21 Cap. Om Borgen og Forløfter.
1 Art. Om nogen bliver sigtet for nogen Sag der Liv, Lemmer, eller Ære angaar eller nogen truer en anden med Fejde, Brand, eller i andre Maader, og vil ikke sætte Borgen, naar Øvrigheden hannem det paalegger, da maa den paagribis og settis, indtil hand stiller Borgen saaledis, at hans Vederpart kand være forsikkret
2. Om nogen for Retten givis Tyvsag der selv ejer Jord, Huus og Gaard, da maa hand dermed selv borge for sig. End om Landboe, eller anden, som hverken Jord, Huus, eller Gaard, ejer, givis Tyvsag, da skal hand sætte anden vederhæftig Mand til Borgen for sig; End kand hand ingen faa, der for hannem borge vil, da maa Sagsøgeren selv lade hannem anholde.
3. Hvo som anholdis paa fersk Fod for nogen Volds Gierning, hand skal enten strax sine Bøder nedsætte, eller stille Borgen for dem, og for sit Faldsmaal efter lovlig Rettergang at betale, eller borge for sig selv.
4. Hvad som mand vorder Borgen for, det skal mand gielde, og ingen maa sig af Borgen sige, førend det er efterkommet, som hand er Borgen for.
5. End ganger mand i Borgen for Tyv, eller anden Ugiernings-Mand, da skal hand hannem antvorde for Retten, og der sige sig af med Borgen til den hand tog hannem af, og dermed være angerløs.
6. End slipper hand bort, enten af Hændelse, eller med hans Raad, som Borgen er, da bøde hand, som Borgen er, alle de Bøder, der hand skyldig er, som hand er Borgen for, og derforuden trediesindstyve Lod Sølv.
7. End vil hand fly, der Borgen satte, da skal hans Borgen til Sagsøgeren, eller Øvrigheden, hannem levere til Forvaring.
8. Hvo, som Borgen sætter, hand svarer ingen Mand for de Gierninger, uden den allene, som er hans Borgen.
9. Qvinder og mindre Aaringer maa ej i saadanne Tilfælde borge for nogen.
10. Hustru, som Husbond haver, eller Søn, som er i Fællig med sin Fader, enddog
s. 51
hand er kommen til Lavalder, og Møe, i hvor gammel hun er, maa ej heller være Forlover for Penge, eller Borgen for noget.
11. Enke, som selv haver at gielde af, maa være Borgen og Forlover for Penge og Gods.
12. Ingen, som ikke er sine fulde fem og tyve Aar, skal være forpligtet, eller tillat, at svare til noget Forløfte, eller Hægtelse, hand inden, eller uden Riget, giort haver.
13. Ere saadanne mindre Aaringer i Forløfte med andre, som ere over den Alder, da skulle de for de mindre Aaringer ikke være forpligtede at betale, med mindre de sig som selv Skyldener for den hele Sum, og een for alle, og alle for een, have forpligtet; Men den, som sig med saadan umyndig Forlover haver ladet nøje, tage Skade for Hiemgield for hans Anpart, og agtis, som hand saa vit ingen Forlover haft hafde; Og skulle derimod ingen optænkte Exceptioner, eller Paafund i nogen Rettergang, eller Proces, være kraftige, eller anseis. Anker nogen, eller ilde paataler, saadanne mindre Aaringers Forpligter, da skal hand agtis lige ved den, som sig med ulovlig Contract behielper, og den mindre Aaring, saavelsom den, der med hannem i Løfte er, være aldeles fri for saadan utilbørlig Paatale.
14. Ere der flere Forlovere for en Sum Penge, da staar det i Creditorens Magt, efter udgiven Brevs Lydelse at søge, enten een for alle, eller alle for een; Og hvis een af Forloverne maa betale den hele Sum, da maa hand søge hvem hand lyster af sine Medforlovere for den resterende Sum, naar hand sin egen Part afdraget haver: Dog hvis nogen Skade skulle lidis hos een af Medforloverne, da bør den deelis imellem de andre Medforlovere.
15. Forlover haver Magt til at søge Hovedmanden, som hand er Forlover for, for Gielden, naar hand til hannem lovligen sit Forløfte opsagt haver, og hand ikke betaler Creditoren; Dog kand hand ikke være fri for sit Forløfte til Creditoren, før end hand hannem fornøjet haver og sit Forløftnings Brev, indfriet.