stigts-Amptmændenis Segl. Notarius Publicus Regius skal og have en igiennem dragen Protocol med Kongens Statholders Segl.
3. De skulle i forskrevne Bøger, eller Protocoller med Flid og Troskab uden Betaling indtegne alt hvis til Tinge og for Retten forrefalder, være sig Domme, Afsigter, Tingsvidner, Pante- og Skiøde- Mageskifte- Gave- og Manings-breve og andre Rettens Forhandlinger, efter den Orden, som de ere fremlagte, og maa de ikke skrive noget til Tinge paa andet, eller løst Papir, og siden hiemme det reenskrive; Men skulle det strax paa Tinget, eller hvor Retten holdis, i samme Bøger, eller Protocoller, indføre. Bladene og Siderne skulle de og fuldskrive, og ej lade noget Rum staa ledigt, som noget kunde tilsættis Daa.
4. End skulle de derforuden have en Bog, hvorudi Gienpart of alle de Domme, som udstædis, skal indskrivis. Item en Bog, hvorudi alle Pante- Mageskifte- Skiøde- Gave- og Manings-breve, og dislige, efter at de for Retten ere læste, og baade af Dommeren og Skriveren paaskrevne, Ord fra Ord skulle indføris og en hver til Efterretning der af skriftlig givis, som haver fornøden at vide, om det Gods, som til Pant tilbydis, mageskiftis, skiødis, eller givis, til andre tilforn er pantsat, eller afhændet, og naar nogen sit Pante-Brev, eller andre saadanne Breve, som i fornævnte Bog ere indførte, indløser, eller forandrer, da skal hand pligtig være dennem paaskrevne at fremskikke til næste Bøjgde-Ting, eller Lav-Ting, som holdis efter sex Ugers Forløb, efter at Indløsningen, eller Forandringen, skeet er, om det er i samme Stigt, og efter tolv Uger, om det er uden Stigtet, samt og til Raadstuen efter fire Uger i samme Bye, og otte Uger i en anden Bye, at det i Bogen af Skriveren kand vorde antegnet, under hundrede Lod Sølvs Straf til Kongen, og derforuden, om nogen Falskhed derunder befindis at være begangen, at lide som vedbør.
5. Skrivere og andre, som nogen Dom forfatte, skulle i Dommene alt det indføre,
s. 36
som Hoved-Sagen angaar, og ikke for nogen deris Fordeel Brevene og Documenterne kortere eller vitløftigere forfatte, eller anderledis skrive, end som forsvarligt kand være. De skulle Brevene klarligen og vel fuldskrive; Og hvis de sig herimod forsee, skulle de efter lovlig Proces straffis, eftersom Forseelsen er til, og dersom nogen af Dommerne, som hermed bør at have Indseende, advaret ikke retter sig, eller forsætlig vis imod sin Skriver-Eed sig forgriber, skal hand strax afsættis, og ikke mere Skrivers Bestilling betiene.
6. Dog skulle de ikke være forpligtede i Dommene mere, end Meningen at indføre af hvis Forsætter, som i Retten ere læste og paaskrevne, paa det at slige vitløftige Forsætter Sagen ikke for meget skulle forblomme, og Over-Dommerne siden i dens rette Forstand dismere forvilde.
7. Vegrer nogen Skriver sig motvilligen i Ting og Raadstue-Bogen, eller Protocollen, at indføre noget forhørt Vidnisbyrd, eller andet, som bør med Rette at indføris, hvorved nogens Ret kunde spildis, da haver hand dermed forbrut trediesindstyve Lod Sølv, og derforuden stande den Forurettede til Rette for hvis Skade hand derover lidt haver. En hver Dommer og Skriver, som Protocollen og Parternis Documenter betrois, skal imidlertid hand samme Documenter i Hænde haver, være forpligtet til uden nogen Ophold og Forsømmelse at lade en hver Vedkommende, og som det af hannem begærer, for billig Betalning bekomme Gienpart og Copie af alle Slags Documenter, Breve, eller Indlegger, som ved nogen af Parterne ere lagte i Rette, og ej der udi at vegre sig, i hvad nogen af Parterne derimod kunde formeene at indvende.
8. Forfalsker nogen Skriver, eller andre Tingbogen, eller Protocollen, eller giver falske Tingsvidner ud, da straffis hand derfor som en Falskner, paa sin Ære, Haand og Boeslod. End om Lavrettis Mand, der skal forvare sit zignet, og bruge det til Ret og Sandhed, med Forsæt noget besegler, som hand vidste falsk at være, eller om nogen fordrister sig at bruge Lavrettis, eller andre Mænds zigneter, til Falskhed, være lige Straf undergiven.
9. Forholder Skriveren nogen enten Tings- eller Raadstue-Vidne, Domme, eller andre Breve, at give beskrevne i Byerne over fiorten Dage, i det længste efter at de ere forværvede, og paa Landet fire Uger, efter at Tingreisen er ent, med saa Skiel, at de for Retten ere begærte, og den halve Betaling for BrevePenge med stemplet Papir dertil hos hannem ere indleverende, da give hand for hver Dag, de over Tiden forholdis, til den, som opholdis, to Lod Sølv.
10. Forholder nogen Lavmand, eller Overrettis Skriver nogen sin Dom over fire Uger, efter at den er begært beskreven, da bøde hand for hver Dag fire Lod Sølv; Men hvis hand forsætligen opholder nogen, og derved forhindrer, at hand ikke kand faa Stævning til Kongens Over-Hof-Ret, eller Højeste Ret i
s. 37
de Sager, som bør lige der at indkomme, da haver hand forbrut sin Bestilling, og skal oprette den Klagende sin Skade.
11. Over-Hofrettens Domme skulle udleveris efter som de vorde afsagte, og maa ingen sin Dom tilstillis, før end alle de, som for hannem have Dom hændet, og dem beskrevne begært, deris Domme have bekommet, og maa Over-Hof-Rettens Skrivere ikke forholde nogen sin Dom over sex Uger, ej heller Grevernis og Friherrernis Birketings Skrivere over fire Uger, efter at den er afsagt, under den Straf, som i næst forregaaende Artikel mælt er.