6.2.1 Eksempelsetninger
Konstateringer
|
1) V téhle ulici nic nejezdí. |
I denne gaten er det ingen trafikk. |
|
2) Jezdili jsme po městě a hledali hotel. |
Vi kjørte rundt i byen og lette etter hotell. |
|
3) Ten člověk uprostřed cesty padl. |
Mannen falt midt i veien. |
|
4) Tu ženu porazilo na ulici auto. |
En bil kjørte ned kvinnen på gaten. |
|
5) Zemřela v nemocnici. |
Hun døde på sykehuset. |
|
6) Oheň zníčil v bytě zařízení. |
Ilden ødela inventaret i leiligheten. |
|
7) Schovali zlato někde na ostrově. |
De hadde gjemt gullet et sted på øya. |
|
8) Hnutí připravovalo v zemi revoluci. |
Bevegelsen forberedte revolusjon i landet. |
|
9) V tom místě chránila hranici armáda. |
På det stedet beskyttet hæren grensen. |
Leddspørsmål
|
10) Co je? - Tamhle na rohu někoho přejelo auto. |
Hva er det? - En bil kjørte over noen der på hjørnet. |
|
11) Co jste dělali? - Chodili po zahradě a povídali. |
Hva gjorde dere? - Vi gikk rundt i hagen og snakket. |
|
12) Co dělají děti? - Běhají tamhle po hřišti. |
Hva gjør barna? - De løper rundt der borte på lekeplassen. |
|
13) Kde jsou? - Pryč, zmizeli mezi stromy. |
Hvor er de? - Borte, de forsvant mellom trærne. |
|
14) Kdo se schovává za tím stromem? - To je Marie. |
Hvem gjemmer seg bak treet? - Det er Marie. |
|
15) Kde vidíš toho ptáka? - Létá tamhle nad lesem. |
Hvor ser du fuglen? - Den flyr omkring der borte, over skogen. |
Ja/nei-spørsmål
|
16) Vidíš to letadlo? - Ne, zmizelo v dálce. |
Kan du se flyet? - Nei, det har forsvunnet i det fjerne. |
|
17) Vedle někdo je? - Někdo tam chodí. Slyším kroky. |
Er det noen ved siden av? - Ja, en eller annen går omkring der. Jeg hører skritt. |
|
18) Je tam blízko voda? - Ano, nedaleko teče řeka. |
Er det vann i nærheten der? - Ja, like i nærheten renner en elv. |
|
19) Hlídá někdo tu budovu? - Venku před bránou chodí voják. |
Er det noen som bevokter bygningen? - Ja, en soldat går fram og tilbake foran porten. |
6.2.2 Forklaringer
Semantisk struktur
Ovenfor er det flere setninger med ikke-sentrale lokative predikater. Legg merke til at preposisjonen po (etterfulgt av lokativ) erstatter preposisjonene v eller na i strukturen NF Lok ikke-retning, når man snakker om distribusjon av personer, ting eller bevegelser ut over et sted:
Všude po zemi ležely papíry. (Det lå papirer overalt på bakken.)
Po stole jsou knihy. (Bøkene er spredt rundt på bordet.)
I slike setninger står subjekt-NF i pluralis.
Tsjekkisk og norsk
Visse enkle og usammensatte bevegelser uttrykkes på tsjekkisk med et verbpar, mens det på norsk bare er ett enkelt verb. Den ene partneren i det tsjekkiske verbparet kalles for retningsbestemt bevegelsesverb, den andre partneren for ikke-retningsbestemt bevegelsesverb. Begge er imperfektive!
|
Retningsbestemt |
Ikke-retningsbestemt |
|
|
jít, šel, jde (futurum: půjde) |
chodit, chodil, chodí |
"gå", "bevege seg til fots" |
|
jet, jel, jede (fut.: pojede) |
jezdit, jezdil, jezdí |
"kjøre", "bevege seg med transportmiddel” |
|
letět, letěl, letí (fut.: poletí) |
létat, létal, létá |
"fly" |
|
běžet, běžel, běží (fut.: poběží) |
běhat, běhal, běhá |
"løpe" |
Det retningsbestemte verbet brukes når bevegelsen har en bestemt retning:
Tamhle jde otec. ("Der kommer far"; dvs. han kommer mot oss.)
Nad řekou letělo letadlo. ("Flyet fløy over elva", dvs. i rett linje.)
Det ikke-retningsbestemte verbet brukes når bevegelsen ikke har noen bestemt retning, eller når retningen endres (regelmessig eller uregelmessig):
Pavel chodil po pokoji. ("Pavel gikk fram og tilbake i rommet")
Ptáci létají nad řekou. ("Fuglene flyr rundt omkring over elva.")
Det ikke-retningsbestemte verbet brukes også om å bevege seg generelt (altså ikke en konkret, enkelt bevegelse):
Lidé chodí, ptáci létají. ("Mennesker går, fugler flyr.")
De retningsbestemte bevegelsesverbene danner futurum ved hjelp av et prefiks (selv om de er imperfektive verb). De ikke-retningsbestemte bevegelsesverbene har en sammensatt form: budu chodit osv.
Vi kommer tilbake til bevegelsesverbene i leksjon 10, avsnitt 10.4.
OBS! På tsjekkisk er konstruksjoner med modalverb og ”underforstått bevegelsesverb”, f.eks. ”Jeg skal hjem”, langt mindre vanlige enn i norsk. Derimot forekommer denne kontruksjonen med modalverbet muset ("må"), f.eks. ”Han må til byen” – Musí do města.
