2.3.1 Eksempelsetninger
Konstateringer
|
1) Opakuji otázku. Neopakuji odpověď. |
Jeg gjentar spørsmålet. Jeg gjentar ikke svaret. |
|
2) Neberu nůžky. Beru nůž. |
Jeg tar ikke saksen. Jeg tar en kniv. |
|
3) Nepracuješ. Čteš noviny. |
Du arbeider ikke. Du leser avisen. |
|
4) Zavírá oči a otvírá ústa. |
Han/Hun lukker øynene og åpner munnen. |
|
5) Jedeme. Nezastavujeme se. |
Vi kjører. Vi stopper ikke. |
|
6) Nemluvíte. Křičíte. |
Dere/De snakker ikke. Dere/De roper. |
|
7) Stojí. Nejdou. |
De står. De går ikke. |
|
8) Nestavějí továrnu. Stavějí školu. |
De bygger ikke en fabrikk. De bygger en skole. |
Leddspørsmål
|
9) Co děláš? - Hraji si. |
Hva gjør du? - Jeg leker. |
|
10) Co děláte? - Píšu dopis. |
Hva gjør De? - Jeg skriver et brev. |
|
11) Co děláte? - Stavíme dům. |
Hva gjør dere? - Vi bygger et hus. |
|
12) Kdo opakuje větu? - Studenti. |
Hvem gjentar setningen? - Studentene. |
|
13) Co jíš? - Chléb. |
Hva spiser du? - Brød. |
|
14) Co pijete? - Čaj. |
Hva drikker dere/De? - Te. |
Ja/nei-spørsmål
|
15) Spíš? - Ne. |
Sover du? - Nei. |
|
16) Píšete dopis? - Ano. |
Skriver dere/De et brev? - Ja. |
|
17) Pracujete? - Pracujeme. |
Arbeider dere? - Ja, det gjør vi. |
|
18) Dělám chyby? - Neděláte. |
Gjør jeg feil? - Nei, det gjør De ikke. |
|
19) Čtete noviny? - Nečtu. |
Leser De avisen? - Nei, det gjør jeg ikke. |
2.3.2 Forklaringer
Uttale og rettskrivning
|
nůžky |
[nu:ški] |
|
ústa |
[u:sta] |
|
stavějí |
[stavjeji:] |
Tsjekkisk og norsk
1) Ofte, som omtalt i Leksjon 1.1, ledsages ikke tsjekkiske verbalformer av personlige pronomen. De ulike kommunikasjonsrollene (hvem som er avsender, hvem som er mottaker osv. ) uttrykkes utelukkende gjennom verbenes morfemstruktur: Pracuji. – "Jeg arbeider." Čteš. – "Du leser."
2) Tsjekkisk har to høflighetsnivåer for å tiltale en person: š-former og -te-former.
-š-formene (f.eks. Mlčíš. Nezpíváš.) er uformelle og intime – eller uhøflige. De brukes for eksempel mellom venner og familiemedlemmer, og når man snakker til barn eller ungdom.
-te-formene (f.eks. Co děláte? Nepracujete.) er formelle og høflige. De brukes for eksempel mellom folk som ikke kjenner hverandre godt, og når man snakker til noen som er eldre eller har høyere sosial posisjon enn en selv.
Forskjellen mellom bruken av -š- og -te-formene kan ikke helt sidestilles med norsk "du" og "De", fordi man på tsjekkisk bruker -te-formene mye oftere enn man på norsk bruker "De".
Når man snakker til flere personer (på norsk ”dere” eller ”De”), brukes alltid -te-formen.
Morfosyntaktiske mønstre
I de aller fleste tsjekkiske setninger inngår det
enten:
et substantiv i nominativ og et finitt verb i 3. person: Pavel pracuje. Studenti opakují otázku.
eller:
bare et finitt verb i 1., 2. eller 3. person (og ikke noe substantiv): Pracuji. Spíš? Nečteme noviny. Děláte chyby. Píši dopisy. Pracují.
