Om Hospitaler og Fattige.
1 Art. I hvert almindeligt Hospital skal af Hospitalets Inspecteurer (dog at Kongens Confirmation der paa tagis) tilskikkis en god Gudfrygtig og vederhæftig Mand, som enten er ugift, og fører et godt kyskt Levnet, eller, som er gift, og haver ingen Børn, og skal hand imod tilbørlig Løn forrestaa Hospitalet, og opbære og anvende al den Rente og Indkomst, visse og uvisse, som Hospitalet haver til de Fattigis Ophold og Behof, og i alle Maader tiene de Fattige med Tro, videndis og rammendis deris Gavn og Beste, og naar samme Forstander døer, da skal hvis hand sig efterlader blive hos samme Hospital, og skulle de Fattige-være hans Arvinger.
2. Hand skal have fornøden Tienere under sig, saa at de Fattige kand uden billig Klage blive betiente.
3. Hand skal have Tilsyn, at de, som med smitsomme Syger ere beladne, ikke besmitte de andre, saa og giøre sin Flid, at de, som have lægelige Syger kunde blive hiulpne til deris Førlighed igien. Skulle og nogle Spedalske findis, da skulle de indleggis i et beqvemt Huus opbygt hos Hospitalet, hvor de skulle have deris Nødtørftige Ophold og fornøden Røgt.
4. Hand skal hvert Aar giøre rigtig Regnskab for alle Hospitalets Indtægter og Udgifter i Kongens Befalningsmands, Superintendentens og andris, som Tilsyn er befalet, Overværelse.
5. Hand skal med Lov og Ret forsvare Hospitalets Gods, og med Lov og Ret igienkalde hvis med Uret derfra kand være kommet.
6. Ingen maa i Hospitalerne indtagis for Gunst, eller Gave, Vild eller Venskab; Men allene de, som det storligen behøve; Ej heller maa der nogen indleggis,
s. 102
enten ene, eller selv anden, for en Genant, og vis Sum Penge, uden det befindis at kunde skee med Hospitalets store Fordeel.
7. Det skal ej tilstædis dem, som i Hospitalerne ere indtagne, at gaa ofte i Byen, uden alleniste til Kirken, uden Forstanderens Forlov, ej heller gaa om et betle, eller tage sig anden Idræt for, enten med Drik, Rettergang, eller andet saadant, som Rette Hospitals Lemmer ikke sømmer.
8. Alle Hospitals Lemmer, som noget med Hænderne kunde Arbejde, eller forrette noget de andre til Gode, skulle tilholdis det godvilligen og gierne at giøre; Dersom de det benegte, som de til Gavns kunde giøre, bør de at forvisis Hospitalet.
9. Ingen maa længer nyde sit Ophold i Hospitalerne, end til hand faar sin Førlighed igien, og kand paa andre Maader forhverve sit Brød; Men saadanne, som ikke for ret Hospitals Lemmer kunde agtis, bør at udvisis, og andre Syge, Vanføre og rette Hospitals Lemmer i deris Stæd indtagis.
10. Findis nogen at være utaknemmelig, knuragtig, til Drukkenskab, eller anden Uskikkelighed, tilgiven, da skal den først nogle Gange paamindis. Dersom saadan Paamindelse ikke hielper, da skal den udvisis, og en anden i det Stæd indtagis.
11. Sognepræsten skal een og anden Sinde om Ugen besøge de indlagte Fattige, og dersom hand finder i nogen Maade Forsømmelse paa den Røgt og Underholding, som de Fattige skulle have, da skal hand paaminde Forstanderen; Dersom hand ikke vil raade Bod derpaa, da skal hand lade dennem det vide, som Hospitals Tilsyn er betroet, Kongens Befalingsmand, Superintendenten, eller andre, at der maa retteligen raadis Bod derpaa. Hand skal og i det mindste een gang om Ugen trøste samme Fattige og Syge.
12. Store Hospitaler maa have og selv underholde deris Præster, at de fattige ej lide nogen Skade, om nogen om Natte-Tide i Døds Angist begærede Trøst, eller at være Deelagtig i Christi Legem og Blod.
13. Naar de Fattige hendøe, da skal dennem forskaffis en ærlig Christen Begravelse i Hospitals Kirkegaard paa Hospitals Bekostning, uden de have Venner, som dertil noget ville hielpe, og skal alt hvis de Bortdøde sig efterlade, komme Hospitalet til gode, og Forstanderen at føre det til Regnskab: Have de Venner, som dennem ville lade begrave til andre Byens Kirker, da bør det dem ej at formeenis; Men de Afdødis efterlatte Midler skulle dog følge Hospitalet, som sagt er.
s. 103
14. Ellers skal saaledis i Hospitalerne forholdis, som en hvers Kongelige Stiftninger, eller andre gudfrygtige Folkis Fundatzer, medføre.
15. For andre Fattige og Husarme skal og forordnis Forstandere, som med ret Troskab skulle opbære Renten af hvis, som de Fattige er tillagt, saa og hvis der foruden af gudfrygtige Folk velvilligen givis eller i Kirkerne om Prædike-Dagene i Tavlerne samlis, eller i andre Maader dem tilleggis, hvilket de skulle uddeele iblant de Fattige troligen og rundeligen, eftersom hver haver behov; De skulle og giøre rigtig Regnskab paa alt det de have indtaget og udgivet i Øvrighedens og Sognepræstens Overværelse.
16. Paa Landet skulle Kirkens Patroner, hvor de ere, eller Kirkeværgerne med Sognepræsten uddeele til de Fattige i Sognet, efter som en hvers Nødtørftighed mest udkræver, hvis Penge, som enten i Tavlerne, eller i Blokkene, eller i andre Maader givis til Fattige.