11 Cap. Om Vand, Vejdestæder og Fiskeri.
1 Art. Alle Fiskevand i Alminding maa brugis af hver der haver Lod udi, og ikke til nogen i Særdelished bortbygslis.
2. Hver Mand skal nyde Vand og Fiskeri for sin Jord, som af gammelt haver været, uden det er med Lov og Dom derfra kommen.
3. Løber Aae, eller Bek, imellem Jorder, eller Gaarde, som Fisk er udi, da nyde hver deraf saa vit hans Jord paaløber.
4. Løber Aae, eller Bek ret frem og bryder paa hverken Land, da nyder hver sit Fiskervejde for sit Land, som haver været af gammel Tid.
5. Bryder Aae, eller Elv, paa enten deris Jord, da ejer den Aaen, som Jorden aate, der hun brød. End den anden ejer Grunden, eller Øen, indtil det, som var mit i Aaen, da hun rant ret af gammel Tid. End om hun bryder videre ind paa den enis Jord, da ejer hand, som Jorden aate, baade Aaen og Grunden indtil mit i det Løb, som Aaen tilforn hafde.
6. Allestæds der som mand haver Laxefiskende tilsammen, der maa hver giøre sig Fiskevejde for sin egen Grund, og skal dog giøre saa, at Fisken kand gaa op og ned ad hver Aae.
7. Mand maa ej nogen til Skade fælde Vand fra sit sædvanlige Løb, som det af Alders Tid løbet haver, og ej fra anden Mands Fiskedamme, og ej fra anden Mands Jord; Men Fields og Almindings Vande, som ved Render, Grøfter, eller i andre Maader, derfra kand ledis til at vande Agre, eller Enge med, maa ingen forhindre: Lider nogen Skade derved, da betalis den efter uvillige Mænds Sigelse.
8. Hvo som fælder Vand af sit sædvanlige Løb og Rende andre til Skade, hand skal stemme det til igien inden femten Dage, og bøde alle Ejere tre Lod Sølv; Men spilder Mand andens Mølledam, eller Fiskedam, og det lovligen bevisis, de betale hand Skaden og bøde trediesindstyve Lod Sølv.
9. Stemmer Mand Mølledam, eller andet Vand højere, end lovligt er, og det
s. 220
siden udbryder, og giør Skade paa andris Møller, eller Dæmninger, da bør hand at betale Skaden efter uvillige Mænds Sigelse.
10. Ingen maa lade Vand fra, eller paa, andens Grund, uden det bryder selv ud; Giør nogen det, da lade det tilbage igien, og gielde Jorddrotten Jordspilde og Landnam til med.
11. Ingen maa giøre anden Forhindring paa det Fiskeri hand haver haft af Alders Tid.
12. Gierder nogen tvert over Elv, da maa de, som oven for eje, stævne hannem med femte Stævne, og hannem skal forrelæggis strax at opbryde det: Giør hand det ikke, da skulle saa mange Bønder tilnævnis til Hielp at opbryde, som behov giøris. Hvilken som da tilsigis, og ikke farer med, bøde til Kongen et Lod Sølv. Den som ulovlig satte Gierdet i Aaen, bøde til Kongen to Lod Sølv, og betale Skaden til dem, som oven for eje, og som hand formeente Fiskeriet, efter Sorenskriverens og sex Mænds Kiendelse.
13. Ingen maa fiske i anden Mands Aae, eller Fiskevand, uden hand vil fiske for den, som Aaen, eller Fiskevandet, ejer. End giør hand det uden Ejermandens Forlov, da straffis derfor, som for andet Tyveri.
14. Ingen skal spilde andens Fiskevejde, eller opbryde hans Fiskegaarde (uden det er Tvergierde, som her tilforn er omtalt) eller nogen hans Fiskebrug; Giør nogen det, da bøde Hovedmanden et Lod Sølv til Kongen, og betale et Lod Sølv til Bonden i Avindsbod; Og hver den med hannem var og tilhialp, bøde til Kongen et halv Lod Sølv, og betale Bonden et halv Lod Sølv i Avindsbod; Og de skulle giøre Gaarden og Fiskeredskabet saa got igien, og betale Skaden efter Sorenskriverens og sex Mænds Dom.
15. Spilder nogen andens Aalefiskende, Øredfiskende, eller dislige, bøde til Kongen et halv Lod Sølv, og betale Bonden et halv Lod Sølv og dertil bøde Skaden efter Sorenskriverens og sex Mænds Dom.
