19 Cap. Om Arrest og Beslag
1 Art. Arrest skal giøris ved Rettens Betiente og Kongens Foged, eller, om de ikke ere tilstæde, ved tvende Dannemænd.
2. Negte Rettens Betiente og Kongens Foged at giøre Arrest, naar den begæris paa nogens Person, eller Gods, som maa arresteris, da skulle de svare den Klagende til hvis Skade hand derover beviser sig at lide.
3. Giøre Rettens Betiente og Kongens Foged Arrest paa nogens Person, eller Gods, som ej Arrest er undergiven, da svare de selv dertil.
4. Hvo som Arrest paa nogens Person, eller Gods, begærer, hand skal give dennem, som Arresten begæris af, nøjagtig Forsikkring, eller stille Borgen, at hand til Sagens Uddrag skal blive tilstæde, og at svare til al den Ulejlighed, som af Arresten kunde foraarsagis, om den ulovlig befindis.
5. Ingen, som kommer i Kongens Ærinde til nogen Stæd, og det strax for Rettens Betiente beviser, maa paa sin Person arresteris.
6. Ingen Udlændiske imod oprettede Fordrag, eller Indlændiske imod Kongelig given Frihed, maa med Arrest beleggis.
7. Ingen, som kand og vil strax stille nøjagtig Forsikkring for hvis hand søgis for, bør enten paa Person, eller Gods, at arresteris.
s. 48
8. Er nogen Udenbyes- og Birks- eller uden Sogens-Mand, efter rigtig Handskrift, Revers eller Dom, vitterlig Gield, eller andet skyldig, som ej til rette Termin er betalt, eller efterkommet, da maa hans Person, eller Gods, hvor hand, eller det, antreffis, i Byen, eller paa Landet, arresteris.
9. Befindis nogen Indenbyes- Birks- eller Tinglavs-Mand, som efter forrige Artikel er noget skyldig, og er uvederhæftig, at afhænde, eller forstikke sit Gods til at bedrage sine Creditorer, da maa der Arrest paa hans God, eller Person, leggis.
10. Haver nogen været i Kongens, eller anden Husbonds, Tieneste, eller haft nogen anden Bestilling, saasom Kirkeværgeri, Fattigis Forstanderskab, Formynderskab, Kæmneri, eller noget andet, som hand skulle giøre Rede og Rigtighed for, og haver det ikke giort, og hand ikke kand stille nøjagtig Forsikkring for sig, eller forrehaver at flytte bort, da maa baade hans Person og Gods arresteris.
11. Er nogen skyldig for Huusleje, naar Fardag er ute, som hand bør at flytte paa, da maa hans Gods arresteris.12. End befindis hand at forflytte sit Gods af Huset, da maa der leggis Arrest paa hans Person.
13. Haver nogen ligget i Herberg og fortæret, og vil drage ud af Huset, før end hand betaler for Herberg og Fortæring, da maa hans Gods i Huset arresteris, og hvis det synis ikke at kunde tilstrekke, da maa paa hans Person leggis Arrest.
14. Haver nogen anden Mands Gods inde hos sig, og samme Gods lovligen bliver arresteret, da maa den, som det i Giemme haver, ikke lade det udkomme imod Arresten; Lader hand det udkomme, og den, som Arresten haver ladet giøre, vinder Sagen, da bør hand selv at betale Godset, saa vit Sagsøgeren deraf tildømt vorder, med mindre hand lovligen beviser, at det med Magt og imod hans Villie er bortkommet.
15. Befindis nogen uvederhæftig at have beganget noget, som Voldsbøder, eller dislige, paafølge, da maa hans Person arresteris.
16. Skieldis nogen paa sin Ære, eller voldeligen overfaldis af en anden, da maa hand samme sin Vederpart lade arrestere til Sagens Uddrag.
s. 49
17. Drager den arresterede af Arresten, eller forflytter det arresterede Gods, og Arresten siden lovlig kiendis, og Dommen gaar hannem imod, da maa hans Vederpart hannem for Vold forfølge, og hand bør med Hovedsagen og Omkostningen, sine Voldsbøder at betale.
18. Befindis nogen, som paa sin Person maa arresteris, at være uvederhæftig eller foragte Arresten, da maa Rettens Betiente, om det begæris, tage hannem i Forvaring paa et ærligt Stæd til Sagens Uddrag.
19. Naar Arrest er giort for Gield, enten paa Person, eller Gods, da skal den, som Arresten haver ladet giøre, strax have tilstæde Handskrifter, eller Beviser, naar paaeskis, paa det den arresterede ikke videre skal opholdis, end som hand for sig rette vil og kand.
20. Retter den arresterede ikke strax for sig, da skal den, som Arresten haver ladet giøre, strax Arresten forfølge og giøre Sagen anhengig til næste efterfølgende Ting, som hand kand faa Stævning til; Opholdis med Forfølgningen, og fornævnte Ting forbigaar, da er Arresten dermed ophævet.
21. Befindis Arresten ulovlig, da skal den, som Arresten haver ladet giøre, oprette den arresterede hans Spot og Skade, saasom den af gode Mænd, vurderet, og af Dommeren kient bliver; Og skal hand i den Sag svare til den Ret, hvor Arresten forfølgis, om end skiønt det ej er hans Værneting.
22. Med alle slags Forbud, som giøris enten ved Mænd, eller til Tinge, skal forholdis. ligesom med Arrest i alle Maader.