Derfor inngår det i de aller fleste morfosyntaktiske mønstre:
enten
| Snom Vf3 |
eller
|
Vf 1/2/3 |
(setning med én partisipant)
Dette grunnmønsteret kan vi utvide til å beskrive andre setningstyper, for eksempel:
|
Snom Vf3 Sakk Vf 1/2/3 |
(setning med to partisipanter)
Morfemstruktur: Vf 1/2/3 presens
Til å uttrykke grammatisk person og tall har Vf-formene disse endelsene:
|
singularis
|
Vf 1 ("jeg") |
‑u, ‑i, ‑m |
pluralis
|
Vf 1 ("vi") |
-me |
|---|---|---|---|---|---|
|
Vf 2 ("du") |
-š |
Vf 2 ("dere", "De") |
-te |
||
|
Vf 3 ("han, hun, den, det") |
-Ø |
Vf 3 ("de") |
‑ou, ‑í, ‑jí |
Det finnes altså flere forskjellige mulige endelser i 1. person singularis og 3. person pluralis. Endelsene kombineres med stammesuffiksene i presens slik:
1. Stammesuffiks -e-:
|
sg |
1. |
rostu |
pl |
1. |
rosteme |
|
|
2. |
rosteš |
|
2. |
rostete |
|
|
3. |
roste |
|
3. |
rostou |
Legg merke til null-stammesuffikset i 1. person singularis og 3. person pluralis: rost-Ø-u,
rost-Ø-ou
Andre verb av denne typen er: jde, jede, bere, čte, nese, píše
2. Stammesuffiks -je-:
|
sg |
1. |
žiji |
pl |
1. |
žijeme |
|
|
2. |
žiješ |
|
2. |
žijete |
|
|
3. |
žije |
|
3. |
žijí |
Legg merke til at -e- i stammesuffikset faller bort i 1. person singularis og 3. person pluralis:
ži-j-i, ži-j-í
Andre verb av denne typen er: hraje si, pije
3. Stammesuffiks -uje-:
|
sg |
1. |
pracuji eller pracuju |
pl |
1. |
pracujeme |
|
|
2. |
pracuješ |
|
2. |
pracujete |
|
|
3. |
pracuje |
|
3. |
pracují eller pracujou |
Legg merke til at -e- i stammesuffikset faller bort i 1. person singularis og 3. person pluralis: prac-uj-i, prac-uj-í; prac-uj-u, prac-uj-ou. Formene med -i og -í er høyere stil enn formene med -u og -ou.
Andre verb av denne typen er: opakuje, navštěvuje, zastavuje
4. Stammesuffiks -í-:
suffikset forekommer i to verbaltyper som kan være forskellige i 3. person pluralis:
|
sg |
1. |
běžím |
pl |
1. |
běžíme |
|
|
2. |
běžíš |
|
2. |
běžíte |
|
|
3. |
běží |
|
3. |
běží; stavějí / staví |
I 3. person pl har typen běží altid Ø-endelse (běž-í-Ø). Også typen staví kan ha Ø-endelse (stav-í-Ø) i 3. person pl, men endelsen -jí er like vanlig (stav-ě-jí). Her er altså stammesuffikset -e- ikke -i-.
Andre verb av typen běží: sedí, leží, mlčí, hoří, mluví, svítí, zvoní, spí, stojí, vaří.
5. Stammesuffiks -á-:
|
sg |
1. |
dělám |
pl |
1. |
děláme |
|
|
2. |
děláš |
|
2. |
děláte |
|
|
3. |
dělá |
|
3. |
dělají |
Endelsen i 3. person pluralis er igjen -jí, stammesuffikset forkortes til -a- : děl-a-jí.
Andre verb av denne typen er: zpívá, používá, otvírá, zavírá
Verbet jí er uregelmessig:
|
sg |
1. |
jím |
pl |
1. |
jíme |
|
|
2. |
jíš |
|
2. |
jíte |
|
|
3. |
jí |
|
3. |
jedí (!) |
Morfemstruktur: flere substantiv uten singularis (pluralis tantum)
nůžky: F-substantiv, hard type; ústa: N-substantiv, hard type.