16. Farer mand i Sildefisket, da maa der landdragis og læggis paa baade Ager og Eng, hvor mand vil, usaget, og have det afført til Sommermaale. Er ikke da alt afført, da ejer Landdrotten af Sildefiskeren hvilket hand vil, Landnam, eller Sild, derpaa ligger, om hand haver hannem tilforn lovlig tilsagt at afføre. Al anden Skade, som Fiskere giøre i Sildefisket, det skulle de betale efter Dommerens og sex Mænds Kiendelse, hvad heller det skeer indengierdis, eller uden. End om de ikke der strax betale, da give derforuden Landnam. Brænde de Gierder, eller Led, eller andet Boeskab, da gielde Skaden til den,
s. 221
som boer paa Gaarden, og Landnam til med, hvad heller de betale strax, eller ikke.
17. Alle de Søgningemaal, som foraarsagis i Sildefisket, skulle skee og svaris, førend mand farer derfra. End farer nogen bort, som Brødfældig er, da skal Skipperen staa til rette for hans Folk, i hvor hand bliver funden, om der var Sag paagiven, og Skipperen siden søge dem igien.
18. Bliver nogen i Sildefisket frataget Aare, Tofte, eller Øsekar, eller anden Redskab, eller spildis for dennem, da betalis Skaden efter Dommerens og sex Mænds Sigelse, samt og Avindsbod. End giøris noget af sligt, og Ejermanden er derhos, da gielde højere efter Kiendelse, og bøde derforuden til Kongen et Lod Sølv.
19. Tager nogen Sild af anden Mands Garn, og de ere ikke af hans egne Folk, og det er bevisligt, da bør den Garnet ejer, al den Sild, som den der tog uden Forlov, haver ført i Land. End om mand river, eller skær andens Garn med Villie til at tage Sild deraf, da betale Garnespilde og Silden med, og bøde til Kongen et Lod Sølv, og til Garnets Eiermand et Lod Sølv.
20. Ingen skal giøre den anden Forkast i Vaaddræt. Den skal have Drætten, som først udgav sit Tov; Ellers fiske de hannem til Haande, som de giorde Forkast. Bliver det ingen af dennem til Gavns, da betale den Skipper til den anden, som hand giorde Forkast, efter Dommerens og sex Mænds Kiendelse; Og hver af hans Baadsmænd betale fire Skilling til den andens Baadsmænd. End om begge udgive Tov tillige, hver i sær, og kaste de imod hinanden, da beholder hver, som hand faar, om ingen af dem kaster over den andens Garn; Men skeer det anderledis, da have hver til Halvnet det, som fangis, i hvem der mest faar.
21. Kaster mand lang Vaad efter Sild, da maa hver bruge smaa Garn inden for, som der vil, indtil inddraget vorder til Landet, og øse ikke Sild af Garnet før. End om de ere ikke fraviste, da bierge hver for sig efter Fortieniste og Roers Selskab og dog saa, at de tillade de andre, som have den store Vaad, deris fulde Biering. End om disse vise dennem fra, og øse de Sild længer, da eje de al Silden, der Kastet aate: End om de lade sig til overs, saa de ingen Hielp kunde giøre, førend Tovet kommer til Lands, da eje de Silden, som Kastet tilhører, som hine have ført paa Landet, end om nedsynker, da beholde hver, som fik. End om nogen ligger inden for, og vil ingen Hielp giøre, men giør dem Fiskespilde, og er tilforn fravist, da betale hand Garnespilde og Fiskeskade efter Dommerens og sex Mænds Kiendelse, og bøde til Kongen to Lod Sølv.
s. 222
22. End om Drætgarn, eller Fiskeredskab, spildis, saa at mand kaster over andens Koble, eller Skær hans Flaaer af, eller hvad for Garnspilde, eller Fiskeskade, som nogen volder uden Nøds Tilfald, da fiske hand dennem tilhaande, som hand giorde Fiskespilde, og betale Skaden deraf skede, og give dennem Avindsbod efter Dommerens og sex Mænds Kiendelse.
23. End om Garn driver sammen af Storm, eller Strøm, da skulle de saa adskillis, at ingen faar der Skade af, om de kunde det vedkomme. End om det ikke kand skee, da betale den Skaden, som forvolder det, uden de ere der begge ved; Ti da haver hver dennem halv Skade, uden een af dennem haver det voldet.