6 Cap. Om Asseurance.
1 Art. Hvis nogen vil lade Skib eller Gods, forasseurere, da skal derom oprettis rigtige og tydelige Breve, og dermed forholdis, om de her i Kongens Riger og Lande sluttis, paa efterskrevne Maader.
s. 179
2. Samme Forsikkrings-Breve, som kaldis Policer, skal hos stemplet Papirs Forvalterne findis, og gielde hver Ark een Rix Ort; Og skal i de aabne Platzer derudi af Mekleren, eller hvor ingen Mekler er af en Øvrigheds Person rigtig indføris Skibet, Skibets Mundering og Skipperens Navn, og derhos antegnis, hvor Skibet skal hensegle, lade og losse; Siden indskrivis hvad en hver vil have forsikkret.
3. Alle saadanne Breve underskrivis af Asseuradeuren med egen Haand, og Summen af Pengene, som udlovis til Asseurance, skal indskrivis med Asseuradeurens egen Haand. End ere de flere, da skrive en hver for sin Part, som hand udlover, eller forsikkrer for, og ingen videre skyldig være, end hand haver indskrevet sig for.
4. Mekleren, som saadanne Instrumenter forfærdiger, skal alt ovennævnte vel i Agt tage, og i en forseglet og numereret Bog indføre, hvem som noget haver asseureret, til hvem, hvad og paa hvad Condition.
5. Ingen maa understaa sig at forsikkre nogens Liv, ej heller Skibsfolkenis Løn og Hyre, deris Skibs-Kost, Krud, Lod og alle slags Skibs-Redskab, men alleniste sit Skib, eller visse Parter derudi, samt alt indehavendis Kiøbmandsgods, og skal en hver, som i saa Maader tager Forsikkring, beholde paa sin egen Fare og Eventyr i det minste den tiende Deel af det forsikkrede Skib, eller Gods, efter dets satte Taxt oe Værdi.
6. Skulle og nogen ville paa adskillige Stæder lade forsikkre sit Skib, eller Gods, da maa det vel skee, naar alle saadanne Forsikkringer ikke opløbe tilsammen mere end de ni tiende Dele af samme forsikkrede Skibs, eller Godsis, rette Værdi. Gaar det derover, da være det af ingen Kraft, og de, som saadan Underfundighed beganget have, miste hvis de til Forsikkrings-Penge, som kaldis Premie, udgivet have. Ellers skal hermed alvorlig være forbuden al Svig og Bedrægeri, som paa enten af Siderne kunde optænkis, eller giøris, under Straf paa deris Ære, eller Liv, efter Mishandlingens Beskaffenhed, og derforuden stande den uskyldige til Rette for al erlidte Skade.
7. Naar Asseurancen lovligen er sluttet, saa er Asseuradeuren forpligtet til at svare til al den Skade, som det forsikkrede Gods tilføjis; Og angaar samme Forsikkring fra den Tid Godset fra Land indskibis, og først endis, naar samme Gods paa Landet er opbragt.
8. Premie, eller Forsikkrings-Penge, skulle alle strax ved Policens Underskrivelse erleggis; Dog hvis nogen lader forsikkre sit Skib, eller Gods paa lang Rejse, og der betingis baade om Hen- og Tilbage-Rejsen, da betalis den halve Deel
s. 180
strax, og den anden halve Deel ved Skibets Hiemkomst, eller til den Tid, som de indbyrdis foreenis om. Skeer herudi nogen Forsømmelse, saa at Terminerne ikke rigtig holdis, da være hand skyldig deraf at give til Rente een pro Cento Maanedlig, indtil Betalingen skeer.
9. Skeer nogen Skade, eller Ulykke, paa Skib, eller Gods, som forsikkret er, da skal hand, som det har ladet forsikkre, strax give Asseuradeuren det tilkiende og lovlig Bevis medbringe, og hvis den, som haver forsikkret, ikke inden tre Maaneder, efter hand derom forstændigis, betaler, da skal hand give, fra den Tid hand fik det at vide, til den, som Skaden lidt haver, til Rente en halv pro Cento Maanetlig, indtil Betalingen skeer, og skulle Dommerne flittig overveje, om Asseuradeuren haver nogen billig Aarsag at vegre sig i Betalingen formedelst nogen vitterlig begangen Svig, saasom om paa Skib og Gods var begæret Forsikkring, efterat Ejermanden fuldkommelig viste, at det var forulykket, og da strax derudi endelig dømme efter Sagens Beskaffenhed.
10. Hvis ingen Tidende efter flittig Forspørsel skulle kunde bekommis om det forsikkrede Skib, eller Gods, som til nogen Stad i Europa er gaaet, inden Aar og Dag, da holdis det for at være forulykket. Er det uden Europa, og ingen Kundskab kand faais inden to Aar, saa regnis det fortabt, og efter den Dag haver Asseuradeuren tre Maaneder til at betale Pengene, eller siden, som før er mælt, betale Rente, og ved Retten tvingis til Betalingen.
11. Hender det sig og, at nogen for en eller anden Aarsags Skyld skulle gandske forandre sin forrehavendis Rejse, eller og mindre Gods indskibe, end Forsikkring var taget for, da skal Ejermanden, saa snart hand dertil resolverer, eller det vitterligt bliver, give Asseuradeuren det tilkiende, og opsige sin Contract, hvilket kaldis Restourno, hvorimod den oprettede Forsikkrings-Contract skal være ophævet; Dog nyder Asseuradeuren for sin hafte Umage med Ind-og Afskrivning en halv pro Cento af den udgiven Premie, og legger Resten af Pengene strax fra sig.