2 Cap. Om Fragt, Tilsyn og Regnskab.
1 Art. Ingen Skipper skal være mægtig til at forfragte sit Skib uden med sine Rederis Vidskab og Samtykke, saa fremt de ere saa nærværende, at Skipperen kand forspørge sig med dennem, enten skriftlig, eller muntlig, og hand uden sine Rederis Skade kand opbie Svar. Hvis ikke, da raadføre sig med fornemme Skibsfolk, og ramme sine Rederis Gavn og Beste, som hand agter at svare til, med mindre hand er paa det Stæd, hvor hand udtrykkelig er ved sit Fragtebrev forbunden at følge Factorens Ordre; Og giør hand herimod, da skal det, som hand saaledes giort haver, ingen Magt have, og derforuden skal hand oprette al Skaden, og bøde ti Lod Sølv til Kongen og lige saa meget til Byen, hvor Skibet i Kongens Lande ladis, eller lossis.
2. Naar Contracter oprettis imellem Skippere og Befragtere, da skal det skee skriftlig, hvilke Contracter kaldis Certepartier, og skal Skipperne derforuden udgive paa alt det Gods, lidet eller stort, til enhver, som noget indskiber, trende lige lydende visse Skrifter, som kaldis Conoscementer.
3. Naar en Skipper haver forfragtet sit Skib, og giort en bestemt Dag imellem sig og Kiøbmanden, da, dersom Skipperen ikke er rede, naar Dagen er kommen efter deris Certeparties og Contractis Lydelse, og Kiøbmanden derover bliver forsømmet, og ikke fik sit Gods i Markedet, stande Skipperen Kiøbmanden derfor til Rette, og bøde hannem sin Skade efter Dannemænds Sigelse, undertagen at Uvejr, Vinterdag, eller anden stor Ulykke og uformodentlig Tilfald, kunde hannem sin Rejse forhindre. Iligemaade om Skipperen bliver forsømmet af Kiøbmanden, gielde den samme Ret.
s. 167
4. Lader en Skipper sig fragte af een, to, eller flere Kiøbmænd, til en vis Tid hannem at aflade, og nogen af samme Kiøbmænd ikke i rette Tid skiber sit Gods, saa Skipperen derover opholdis, da bør Skipperen derover ikke opholde sin Rejse, men strax paa tilbørlig Maade protestere imod den Udeblivendis, som skal betale den fulde Fragt af det betingede Rom, saa fremt Skipperen, naar hand vil segle, lader tre af hans beste Folk see det fornævnte Rom at være ledigt, og de det lovligt kand vidne; Dog dersom Skipperen kand uden sin Forhindring andet Gods i den Stæd bekomme, da skal den Fragt, som deraf givis, komme Kiøbmanden til Gode igien. Desligeste om en Kiøbmand sit indladte Gods igien vil udskibe, og Skipperen uden sin Rejsis Forsømmelse kunde det udlosse, da skal hand betale Skipperen sin fulde Fragt, uden saa var, at Skipperen uden sin Rejsis Forhindring andet Gods, i den Stæd bekom, da skal Kiøbmanden den Fragt derimod nyde, og fornøje Skipperen for sin Umage og Bekostning, for Godsets Ind- og Udskibning. Skulle og samtlige Kiøbmænd deris Gods ville losse, da skal Skipperen nøjis med half Fragt og Folkene med half Hyre.
5. Kommer en Skipper udi fremmede Lande, og giør der nogen Handel, være sig Kiøb, Sal, Fragt, eller hvad anden Handel der nævnis kand, og haver med Brev og Segl derudi forpligtet sine Redere, som hiemme ere, at skulde svare og undgielde, da ere de ikke pligtige det at holde udi nogen Maader, fordi en Skipper er ikke Redernis Gods mægtig meer, end hand haver under Hænderne, som er det nærværendis Skib og Gods, som hand haver med at fare; Men haver nogen kiøbt, solt, eller handlet med Skipperen, den maa efterkomme sin Skade hos Skibet og ikke hos Rederne, uden at samme Redere befatte sig med samme Kiøbmands Gods.
6. Haver en Skipper tilsagt Kiøbmanden at ville føre hans Gods udi Markedet, og befaler hannem at føre det til Prammen, og Skipperen sender det op igien, og lader det ligge, da skal Skipperen være pligtig at betale Kiøbmanden det Gods, ligesom det kunde gielde i Markedet, naar hand kommer over, og korte hannem sin Fragt udi Betalingen.
7. Befragter mand Skib af nogen at ville selv lade føre til en bestemt Tid og vis Stæd, og samme Skib tilkommer nogen Ulykke foruden hans Forsømmelse, som det fragtet haver, da svare den ikke dertil; Men bruger hand det imod Contracten over den forsagte Tid, eller paa andre Stæder, foruden hans Villie, som Skibet tilhører, da oprette hand den anden sin Skade efter Søefarne Mænds Sigelse, undtagen at hand arresteris paa samme sin Rejse, som hand ikke er selv Aarsag til, eller bliver nødt til anden Seglatz imod sin Villie, hvilket hand bør at giøre bevisligt med nøjagtig Vidnisbyrd.
