2 Cap. Hvo der maa prædike og til Præste-Embedet kaldis og indviis
1 Art. En hver Indlændisk, eller Udlændisk, som er til sinds at lade sig bruge paa Prædikestoelen, om hand end skiønt er Magister Philosophiæ, skal først tage af Professoribus Theologiæ i Kongens Universitet en Attestation om sin Forfremmelse i Guds Ords Kundskab; Dernæst skal hand have af Theologis i fornævnte Universitet et skriftligt Vidnisbyrd om sine Gaver paa Prædikestoelen. Og naar hand saaledis Literas Attestationis og Dimissionis bekommet haver, og derhos ført et got stille Levnet, uden ny Noder og anden Letfærdighed, maa hand og ikke ellers, tilstædis at lade sig høre paa Prædikestoelen, og tage Kaldsbrev, hvor hand lovligen kand blive kaldet.
2. Saa skal hand og have et Utvilagtigt Vidnisbyrd fra Universitetet om sin Lærdom, Levnet og Omgængelse, før end hand til Præste-Embedet indviis. Og hvis nogen Studiosus, som haver sit Testimonium Academicum fra Universitetet bekommet, ikke strax derefter bliver kaldet til noget Præste-Embede, da skal hand, naar hand siden bliver kaldet, og til Embedet skal indviis, ogsaa fremvise for Superintendenten utviflagtig Bevis fra de Stæder, som hand imidlertid har opholdt sig paa, og i sær fra Provsten og Præsten, i hvis Provstie og Meenighed hand levet haver, at hand haver levet skikkelig, end og i Klædedragt, og sig paa Prædikestoelen øvet; Og skal Provsten og Præsten meddeele ham saadan Bevis uden Betalning.
3. Men paa det den studerende Ungdom deris nødige Øvelser i Prædiken ikke skal betagis, da skal i alle Gymnasiis og største Skoler forordnis, at den, som sig i Prædiken vil øve, det in Gymnasiis for Professoribus, og i Skolerne for Rectore og hans Medtienere, giøre kunde, hvor een hver da om sin Feil med Frugt kand advaris.
4. Ingen maa stædis til noget Præstekald, som ikke er sine fulde fem og tyve Aar.
5. Ingen Student, som sig med Lejermaal forseer, maa efter første Forseelse, førend to Aar ere forløbne, bevilgis enten Skole, Dægne- eller Præstekald, at betiene; Siden skal hand pligtig være at føre med sig til Superintendenten
s. 67
rigtig Vidnisbyrd om sit Livs og Levnets Forhold og Forbedring, og derhos Kongens Bevilling, at hannem er tillat Kald at maa betiene, saa fremt hand ellers til noget skal stædis og forfremmis, hvilket dog ikke bør at skee i det Sogn, som Forseelsen er begangen; Men hvis saadan Forseelse anden gang begaais, da bør hand aldrig nogen Prædikestoel at betiene.