Chr. Vs NORSKE LOV: Siette Bog. 9 Cap.


[Til registeret]

9 Cap. Om Husfred, Kirkefred, Tingfred, Vejefred, Plovfred.


1 Art.
Hvo som far med oplagt Raad til anden Mands Huus, eller Gaard, enten hand haver det til Leje, eller Eje, eller hvad Slags Boelig det er, som hand haver ført sig selv og sit Gods udi, eller Skib, og dræber der enten hannem, hans Hustrue, Børn, Tyende, eller Giest, som der er indbøden, eller til Herberg, da bør hand at miste sin Hals, og hans Hoved at sættis paa en Stage, saa vel som alle de, der ere i Flok og Følge med, og alle deris Boeslodder, at være forbrutte, halvdeelen til den Dræbtis Arvinger, og halvdeelen til deris Herskab.

2.
End giør hand dennem anden Skade med Afhug, eller Saar, eller i andre Maader dem udførmer, da bøde hand over andre rette Bøder trende fyrretyve Lod Sølv.

3.
Kommer mand fredelig i anden Mands Huus, og findis satte og samdrægtige med hin anden, og vorde siden Usamdrægtige og komme i Slagsmaal, da er det ej Husfred.

4.
Det er ej heller Husfred, om Husbond, eller Hustrue, slaar deris Born, som ere i Fællig med dennem, eller deris Tyende, i anden Mands Gaard.

5.
Vorder mand af sin Uven overfalden, og flyer for hannem i anden Mands Gaard, eller Huus, til at fri sig, og hand forfølgis af hannem derind, da hvis paa hannem der brydis, er det lige saa fult, som det skede i hans eget Huus og Gaard.

6.
Hugger, eller stikker, mand i anden Mands Bord, Vegge, Døre, Bislag, Vinduer, Vinduesskreder, eller andet hans Boeskab, eller slaar hans Vinduer ud, eller ind, betale Skaden, og derforuden trende fyrretyve Lod Solv.

s. 247

7.
Hvo som bestiger Kongens Huus inden, eller uden, som er befæstet med Muur, Grave, eller Planker, eller som Port er for, miste sit Liv.

8.
Hvo som i Kongens Gaard opslaar Kielderdøre, eller andre Lukkelser, eller overfalder Kok, Kieldersvend, eller nogen, som Befaling haver, miste sit Liv.

9.
Binder mand nogen i sit eget Huus uden Skyld, eller tager hannem, hans Hustrue, Børn, Tyende eller Giest, og fører dennem bort med Vold og Uret, da bøde hand og en hver, som var med i den Gierning, trende fyrretyve Lod Sølv.

10.
Det samme er og, om nogen med Uret tagis i anden Mands Huus, paa Gade, Vej , Mark, eller Skov, og imod sin Villie andenstæds bortføris.

11.
Dog skal ingen bøde for Voldførsel efter Markeskiels Tal; Men det regnis for et Vold, naar nogen voldføris, og ikke for mere, eller flere Vold.

12.
Fornemmis nogen at ligge i Skov, eller Skyl, da er ganske Almuen forpligtet til at eftersætte og fange hannem. Hvis hand ikke da kand giøre saadan Rede og Skiel for sig, at mand kand kiende, at hand haver der noget ærligt Ærinde, da dømmis hand efter Sagens rette Overvæjelse paa Livet, eller til ævig Fængsel og Arbejde, eller i andre Maader. Ligger Stiemand paa Skov, eller i Skyl, eller paa farende Veje, eller nogen bryder ind i Mands Huus og Boelig, og myrder noget Menniske, da, om hand vorder taget ved Gierningen, haver hand forbrut sit Liv, og bør at læggis paa Stægle og Hiul, og hans Hovedlod være forfalden til Herskabet og den Dræbtis Arvinger.

13.
End undkommer hand, da være fredløs og straffis, som sagt er, om hand kand antreffis.

14.
Og skal ellers alting med Mord saaledis forfølgis, som sagt er om Drab i det siette Capitel.

15.
Giør Stiemand nogen Saar, og hand enten gribis paa ferske Gierninger, eller det hannem lovlig overbevisis, miste sit Liv; Men sigtis hand derfor og ikke gribis paa ferske Gierninger, værge sig med sin Eed, og derforuden lovligen bevise, at hand ikke var paa det Stæd, som Gierningen skeet var.

16.
Hvo som i Kirken, paa Kirkegaard, paa Ting, eller nogen andenstæds, som Dom og Ret sættis, tager til Værge, høder, eller truer nogen Mand med vred Hue, eller væbnet Haand, enddog hand ingen Skade giør, bøde for hver sinde hans Brøst saa findis trende ti Lod Sølv.

s. 248

17.
End hugger, eller stikker hand, saa det bløder, og saa, at Saar vorder, da bøde hand for Saaret efter loven og derforuden trende fyrretyve Lod Sølv.

18.
End slaar hand Pust og Nævehug, Stavshug, eller i andre Maader, da bøde hand og derfor efter Loven, og derforuden trende femten Lod Sølv for Kirkefred, eller Tingfred.

19.
Hvo som paa Ting overfalder, slaar, eller med Haandgierning forgriber sig imod sin Vederpart, naar de med hver andre staa for Rette, da skal hand ikke alleniste bøde derfor efter Loven og for Tingfred, men og for slig motvillig Dristighed og Overlast straffis med Gabestok, eller Fængsel, eller anseelig Pengestraf, efter den Skyldigis Formue, Stand og Vilkor.

20.
Overskieldis, truis, eller overfaldis, Varsels- eller Stævningsmænd, naar de Varsel, eller Stævning forkynde, af dem, som kaldis, da bødis derfor som for Tingfred.

21.
Overfaldis Præst i Kirke, eller paa Kirkegaard, med Hug og Slag, naar hand sin Tieniste forretter, da er dermed Liv og Gods forbrut; Men overfaldis hand paa samme Stæder for, eller efter, Tienistens Forretning, da bødis dobbelt saa meget, som ellers, om en anden Person var overfalden.

22.
Hvo som saarer nogen paa den Dag, som helligholdis, bøde foruden rette Bøder ogsaa Helligbrøde.

23.
Kirkefred og Tingfred regnis fra mand drager fra sit Huus ret Vejen til Kirken, eller Tinget, og siden fra Kirken, eller Tinget, ret Vejen hiem til sit Huus; Dog at mand ei tager af Vejen, eller tager andre Ærinder for.

24.
Hvo som overfalder sagisløs Mand paa Torvevej, Torv Gade, eller i Stræde, eller Vejfarendis Mand, eller Bonde, der holder paa sin Plov, og slaar, hugger, eller stikker hannem, bøde foruden rette Bøder trende fyrretyve Lod Sølv.

[Til registeret]

Publisert 19. mars 2013 10:42