8. Om en Skipper fragter sit Skib forgrebs til nogen, da bør hand af sin Befragters
s. 168
Gods at indtage saa meget, som hand beqvemmeligen føre kand, og hverken for sig selv, eller nogen anden imod Befragterens Villie noget at indskibe. Handler Skipperen herimod, da bør hand at erstate Befragteren al sin erlidte Skade.
9. En hver Skipper skal have god Agt, og ikke selv overlade Skibet formedelst Gierighed. Dersom det befindis, skal hand have forbrut af sine egne Penge fyrretyve Lod Sølv til Kongen, og fyrretyve Lod Sølv til Byen, og der foruden bøde Skaden.
10. Hver Skipper skal have flittig Opseende paa Kiøbmands Gods baade med Indskibning, naar det er hannem ved Skibet leveret, saa og, naar det er kommet i Skibet, med Stubning og Garnering og alt andet. Dersom Kiøbmanden fanger Skade, eller hans Gods bliver forminsket af Skipperen, eller hans Folk, da skal Skipperen det oprette af sine egne Penge, og betale Kiøbmanden hans Skade, eftersom Godset i Markedet kunde sælgis, og Kiøbmanden derimod betaler Rederne deris fulde Fragt; Men dersom samme Gods bliver forlækket, eller fordærvet, uden Skipperens, eller hans Folkis Forsømmelse, da naar Skibet kommer did, som det skal lossis, og klapper Kiøbmanden trende Gange paa Fadet, som er Vin og andre lækkende Vare udi, og befaler at udhitze, give hand Skipperen sin fulde Fragt, eller og lade Skipperen beholde samme Fad for Fragten. Forsømmer Kiøbmanden saaledis at see sig for, da have Skade for Hiemgield. Ere og Skibsfolkene i nogle deslige Aarsag, da have Skipperen derfor til dem sin Tiltale.
11. Naar noget Skib i nogen Havn her i Rigerne indkommer med Styrtegods, som ved Tøndemaal sælgis, deraf skal Skipperen ikke losse noget uden med Tønder, som ere ret brænte og merkede, saa vel Folkenis Føring som Redernis Part, og det skal skee udi Stadsmaalernis Nærværelse, og skal den, som Godset annammer, give Maalerne til Løn af hver Tønde, som paa hvert Stæd forordnet er; Hvilken Skipper herimod giør, have dermed forbrut ti Lod Sølv til Kongen og ti Lod Sølv til Byen. En hver Skipper skal have flittig Agt paa, at Styrtegods, helst Korn, eller andet, som det behøver, jevnlig undervejs bliver kastet, saa det ikke bliver muet, eller fordærvet.
12. Ingen Skipper skal have Magt til at sælge sit Skib enten uden- eller inden-Lands uden med sine Medrederis Vidskab og Samtykke, og derpaa skal hand have deris skriftlig Fuldmagt, om de ville det afhænde, paa det at Skipperen kand give dennem, som kiøbe ville, en tilbørlig Forvaring. Om herimod handlis, skal det Kiøb ingen Magt have, om der vorder paaklaget, og Skipperen skal have forbrut et hundred Lod Sølv til Kongen, og derforuden stande sine Redere til Rette; Men skede det saa, at samme Skib fik nogen merkelig Brøst og Skade paa sin Rejse, og Skipperen det derfor ville afhænde, da maa
s. 169
hand dertil Magt have; Dog skal hand det bevidne med fire af de beste Mænd i Skibet, om der var skiellig Aarsag til, eller ikke.
13. Ingen Skipper maa sælge, eller give noget bort, eller selv beholde af Skibsredskab, Fætale og andet hvad Skibet tilhører, med mindre hand efter fuldente Reise derfor tillige med alt andet beholdet giør rigtig Regnskab. Hvo anderledis giør, skal straffis derfor som for andet Tyveri.
14. Hvis nogen af Rederne vil sælge sin Part i Skibet, da skal hand den først tilbyde sine Medredere, om de ville give derfor saa meget som en anden; Ti da ere de nærmest til at beholde det. Giør hand det ikke, men sælger det til en Fremmet, da have de samtlige Magt til at indløse Skibet hos den det kiøbt haver for den Priis efter gode Mænds Sigelse.
