8.2.1 Eksempelsetninger
Konstateringer
| 1) Praha je české hlavní město. | Praha er den tsjekkiske hovedstaden. |
| 2) Česká republika je evropský stát. | Den tjekkiske republikk er en europeisk stat. |
| 3) Vltava je česká řeka. | Vltava er en tsjekkisk elv. |
| 4) Čeština je těžký jazyk. | Tsjekkisk er et vanskelig språk. |
| 5) Rodiče byli Češi. | Foreldrene mine var tsjekkere. |
| 6) Antonín Dvořák byl Čech. | Antonín Dvořák var tsjekker. |
| 7) Byl to český umělec. | Det var en tsjekkisk kunstner. |
Leddspørgsmål
| 8) Kdo je Mária? - Je to mladá slovenská lékařka. | Hvem er Mária? - Det er en ung slovakisk lege. |
| 9) Kdo byl Robert Koch? - Známý německý vědec. | Hvem var Robert Koch? - En kjent tysk vitenskapsmann. |
| 10) Kdo je vedoucí? - Pan Šmíd. | Hvem er lederen? - Herr Šmíd. |
| 11) Co byl otec? - Dělník. | Hva var faren din? - Arbeider. |
| 12) Co dělá bratr? - Je voják. | Hva gjør broren din? - Han er soldat. |
| 13) Jaký je tohle jazyk? - To je čeština. | Hvilket språk er dette?- Det er tsjekkisk. |
Ja/nei-spørsmål
| 14) Jste Čech? - Jsem. | Er De tsjekker? - Ja, det er jeg. |
| 15) Je Mária Češka? - Ne, je Slovenka. | Er Mária tsjekker? - Nei, hun er slovak. |
| 16) Je Hans Němec? - Je Nor. Je to norský student. | Er Hans tysker? - Nei, han er nordmann. Det er en norsk student. |
| 17) Je tohle čeština? - To je slovenština. | Er dette tsjekkisk? - Nei, det er slovakisk. |
| 18) Je norština těžká? - Norština není lehký jazyk. | Er norsk vanskelig? - Norsk er ikke noe lett språk. |
8.2.2 Forklaringer
Semantisk struktur
Setningene ovenfor sier noe om personer og ting. De beskriver eller klassifiserer dem. De er altså deskriptive setninger på samme måte som de setningene som ble omtalt i leksjon 7. Den eneste forskjellen er at kjernen i predikatet her består av et substantiv i stedet for et adjektiv. Den deskriptive setningen har med andre ord to varianter i predikatet (et substantiv eller et adjektiv): NF S/Adj stat.
NF S/Adj stat-setninger med et substantiv som kjerne ligner overfladisk sett NF NF-setningene som ble omtalt i leksjon 5.
Men i virkeligheten er de to setningstypene veldig ulike. NF NF-typen identifiserer referenten for tilhøreren, slik at han/hun vet hva samtalen dreier seg om. NF S/Adj-typen forteller derimot tilhøreren noe om referenten (som tilhøreren altså allerede har identifisert): hva referenten ligner på eller har av egenskaper, om referentens størrelse, yrke, opprinnelse, nasjonalitet osv.
Predikatet i typen NF NF er et substantiv, et pronomen eller en bestemt nominalfrase (dvs. en nominalfrase som det inngår et demonstrativt pronomen i), men aldri et adjektiv. Subjekt og predikat kan byttes om på:
Honzík je tenhle malý chlapec. → Tenhle malý chlapec je Honzík.
Tohle je auto. → Auto je tohle.
Tahle řeka je Vltava. → Vltava je tahle řeka.
Predikatet i typen NF S/Adj er et substantiv eller et adjektiv, men aldri et pronomen eller et proprium (dvs. egennavn). Subjekt og predikat kan ikke byttes om på:
Honzík je malý chlapec. → *Malý chlapec je Honzík
Vltava je česká řeka. → *Česká řeka je Vltava.
Praha je město. → *Město je Praha.
(Derimot jf. ovenfor: Praha je tohle město → Tohle město je Praha.)
Tsjekkisk og norsk - Čeština a norština
1) På tsjekkisk er navnene på språk enten et substantiv eller et adverb:
• substantivene brukes i nominalfraser: Čeština je těžký jazyk. Norština je lehká. Studuji němčinu. Budeme studovat slovenštinu. (jf. "tsjekkisken", "norsken")
• adverbene brukes i verbalfraser: Mluvíme česky. Juraj mluví slovensky. Petr píše česky. Čtu německy.
2) På tsjekkisk skrives substantiv som betegner en persons nasjonalitet, med stor forbokstav: Čech, Češka; Nor, Norka. Adjektiv som betegner nationalitet og substantiv som betegner språk, skrives med liten forbokstav: český, čeština, norský, norština.
3) Vær forsiktig med bruken av adjektiv som betegner nasjonalitet
Dvořák byl český umělec. (Dvořák var en tsjekkisk kunstner.)
Knihu napsal anglický autor. (En engelsk forfatter har skrevet boken.)
John je americký student. (John er en amerikansk student.)
Koch byl německý lékař. (Koch var en tysk lege.)
Setningene ovenfor, der det nasjonalitetsbetegnende adjektivet er knyttet til et substantiv i predikatet, er grammatisk korrekte.
Derimot er det ugrammatisk å bruke isolerte nasjonalitetsbetegnende adjektiv som predikater til subjekter som betegner personer. Man kan ikke si:
*Dvořák byl český. *Ten chlapec je anglický.
Men man kan godt bruke denne setningstypen sammen med subjekter som ikke betegner personer: Ta kniha je anglická. Ty stroje byly německé.
