14 Cap. Om Vold og Herverk.
1 Art. Hvo som giør Vold og Herverk, betale skaden og bøde derforuden trende fyrretyve Lod Sølv.
2. Ganger mand med Raads Raad i anden Mands Gaard, eller Huus, og bryder Huus, og tager der ud enten Fæ, eller Klæder, eller Vaaben, eller andre Koster, som Bonden ejer, fra Bonden selv, eller hans Tyende, som hand holder, da er det Herverk.
3. Men tagis der ud Bondens Giæstis Heste, eller andre Koster, som Giæsten ejer, da er det Herverk imod Bonden, og Ran imod Giæsten.
4. Bryder nogen det Huus op uden Tingsdom, som anden Mand ejer, enten det er bygt paa hans eget, eller paa anden Ejers Jord, da er det Herverk imod den, som Huset ejer.
5. Det samme er og om al den Bygning, eller Skyel, som nogen til sit Qvæg kand have opsat; Item Gierder og dislige.
6. Vil nogen ej flytte af Lejehuus, naar hand lovlig udsagt er, til rette Faredag, eller bliver i det Huus besiddendis, som hand ingen Ret haver til, eller er eengang fradømt, imod Ejermandens Villie, da bøde hand sine Volds-Bøder, og Ejermanden have Magt uden videre Dom ved Rettens Middel at giøre Huset rydeligt.
7. Hugger, eller opbryder, nogen almindelige Broer, eller Tingstok, da er det Herverk.
8. Hvo som løshugger en andens lovlig lagte Tømmerhængsel, Landhængsel, Tømmerflaade, Bord, eller Bielke, Flaade, eller dislige med Villie og til at giøre Skade dermed, gielde Skaden igjen og bøde efter Dom og Kiendelse, saasom for en Volds Gierning. Kand hand ej gielde og bøde, da dømmis til Arbejd paa Bremerholm, eller andenstæds paa lang, eller kort Tid efter Sagens Beskaffenhed.
9. Spilder mand anden Mands Plov, Harre, Trumle, eller hugger Sele, Tømme, Skagler, eller dislige, i sønder for Bonden i hans Arbejd, da bøde derfor som for Herverk.
10. Rider mand anden mands Korn op med Vold, eller far i anden Mands Ager
s. 258
med Hiord, eller med Stod, eller med Vraad, og hiorder hans Korn op med Vold, da er det Herverk. Det samme er og, om mand hiorder anden Mands Eng med Vold.
11. End kommer Fæet i anden Mands Ager, eller Eng, af Vaade for Hyrdens Vangiemmis, eller Forsømmelsis, Skyld, da bøde hand Skaden, der Fæet ejer, og giøre sin Eed derpaa, at det skede imod hans Villie og Videnskab, at Fæet kom derudi.
12. Mindre end tolv Nød er ej hiord: Tolv Heste, eller Hopper Stod: Tolv Svin Vraad.
13. Ødis anden Mands Korn, eller Eng, med mindre end Hiord, Stod, eller Vraad, da er det ej Herverk: Men Skaden skal betalis efter gode Mænds Afsigt, og bødis derforuden halv saa meget som for Herverk.
14. End giør hand sin Eed, at det skede uden hans Villie og Videnskab, da betaler hand Skaden allene.
15. Hvo som haver Lod og Deel i Marken, og tøgrer sit Fæ i anden Mands Ager, eller Eng, hand bør at betale Skaden og derforuden halv saa meget som for Herverk
16. End far nogen Mand paa Landet ridendis, eller agendis, eller hand driver sit Fæ for sig til Bye, eller anden Stæds, da maa hand ligge paa Fælleden dermed og bede, hvad heller det er om Nat, eller Dag. Paa Stub maa hand og bede.
17. Driver nogen Fæ igiennem Vong, da maa hand ej bede derudi. End giør Fæet nogen Skade, naar det drivis igiennem Vongen, mod dens Villie, som det driver, da skal hand, der Fæet driver, Skaden igiengielde, og ej mere bøde derfor. Men skeer Skaden med Forsæt, da bødis foruden Skaden halv saa meget som for Herverk.
18. Lukker mand Grinde, eller Led op og ganger Qvæg igiennem udi Ager, eller Eng, da betale Skaden giort blev, og Landnam til den, som Høe, eller Korn ejede. Men hugger mand Led ned, eller velter Stene derfra, som hosligge, saa Led staar aabet, og Fæ gaar ind, da er det Herverk.
19. Om mand tager anden Mands Fæ i sit Korn, eller Eng, og den der Fæet ejer kommer dertil, enten i Hegnet, eller paa farende Veje, da maa hand ej tage
s. 259
det fra den, som det i sit Korn, eller Eng, optog, uden hans Villie. End tager hand det fra hannem, da maa hand vorde Ransmand derfor. End kommer det hiem til dens Huus, der tog det i sit Korn, eller Eng, og Ejermanden der tager det ud, da er det Herverk, og skal mand ej anden tiltale, end den, som det udtog.