Chr. Vs NORSKE LOV: Første Bog. 23 Cap.


 

[Til registeret]

23 Cap. Om Dom- og Brev-Penge og Skriverløn

1 Art.
Kaldsædeler til Hiemtingene skrivis af Sagsøgeren selv.

 

2.
For een Lavtings, eller Over-Rettis Steevning, givis fire Mark Danske, i hvor mangis Navne i den indføris. Er den over et Ark fuldskreven, givis en Rix Daler, og ikke mere, i hvor mange Ark den og er paa.

 

3.
For Opskrifter paa Kaldsædeler i Stædet for Opsættelser til Birke- og Bøjgde-Ting givis sex Skilling.

 

4.
For Opskrift paa Lavtings Stævning givis tyve Skilling.

 

s. 61

 

5.
For et Tingsvidne til Birke- eller Bøjgde-Ting forseglet, og paa et halv Ark Papir fuldskrevet, enten det angaar een, eller flere Personer, givis otte Skilling, og paa et heelt Ark tolv Skilling, og paa to Ark fire og tyve Skilling.

 

6.
For et Skiøde, Pantebrev, eller andet Instrument at læse, paaskrive, og ud Bøjgde- eller Birke-Tings Bøger indføre, givis ligesom for Tingsvidne efter dets Vitløftighed.

 

7.
For en Bøjgde- eller Birke-Tings Dom paa et halv Ark Papir, i hvor mang Personer den og angaar, givis sexten Skilling: Paa et heelt Ark eller to Ark fuldskreven to og tredive Skilling: Paa tre Ark tre Mark Danske: Paa fire Ark fire Mark Danske, hvorover ikke videre maa fordris, eller betalis, i hvor mange Ark det er. Ej heller skal Sorenskriverne betynge Almuen med nogen ny Paalæg; Men nøjis med deris tillagde fri Gaard og forunte Skriver-Told.

 

8.
HvisActer paa Tinge, eller Raadstue læsis og paaskrivis til at indføris i Domme, derfor givis intet i sær; Dog dersom nogen, som det angaar, begærer Gienpart deraf, bør hand det at betale.

 

9.
Befindis nogen i sine Stævninger og Forsætter Vitløftighed at søge, paa det Sagen kand forvildis, da skal hand give for hver Stævning og Forsæt, over et Ark Papir stor, for hver ark, tolv Skilling, og der foruden betale Dommen særdeelis, som sagt er.

 

10.
Sorenskrivere og Birke-Fogder skulle have for hver Dom de forsegle tyve Skilling, og ikke mere, i hvor stor den og er, og for et Tingsvidne at forsegle ti Skilling.

 

11.
For Nam og Vurdering, som paa Landet tagis, givis Fogden tyve Skilling, og begge Vurderingsmændene sexten Skilling for deris Umage.
12.
For et Skiøde, eller Pantebrev, Maning, eller dislige, at læse paa Lavtinget paaskrive og i Lavtings Bogen indføre, givis for hver Ark Papir to Mark Danske til Skriveren, og een Rix Daler til Lavmanden for Paaskrivelsen, i hvor vitløftige end og Brevene ere.

 

13.
For en Lavtings, eller Over-Rettis Dom paa sex Ark Papir, og mindre, givis ni Mark Danske: Paa tolv Ark tolv Mark Danske: Paa flere, i hvor stor den og er, atten Mark Danske, hvorover ikke maa fordris. Paa Pergament givis tolv Mark og meere, om den er stor. For Forseglingen givis een Rix Daler til Dommerne i alt.

 

s. 62

 

 

14.
Udi Kiøbstæderne til Byeting, saa vel som til Raadstue, hvor de ikke have Lavtings Ret, givis dobbelt saa meget, som til Bøjgde- eller Birke-Ting for Dom- og Brev-Penge og for Seglet.

 

15.
Over- og Under-Dommerne maa, før end nogen af Parterne for dennem i Rette vorder kaldet og Sagen forretaget, deris Forseglings Penge annamme og opbære.

 

16.
Ingen Skriver maa udlevere fra sig til Parterne noget Tingsvidne, eller Dom, eller andet, som af Dommeren bør at forseglis, med mindre det af Dommeren er beseglet.

 

17.
Naar nogen kommer til Tinge med Kiøbe- Skiøde- Pante- Mageskifte- Gave eller Afkalds Breve, da skal hand ej være forpligtet til dennem der paa ny at lade opsætte, eller Tingsvidne der paa tage; Men Skriveren skal dennem, som de paa Tinget fremkomme, læse og paaskrive, og i de dertil forordnede Bøger indføre imod ovenbemælte Betalning.