15. Hender det sig, at et Skib ligger længe paa Rejsen, og fattis Fætale, eller andet til Skibs Nytte og Behov, og Skipperen haver ikke Penge at kiøbe for, eller i Tide paa Vexel paa sine Redere bekomme kand, da maa hand sælge af Kiøbmands Godset saa meget, som hand dertil Behov haver, og ikke meere, og Skipperen skal betale det for lige Værd, som det andet bliver solt for udi Markedet, og korte Kiøbmanden hans Fragt udi Betalingen.
16. Dersom saa skeer, at nogen Skipper er længe paa sin Rejse, og hand bliver forkortet paa Fætale, da skal hand med Styremandens, Højbaadsmandens og Skriverens Raad qvartere og uddele imellem alt Skibsfolket efter Tidens Lejlighed.
17. Bliver Kiøbmandens Gods fordærvet udi Skibet, at Overløbet er ikke digtet og forvaret, som det sig bør, da skal Skipperen dertil svare og bedre Skaden, men kommer det fra under op, da skal det gaa over Skib og Gods, saa fremt Skibet, da det udseglede, vel var forvaret, og undervejs er blevet læk, og da af Skipperen og Folkene ingen Forsømmelse med Pumpen tagen.
18. Hver Skipper er skyldig at holde gode sterke Kordeler og Vindtakel udi sit Skib at ind- og ud-sette Kiøbmands Gods mod. Bryster Vindtakelet og Godset faar Skade, da svare Skipperen allene til den Skade; Men slipper Godset af Taklet formedelst Baadsmændene det ikke vel have belagt, da betale Baadsmændene den Skade.
19. Alle Skippere, eller Styremænd, skulle, helst paa de Rejser, som ikke ere imellem Provincierne i et Rige, holde rigtige Journaler paa hvad Vinden hver Dag og Tid har været, saa og hvorledis Rejsen gaar for sig, hvor vit den hver Dag fortsættis, og naar de komme i Havn, og hvorlænge de der maa opholde
s. 170
sig, og hvad Vinden hver Dag blæser, samt rigtig antegnis, naar og til hvem de nogle af Varene sælge, paa det Rederne og Kiøbmændene kunde ved Skibets lykkelig Hiemkomst faa af samme Bøger fuldkommen Underretning om hvis paa Rejsen passeret er.
20. Saa snart en Skipper haver opbaaret sin Fragt og hvis andet hans Redere tilkommer, da giøre dennem god Rede og Regnskab uden al Forhaling i alle Maader. Dersom det anderledis bliver befundet end som ret er, da skal det straffis lige ved anden Utroskab. Til samme sine Rederis Fornøjelighed og Regnskabernis bedre Forklaring, skal hand fremvise sin Bog, hvor udi en hvers Navn ved Dag og Datum, som noget indskibet haver, skal være indført, saa og rigtig Tal og Merke paa alle Pakker, Fade og Tønder, med Forklaring hvad derudi er angivet at skulle være, og derforuden skal hand have ved sine Regnskaber rigtig Bevis paa alle hans Udgifter og Omkostninger, som ere giorte til Skibs Nytte, og efter rigtig Slutning tilstille en hver af sine Redere hvad ham med Rette tilkommer. Skulle og Skipperen ved falsk Angivende paa Toldstæder, eller ved nogen ulovlig Havns Besøgelse, Skibs og Godsis andenstæds Indførelse, eller Indskibelse, end i rette almindelige lovlige Havner, hvor Kongens Fogder, Toldere, eller Zisemestere, ere forordnede, eller i andre Maader, foraarsage Skibs og Godsis Confiscation, da svare Skipperen til al den Skade, som nogen derover tilføjis.
21. Hvis nogen Skipper skulle selv, eller ved sine Folk, lade kaste sin Baglast paa forbudne Stæder, og nogen Skade, eller Udgift, derudover kommer, da svare Skipperen allene dertil.
22. En hver Skipper og Officerer skal alvorlig Indseende have, at alting inden Borde christelig, ærlig og fredsommelig tilgaar, og ingenlunde tillade, at nogen sværer, bander, eller ypper nogen Trette, eller Tvedragt, eller at den ene begægner den anden med nogen usømmelig Ord, eller Gierning. Skulle saadant af nogen skee, da skal Skipperen med nogle af de beste Skibsfolk Magt have strax efter deris Tykke at sætte dem i Straf. Er og Sagen af stor Vigtighed, da anholdis den Skyldige til de hiemkomme, og da gaais derom efter Lands-Lov og Ret. Alle de Bøder, som efter denne Søeret skal udgivis, skal rigtig og uden nogens Imodsigelse af den Skyldige betalis, eller og, om hans Gods, som inden Borde er, ikke kand tilstrekke, da af hans Løn saa meget indholdis, og enten i en Sparbysse bevaris, eller og af Skipperen til Bogs føris, og de Fattigis Part deris Forstandere, naar Rejsen er endt, tilstillis imod tilbørlig Qvittantz. Forsømmer nogen Skipper det, da skal hand selv betale dobbelt saa meget.