Cap. Om Præsternis Embede med Ungdommens Undervisning.
1 Art. Præsterne paa Landet skulle med Sogne-Degnene, eller deris Substituter, undervise Ungdommen i Børnelærdommen, og det saa forskaffe, at hvis om Søndagen ej kand forrettis, dertil en anden Dag i Ugen bestemmis, saa tit, som efter hvert Sogns, eller Annexis Lejlighed mueligst skee kand. Og skulle Præsterne see til, at hand, som lærer Børnene, giør det stædse med al Flid og Alvorlighed uden Forargelse og Forsømmelse, saasom de selv baade i Provstens og Superintendentens Visitatz vil svare dertil.
2. Dersom Ungdommen bliver forsømmelig at lære Børnelærdommen, skulle de af Præsten straffis derfor, og Forældrene alvorligen paamindis og formanis, at de jo holde deris Børn dertil, og dem ingenlunde derfra forholde, ej heller nogen af hvis unge Tyende de kunde have i deris Huse; Men at de end heller Morgen og Aften foruden daglige Bønner, besynderlig paa de Hellige Dage, lære de Unge over alt, som de have hos sig, det de selv tilforn have lært, indtil de af Præsten og Degnen rettis i hvis tilforn ikke vel var fattet, og ydermere i Lutheri Forklaring kunde undervisis, uden de ville hvergang derpaa klagis, være skyldige for Hellig Brøde, eller omsider straffis med Kirkens Disciplin, som for Motvillighed og Ugudelighed.