 

18.
For en Stævning til Over-Hofretten, skal givis halvanden Rix Daler.

 

19.
For een Stævning til Kongens højeste Ret af Cancelliet skal givis to Rix-daler i Cancelliet, og fire Mark Danske til Cancellie-Forvalterne.

 

20.
For en Over-Hofrettis Dom paa tj Ark Papir fuldskreven, og der under, givis tj Rixdaler: Er den over tj Ark indtil tyve Ark givis tolv Rix Daler; Men er den over tyve Ark, givis sexten Rix Daler, i hvor mange Ark den er paa.

 

21.
For Kongens højeste Rettis Dom paa tj Ark Papir fuldskreven, og derunder givis tolv Rix Daler: Er den over tj Ark og indtil tyve Ark givis sexten Rix Daler; Men er den over tyve ark, givis tyve Rix Daler, og ikke meere, i hvor mange Ark den er paa.

 

22.
Dersom Parterne, eller andre, som det vedkommer, ville have Breve beskrevne til noget Ting, eller Ret, da skulle de det begære for Retten, og strax levere til Skriveren Penge til stemplet Papir, som dertil skal brugis, saa vel som den halve Betalning af Brevpengene; Og naar dennem Breve, eller Domme, fuldfærdigede tilstillis, skulle de betale den anden halve Part: Ellers skal Skriveren ikke være pligtig for noget at skrive videre, end hvis udi Ting- og Raadstue-Bøger og Protokoller bør at indføris.

 

23.
Parterne skulle deris Breve og Documenter, som de i Retten indleveret have,

 

s. 63

inden een Maanets Forløb, efter Dommens Afsigelse affordre, eller siden have Skade for Hiemgield, om de forkommis, og Skriveren ikke længer forpligtet være nogen til hans Breve at svare. Til Over-Hofret og højeste Ret skal Brevene inden to Maaneders Forløb, efter Retten er til Ende, affordris.

 

24.
Befindis nogen Trette-kier at falde fra Sagen, eller tabe den, naar stor Omkostning dermed er foraarsaget, og lader Brevene formedelst Omkostning uindløste blive liggende, da skal hand forpligtet være under Nam i hans Boe Brevene og derpaa gaaende Omkostning at indløse og betale.

 

25.
Den, som begærer Commissarier, skal fornøje dennem for deris hafte Umag og Omkostning efter deris Stand og efter sine egne Vilkor.

 

26.
For et Skiftebrev paa et Ark givis Skriveren en halv Rix Daler: Paa to Ark fuldskrevne een Rix Daler: Paa tre Ark halvanden Rix Daler, og saa fremdelis: Siden givis for hver Gienpart, som af Skiftebrevet til de Interesserende udstædis for hver Ark een Rix Ort, og maa Skriveren ikke meere fordre for sin Umag paa Skifte.

 

27.
De andre Rettens Middeler, som Skifterne forvalte, nyde for deris Umag og Forsegling tilsammen over alt een Rix Daler af hundrede af den heele Bois visse og beholden Formue, naar al Gielden er udgiort indtil ti tusinde Rix Daler Boens beholden Formue, saa at, i hvor stor Formuen er der over, maa ikke meere givis, end som af ti tusinde Rix Daler: Deris Tienere tilsammen for deris Umag maa og givis en halv, heel, eller to Rix Daler i det højeste, som Formuen kand være til. Vurderingsmændene givis hvad billigt kand være, eftersom deris Umag haver været til, efter Skifte-Forvalternis Sigelse. Ellers maa der ingen Spisning eller Drikken Boen til Besværing holdis for Skifternis Forvaltere, imidlertid Skifterne holdis.

 

28.
Alle Stævninger, Tingsvidner, Domme, Skiftebreve og dislige Breve, som dette Capitel sættis efter Arker, skulle være fuldskrevne paa Papiret.

 

29.
For hvis som af Skriverne skrivis efter Begæring paa Pergament givis en tredie Deel meere, end som paa Papir.

 

30.
Det stemplet Papir, eller Pergament, som brugis til forskrevne Breve, betalis i sær.

 

31.
Ingen Drikkepenge maa enten fordris, eller givis, til Skrivernis Tienere, eller andris, som i dette Capitel nævnte ere.

 

s. 64

 

 

32.
Befindis nogen, som i dette Capitel nævnt er, enten at fordre, eller at tage meere, end som her forskrevet staar, da skal hand give den, som paaklager, dobbelt igien, og derforuden af Kongens Fiscal tiltalis paa hans Bestilling.
[Til registeret]

 


 

Publisert 19. mars 2013 10:42