9 Cap. Om Kongens Søefolk.
1 Art. Alle Kongens Søefolk, saa vel Officerer som Gemeene, som nu udi Kongens virkelige Tieniste ere, eller sig derudi herefter begive, skulle i hvilken Kiøbstæd de end og monne boe, eller sig ville nedsætte, i Kongens Riger og Lande, være for alle borgerlige og Byens Bestillinger samt Tynge og Paalæg, hvad Navn det og have kand, frj og forskaanede, om end skiønt de een, eller anden, liden borgerlig Næring monne bruge; dog at de paa behørige Stæder tilbørligen erlægge til Kongen Told, Accise og Consumption af hvis de handle med.
2. Alle søefarende Norske Folk, som fare uden Riget paa fremmede Kuster, og sig udi Norge igien ville begive og boe paa Landet, skulle saa snart de sig have angivet og indrollere ladet, at de for rigtig Hyre og Betaling, naar fornøden giøris, i Kongens Tieniste ville fare, nyde deris Børn og en Karl, som dennem tiener, fri for al Udskrivning, være sig til Lands, eller Vands, saa vel som for al Skydsfærd og Arbejd i alle Maader, og derforuden nyde en Gaard fri, nemlig et Skippund Tunge, eller anden Landskyld efter Advenant for alle ordinarie og extraordinarie Skatter, som nu ere, eller herefter kunde vorde paabudne, saa længe de leve og indrollerede ere.
3. Ydermere skal det staa dem frit for at segle med Indlændske, eller Udlændske, som Kongens Venner ere, paa hvad Stæd dennem lyster i Europa; Dog at
s. 183
en hver, som saaledis udfarer, sig for Øvrigheden i Kiøbstæderne og Kongens Foged paa Landet angiver, at hand sig paa saadan Rejse begiver, som hannem derpaa en Certificatz uden Betaling skal meddeele, efter hvilkens Fremvisning hand maa passere.
4. End behøver Kongen dem til sin Tieniste, skulle de om Vinteren tilforn derom advaris, paa det de betimeligen kunde komme tilstæde.
s. 184