Leksjon 3. Grammatisk grunnmur III

3.3.1 Eksempelsetninger

Konstateringer

Leddspørsmål

Ja/nei-spørsmål

3.3.2 Forklaringer

Semantisk struktur

Setningene ovenfor presenterer situasjoner som dynamiske. De svarer på spørsmål som "Hva skjer?" "Hva foregår?" "Hva gjør NN?"

Slike situasjoner kan på tsjekkisk anskues på én av de følgende to måtene:

1) man kan man interessere seg for situasjonen som en prosess, dvs. hvordan den forløper, utfolder og utvikler seg - som en film. Når man anskuer situasjonen på denne måten, brukes det såkalte imperfektive verbet (forkortes som ipf). Se alle a-setningene.

2) man kan interessere seg for situasjonen som en avsluttet kjensgjerning - som et  fotografi. Når man anskuer situasjonen på denne måten, brukes det såkalte perfektive verbet (forkortes som pf). Se alle b-setningene.

Disse to anskuelsesmåtene kalles verbalaspekt. Den "perfektive" anskuelsen betyr for det meste at man er interessert i den tilstanden og/eller det resultatet som prosessen har ført fram til. I setning 1b) menes det for eksempel at setningen har blitt skrevet (og altså er ferdig); i 2b) vet faren hva som står i brevet (fordi han har lest ut hele brevet); i 3b) har ikke gutten stått opp (og vi vet ikke om han overhodet har prøvd å stå opp); i 4b) vet studenten allt (som et resultat av at hun ikke har glemt noe som helst); i 7b) er vinduene åpne (fordi noen på et tidligere tidspunkt har åpnet dem).

I andre, mindre hyppige tilfeller kan den "perfektive" anskuelsen vektlegge situasjonen som sammentrengt til et kort tidsrom (se setning 12b) eller som et kort sekvens i en prosess, for eksempel Telefon zazvonil  ("Telefonen ringte", dvs. "Telefonen ga fra seg et ring"), Eva se zasmála ("Eva lo kort", dvs. "Eva gav fra seg en kort latter") osv.

Når situasjoner ses på som statiske, er det ikke relevant å skille mellom perfektive og imperfektive verb.

Statiske verb har derfor ingen verbal-par:

NF V stat       Chlapec seděl. Dítě leželo. Ženy mlčely.

NF V NF stat Láska znamenala štěstí.

NF Poss stat Měli jsme peníze.

NF Ment stat Milovali práci. Petr nenáviděl práci.

Det er heller ikke relevant å skille mellom perfektive og imperfektive verb i dyn/ag/oper-situasjoner, der prosessen er en enkel fortsettelse og derfor ikke kan knyttes til en idé om en tilstand som resultat. Derfor sier verbene i Chlapec šel. Auto jelo. Děti běžely. ingen ting om en mulig retning, og de kan altså ikke uttrykke forestillingen om at noen har kommet fram til et bestemt sted (dvs. har oppnådd et resultat). I setningene Dělníci pracovali. Vláda řídila stát. innbærer ikke verbene noen forestilling om at det skal komme et resultat ut av prosessen, eller om at prosessen skal ha en bestemt kvalitet.

Tsjekkisk og norsk

At tsjekkiske verb for det meste finnes som par (som består av en perfektiv og en imperfektiv partner) betyr at man kjenner et tsjekkisk verb helt, først når man kjenner begge partnerne. De kalles aspektpartnere.

Norsk har ingen enkelt grammatisk kategori til at uttrykke perfektivt og imperfektivt aspekt på en systematisk måte. Ønsker vi på norsk å uttrykke imperfektivt eller perfektivt aspekt, må vi derfor bruke ulike former for omskrivning, for eksempel Psali jsme věty. -  "Vi skrev setninger." eller (for å få fram det prosessuelle i det imperfektive verbet) "Vi satt og skrev setninger." eller "Vi holdt på med å skrive setninger." I noen tilfeller kan norsk uttrykke forskjellen i aspekt ved hjelp av helt ulike verb: Viděl dívku. – "Han så jenta." Uviděl dívku. – "Han fikk øye på jenta." (OBS: der er ingen direkte sammenheng mellom perfektivt aspekt på tsjekkisk og perfektum på norsk!). Av og til kan også preposisjoner brukes til å uttrykke forskjellen i aspekt på norsk, f.eks. Pil kávu. - "Han drakk kaffe" - Vypil kávu. - "Han drakk opp kaffen", eller Četla knihu. - "Hun (satt og) leste en bok." - Přečetla knihu. - "Hun leste ut boka".

Morfemstruktur: aspektpar

Verbene kan danne par på 4 ulike måter. Det finnes altså 4 typer aspektpar.

Forholdet mellom verbene i et par markeres med tegnet > der den spisse enden peker mot den perfektive partneren:

impf > pf:  psal > napsal

pf < impf: vyrobil < vyráběl

1) Den perfektive partneren har prefiks, og den imperfektive partner har null-prefiks:

            dělal > udělal; vařil > uvařil; viděl > uviděl; slyšel > uslyšel; cítil > ucítil;

            křičel > zakřičel; svítil > zasvítil; šeptal > zašeptal; zpíval > zazpíval; zvonil >

            zazvonil; pamatoval si > zapamatoval si; plakal > zaplakal;

            řešil > vyřešil; pil > vypil;

            měnil > změnil; opakoval > zopakoval; organizoval > zorganizoval;

            hrál si > pohrál si; držel > podržel;

            hořel > shořel; jedl > snědl (ikke: *sjedl);

            dělil > rozdělil;

            psal > napsal;

            četl > přečetl;

            mluvil > promluvil.

2) Partnerne har ulike stammesuffiks (begge partnerne har prefiks eller begge partnerne har ikke prefiks):

            navštívil < navštěvoval; zastavil < zastavoval; překvapil < překvapoval;

            vyrobil < vyráběl;

            lehl si < lehal si; sedl si < sedal si; prohlédl si < prohlížel si;

            poslechl si < poslouchal si;

            zapomněl < zapomínal;

            poznal < poznával; vstal < vstával;

            použil < používal;

            vymyslel < vymýšlel.

3)  Partnerne er ulike både ved å ha eller ikke ha prefiks og ved å have ulike stammesuffiks:

            stavěl > postavil; chápal > pochopil.

4) Partnerne har ulike røtter:

            stalo se < dělo se; bral > vzal; procházel se > prošel se.

Morfemstruktur: verbklasser

Tabellen nedenfor viser korrespondenser mellom presensformene (markert med arabiske tall) på den ene siden og preteritumsformene og infinitiven (markert med romertall) på den andre siden (jf. Leksjon 1, avsnitt 1.2.2). Disse korrespondansene bestemmer verbets klasse:

• Infinitiver av enstavelsesverb har lang vokal: růst, (ote)vřít, psát, stát se, žít, spát, mít.
• Det finnes to modeller for klassen III./4. Den ene modellen har bare én form i 3. person pluralis presens: běží. Den andre modellen kan ha ulike former i  3. person pluralis presens: vyrábějí eller vyrábí. (jf. Leksjon 2, avsnitt 2.3.2.)

De verbene vi har omtalt i denne leksjonen og i leksjon 2 fordeler seg slik på de enkelte verbalklassene:

Legg merke til det uregelmessige verbet "spise": jí (Vf 3 sg) - jedí  (Vf 3 pl), jedl, jíst.