[Til registeret]Eeden,
som Dommere skulle svære
Kongen,
efter som mælt er i den første Bogs femte Capitels
første Artikel.Eftersom Hans Kongelige Majestet til Danmark og Norge etc. Min allernaadigste Arve-Herre og Konge, haver allernaadigst antaget og bestilt mig N. N. til at være hans Kongelige Majestets Tiener og -- saa lover og tilsiger jeg hermed, som jeg dog derforuden skyldig og pligtig er, at være Hans Kongelige Majestet som min rette Arve-Konge og Herre huld og tro, Hans Kongelige Majestets Gavn og Beste med højeste Flid at befordre, dets Skade og Fordærv af yderste Formue at hindre og afværge: I Synderlighed med al Kraft og Formue derhen mine Tanker og Idrætter at at dirigere, Hans Kongelige Majestæts absolutum Dominium, Souverainitet og Arve-Rettighed over Hans Kongelige Majestets Kongeriger og Lande Uforanderlig conserveret og paa Hans Kongel. Majestets retmæssige Arve-Successorer fortsat og forplantet vorder, hvorpaa jeg og vil skyldig og forpligt være at vove Liv, Gods og Blod: Jeg vil ikke tilstæde, eller samtykke, at nogen, i hvem det og være maa, noget præjudicerligt i nogen Maade, derimod, enten hemmelig eller aabenbare, forretager, taler, eller handler; Men saa fremt noget saadant imod Forhaabning skulle skee, og til min Videnskab komme, mig ikke allene strax uden nogen Afsky derimod opponere, men end og uden Ophold Hans Kongelige Majestet det samme allerunderdanigst tilkiende give: Udi de Sager mig forrekomme, hvad heller de ere Liv, Gods, eller Ære, anrørende, vil jeg dømme retfærdeligen, og ikke i nogen Maade ansee Vold, Magt, Frændskab, Venskab, Gunst, eller Gave, Had, Avind, eller Nid; Men alleniste vil have Gud og Retfærdighed for Øjen, og dømme retfærdeligen efter Lov og Ret, og hielpe hver til Rette, saa vel den Fattige som den Rige, den Ædel som den Uædel, saavel den Udlændiske som den Indlændiske: Jeg vil og ikke før, eller siden, efter at Dom afsigis, annamme eller opbære, formedelst mig selv, eller nogen anden, nogen Gift, Skænk, Guld, Sølv, Penge, eller Pengis Værd, formedelst hvilket nogen Part maatte sin Ret vorde forkrænket: Saa sant hielpe mig Gud og hans hellige Ord!
s. 273