12 Cap. Om Nødværge
1 Art. Det skal være en hver, som voldeligen overfaldis med Slag, Hug, eller Sting, tillat at værge sig selv, sit eget Liv, eller sit eget Gods, med hvad Verie hand mægtig er.
2. Overfalder nogen anden, og tragter hannem efter Livet, eller haver lagt sig i Veje og Lave for hannem til at giøre hannem Skade med Aaraad, og hand selv derover vorder dræbt, da ligger hand paa sine egne Gierninger, og den, som sit Liv værgede, være sagisløs.
3. End bliver nogen Usamdrægtig med en anden, og begærer Fred, og dog overvældis af den anden, og kand ej slippe, men bekommer Saar og Hug, da, dersom hand da dræber den anden til at forsvare sit eget Liv, beholde hand sin Fred, og bøde fyrretyve Lod Sølv til den Dræbtis Arvinger. Begaar nogen af Nødværg Vaade, eller anden ulykkelig Hændelse imod sin Villie noget Drab, hvorfor han undviger, og dog sin Sag ved Dom vil udføre, da maa hannem givis af den, som Kongen dertil beskikker, Kongens Fordrags- og Lejde-Brev, paa den Maade som sædvanligt, naar hand derom lader giøre Ansøgning, dog ikke oftere, end eengang udi een Sag at udstædis, og Draberen at tilholdis at stille Kongens Foged Loven og Vissen for hans Boe ikke at skal forrykkis inden Sagens Ende. Bliver Draberen da dømt til Fred og Bod, og Dommen befindis retmessig, da udstædis og givis hannem iligemaade Landsvist som sædvanligt.
s. 252
4. Fanger mand Saar i Horeseng med anden Mands Hustrue, og kommer hand levendis derfra, og vorder dog død af samme Saar, da ligger hand paa sine egne Gierninger, og Husbonden være sagisløs; Og fanger Hoerkarlen Afløsning ved Præsten, før end hand døer, da maa hand i Kirkegaarden begravis; Men bliver hand dræbt i Horeseng, da skal Husbonden føre til Tinget Dyne og Lagen blodige, som hand dræbte hannem paa, og da skal den Dræbte ligge paa sine egne Gierninger, og begravis uden Kirkegaarden.
5. Men dræbis hand uden Horeseng, end dog Horesagen er aabenbarlig, da gaais derom, som om andet Drab.
6. Det er ej Nødværge, dersom mand haver været i Slagsmaal sammen, og ere blevne skilte ad, og den, som var overvældet enten med Skændsord, eller Trusel, giver Aarsag, at de komme igien til Slagsmaal, og saa dræber sin Vederpart.
7. Bryder nogen ind om Nattetide i mands Huus, eller Bolig, til at stiæle hans Fæ, eller Gods, og hand derover bliver dræbt af den, som vil forsvare sit Gods, da ligger hand paa sine egne Gierninger.
8. Dræber mand anden af Nødværge, og dog af Frygt for Sagens Udgang undviger, da skal hand saa snart hand kommer i sin Frelse, inden Maanets Udgang i det længste forfølge Sagen til sin Undskyldning; Men hvis hand det ikke giør, da holdis hand for Manddraber.
9. Dømmis nogen til Bod for Drab, da skal dog ikke Kongens Amptmand, eller Foged, lyse Kongens Fred over hannem til Tinge, før end Bøderne ere betalte, eller i Retten nedsatte, om ingen findis af den dræbtis Arvinger, som dem ville, eller skulle, opbære.
10. Fordrister den Dødis Slægt sig at fejde, eller fejde lade, Manddraberen, eller hans Slægt, naar hand til Bod dømt er, og hand den betalt haver, da bøde de deris trende fyrretyve Lod Sølv, og udlægge igjen til Manddraberen de Bøder, som vare opbaarne.