16 Cap. Om Provster
1 Art. Der skal være een Provst i hvert Herret, som skal være Superintendentens Medhielper at tilholde Kirke- og Skoletienere at giøre deris Embede og see til, at alting gaar allevegne skikkelig og ret til.
s. 94
2. Præsterne i hvert Herret med deris Superintendent maa udvælge sig een Provst iblant sig selv, hvilken de agte duelig dertil, enten hand boer i Kiøbstæden, eller paa Landet.
3. Provsterne skulle een Gang i det ringeste, eller oftere, om Aaret, om Superintendenten det nødigt eragter, besøge alle Sognene i deris Provstier, i hvo de og tilhøre, og Jus Patronatus til dennem have, og forfare hvorledis Præsten prædiker, udlegger Børnelærdommen, uddeeler Sacramenterne, og om de i alle Maade sømmelig staa deris Embede for og pryde det med et got Levnet.
4. Dernæst skulle de flittelig forfare om Ungdommens Undervisning i deris Børnelærdom, Børnene overhøre, om Dægnenis og Substituternis Flittighed i deris Kald randsage, dennem til Vindskibelighed derudi formane, saa vel som og Præsterne tilholde dermed at have Indseende, som deris Kald udkræver.
5. Dersom de befinde nogen Brøst, eller Forsømmelse, hos Præsterne, eller andre deris Underhavende Geistlige, i deris Embede, Forhold og Levnet, da skulle de flittelig paaminde dennem hvad de bør at giøre, og hvilke sig da ikke ville rette, dennem skulle de indføre for Superintendenten, og hvilke han da ikke kand sætte til rette, dennem skulle de stævne for Kongens Stigtsbefalningsmand og Superintendenten, og aldelis intet uskikkeligt dølge, eller underslaa, men tilbørligen lade det paatale og straffe, saa fremt de ikke selv derfor ville stande til Rette
6. De skulle og give Agt paa Sognefolket, at de kunde vide hvad de sig i den Christelig Tro have forbedret, og hvorledis de skikke sig efter Evangelii Lærdom med deris Levnet.
7. Hvo som i Provstens Visitatz ikke lader sin Ungdom og Tyende fremkomme, paa deris Navne skal Provsten en hvers Øvrighed Fortegnelse forskaffe, som af dennem som for anden hellie Brøde bør at straffis.
8. Provsterne skulle udspørge, om Sognepræsterne og Sognedægnene faa deris vanlig Løn, som de bør at have, og hvor de befinde, at Sognefolket ikke holder sig efter hvis her dem befalis, skulle de dem paaminde, og hvis de ikke vil rette sig, da skal de give Kongens Befalningsmand, eller Øvrigheden, det tilkiende.
9. De skulle og forfare om Kirkernis Indkomster, saa og hvorledis Kirkerne og Kirkegaardene ved lige holdis, hvorom herefter videre mældis i det 22 Capitel.
s. 95
10. Naar Provsterne for nogen særdelis Sags skyld besøge nogen Kirke, da skal Kirken give dennem een Rix Daler, og maa hand ikke komme sterkere, end med tre Heste, eller en god Baad, med sig og sine Folk: Naar hand giør sin aarlig Visitation, skal hand have frj fornøden Skyds og Fordringskab, og af hver Hoved-Kirke een Rix Daler og af hver Annex-Kirke een halv Rix-Daler.
11. Provsterne skulle have Forstand i Lands Loven, og naar nogen Præst, eller Skole-Betiente i Kiøbstæderne ved Døden afgaar, da skal Provsten med en Præst i samme Herret, eller om hand er forhindret, eller selv ved Døden Afgangen, i hans Stæd den næstboendis Præst i samme Herret, strax forføje sig til Sterfboen, og den forsegle; Siden skal den som til Provst forordnet bliver, med tvende Præster være over Skifte, og efter Lands Lov det forhandle.