4 Cap. Om Skibbrud og Vrag.
1 Art. Bliver Skib med Gods formedelst Storm eller anden Ulykke, da skal Skibsfolkene være skyldige at hielpe og bierge, og redde Skib og Gods for en billig Biergeløn; Dog ingen at nyde noget til Biergeløn, uden hand hielper at bierge, og skal det være Skipperen uformeent med hans Kiøbmænd og andre, som hand dertil formaa kand at bierge, imens de ville og kunde, og naar de ej kand mere bierge, da maa de sælge, eller afhænde, til hvem de selv ville, hvis Gods, eller Vrag, som kunde være tilbage, og ingen dennem derimod at forhindre i nogen Maade.
2. Men er det saa, at Skipperen med sit Folk ikke er mægtig at bierge, da skulle Kongens Amptmænd, Borgemester og Raad, Fogder og Strandfogder, og alle andre, som hos Strandsiden Befaling have, eller paa hvis Grund det skeer, som Forstrandsrettighed haver, forpligtede være, om det af dennem begæris at være den skibbruden Mand behielpelige hos den menige Mand at hielpe, redde og bierge af Skib og Gods, hvis mueligt er, for en billig Biergerløn, og naar saa bierget er, da skal Amptmanden med de beste Mænd der udi Egnen ere, eller Borgemester og Raad, om det skeer for Kiøbstæderne, overveie og slutte, hvad Skipperen, eller Kiøbmanden, skulle give dem til Løn, som bierget have, efter Leiligheden og Godsis Værd.
s. 176
3. Bliver nogen Skipper forligt med Biergefolkene om en vis Penge, som de skulle have for hvis de bierge kunde, eller om en Deel af Godset, som biergis, for deris Fare og Umage, eller og med dennem foreenis om en vis Penge, som de hannem skulle give for alt hvis de bierge kunde, da bør saadan Forligelse og Foreening ved Magt at stande.
4. Dersom ogsaa hender sig, at Skib, eller Gods, bliver Vrag, og ingen levende Folk ere hos, da skal Amptmanden, om det er paa Kongens Forstrand, eller den, hvis Grund det findis for, være forpligtet at lade bierge med al Flid saa meget, som meest mueligt er, og det indlegge lade udi god Forvaring med klare Registere, og naar den rette Ejer kommer derefter, eller hans Fuldmægtig med nøjagtig Bevisning inden Aar og Dag, da skal deris Gods dennem følge for en tilbørlig Biergeløn, som før er rørt; Men dersom der ere nogle Vare, som have faaet Skade, eller ere blevne vaade, da hvis de staa til at hielpe, skal Amptmanden, eller den, hvis Grund samme Gods for strander, lade dem hielpe paa dens Omkostning, som Godset skal igien have; Men kand de ikke hielpis, da maa de af ovenbemælte Personer strax sælgis og giøris i Penge, det dyreste skee kand. Hvo som utrolig omgaais med Vrag, straffis derover som for andet uhiemmelt Gods. Men hvis ingen inden Aar og Dag med nøjagtig Bevis fremkommer, at Skib og Gods hannem tilhører, da hører det Kongen til, eller den, som Forstrandsrettighed haver.
5. Finder en Skipper noget Vrag udi Søen, eller Havsbond, Anker, eller andet, skal hand det antvorde til den, som paa Kongens Vegne Befaling haver paa det Stæd, som det i Land føris, som hannem strax skal give en tredie Deel af dets Værd for sin Umage, og skal samme Gods blive beliggendis Aar og Dag. Dersom rette Ejermand imidlertid kommer med nøjagtig Bevisning, skal hand nyde det for samme Biergeløn med al anvente Bekostning; Kommer der og ingen, da er samme Gods faldet til Kongen, og skal forsendis til Kongens Amptmænd, og hvo som samme Gods og Vrag underslaar, skal straffis som en Tyv. Deslige om nogen Fiskere finde noget Anker udi Søen ved deris Fiskeredskab, eller udi andre Maader det fange kunde, hvad heller der er Boje paa, eller ej, skulle de udi lige Maade det antvorde til Kongens Befalingsmænd, og de skulle give dennem derfor den tredie Deel af dets Værd til Biergeløn, og siden handlis dermed som forskrevet staar. Findis Vrag i aabenbare Søe udenfor alle Land, og ingen Folk er derhos, som det tilhører, da skal den, som det bierger, beholde halvdeelen og halvdeelen Kongen, uden saa er, at rette Ejer kommer inden Aar og Dag, som før sagt er.
6. Bliver et Skib, og Godset biergis, da skal Skipperen deraf have billig Fragt; Dog raader Befragteren at lade Skipperen beholde Godset for Fragten.
7. Naar strandet Gods biergis, deraf er mand ej skyldig at betale nogen Averie for det andet borte blevet Gods eller Skib.
s. 177
8. Hvis af Skib og Gods ikke saa meget skulle kunde biergis, som foruden anden Omkostning med at bierge kunde saa meget tilstrekke, at Skibsfolkene deris efterstaaendis Hyre deraf kunde bekomme, da have de intet af saadan deris Hyre at fordre.