11 Cap. Om Hiemmel
1 Art. Hvo som Hiemmel vil være til Tinge, eller i nogen Rettergang, paa sine egne, eller sit Herskabs Vegne, og vil dermed drage andre fra deris Ret, da skal den, som saa hiemler, strax personligen stande i samme Stæd, under samme Forfølning lide og undgielde hvis Lovmaal udi samme Ret kand paafølge, paa det at ingen Mands Ret og Søgning skal spildis, eller til Skade forhalis.
2. Ingen Hiemmel skal staa for Fulde, uden den, der vederhæftig er, eller fuldmyndigt af den, der bør at svare dertil med Rette.
3. Ingen skal fremskikke sit Hiemmelsbrev til Tinge, uden hand sender det Bud derhos, som fuldmyndig og mægtig er strax at skulle gaa i Rette, som forskrevet staar.
s. 40
4. Er det og, at nogen Hiemmel fremkommer, enten personlig, eller med Hiemmelsbrev, aldeelis nøjagtig, som forskrevet staar, da skulle Dommerne baade til Lavting, Byeting, Birketing, Bøjgdeting, eller anden Ret, pligtige være at dømme paa, efter Loven, uden ald Undskyldning, eller Opsættelse, være sig hvo det være kunde, som enten personlig, eller ved Hiemmelsbrev, indtræder i Hiemmels Stæd, ingen Persons Stand, eller Condition, anseende, og lade begge Parterne vederfaris den samme Dom og Ret, som de ellers ville, eller skulle giøre og afsige imellem Sagsøgeren og den, som Hiemmel ført haver, saa at aldeelis ingen sin Ret og Sag for saadan Hiemmel hindris, eller opholdis.