12 Cap. Om Skikkelighed for Retten
1 Art. Hvo som kommer til Tinge, eller for nogen Ret, eller Commission, være sig Hovedmand, eller Fuldmægtig, Vidner, eller andre, skulle ære Kongens Ret, og med beskedne Ord, skikkelige Lader og Fagter baade imod Dommeren og Vederparten gaa i Rettes og deris Sager fremføre.
2. Paa Tingene maa komme hvo som vil, om de end ingen Sager der have, dog skulle de ikke sidde de Mænd til Fortrængsel, som ere tilskikkede der at sidde, eller som have med Sager at bestille; Desligeste bør de ogsaa alle at udgaa, naar de udvisis, under tre Lod Sølvs Røder.
3. Hvo som paa Tinge, eller for nogen Ret, eller Commission, giør Dommeren Ulyd med Raaben, Buldren, Banken, eller Banden, eller giver sin Vederpart nogle Skields-Ord, eller skielder en anden ærlig Mand for en Løgnere, eller i andre Maader taler ærlige Folk paa deris Ære og Lempe for nær, og er Dommeren ulydig, og ikke vil give Platz og Rum for Retten, bøde imod Dommeren tre Lod Sølv, og derfor uden tiltalis og straffis, som Forseelsen er til.
4. Dog maa ingen slippe Hoved-Sagen, som begynt er at drivis, og anden Sag anfange for Ord, eller Gierning, som Parterne imellem kunde falde i Rettergangen.
5. Den, som uden Dommerens Tilladelse, eller Befalning, svær og bruger Guds Navn forfængeligen til Tinge, eller for nogen Ret, skal give for første Gang hand saaledis svær, et halv Qvintin Sølv, anden Gang et Qvintin, tredie Gang et halv Lod Sølv, og saa dobbelt frem ad, de to Parter til næste Hospital, og den tredie til Dommeren, for hand skal opkræve dennem: Og skal hver, som saa svær, stille Dommeren til Freds, før end hand gaar af Tinget, eller fra Retten, eller have forbrut tre Lod Sølv, halvdeelen til næste Hospital og halvdeelen til Dommeren, og dog betale for hver Eed, hand soret haver, som forskrevet staar.
s. 41
6. De, som gaa i Rette for Kongens Over-Hofret og højeste Ret, skulle tilbørligen og med sømmelig Respect deris Sager forrebringe, og for Højeste Ret altid deris Tale i Rettergangen til Kongen, hvad heller hans Majestet selv er tilstæde, eller ikke, henvende, og imens de for Retten staa, sig fra ald Skielden, Løgten, Sværen og Banden, og dislige Uskikkeligheder entholde, og hvad heller Dommen gaar dennem med, eller imod, med lige Respect fra Retten sig igien begive.
7. Befindis nogen Procurator, eller Fuldmægtig, herimod at handle, straffis med Fængsel; Desligeste, dersom nogen af Parterne selv, eller Under-Dommere, som svare for deris Domme, paa ovenbemælte Maade tabe den Respect, de ere Retten pligtige, da straffis efter Sagens Omstændighed, og deris Stands og Vilkors Beskaffenhed.