9.3.1 Eksempelsetninger
Konstateringer
| 1) Dělníci pracují u strojů. | Arbeiderne arbeider ved maskinene. |
| 2) Lidé žijí ve městech i na vesnicích. | Folk bor både i byer og i landsbyer. |
| 3) Obilí roste na polích. | Kornet vokser på jordene. |
| 4) Děti se vracely ze školy. | Barna var på vei tilbake fra skolen. |
| 5) Lidé stáli před obchody ve frontách. | Folk sto i kø foran butikkene. |
| 6) Obyvatelstvo uteklo z vesnic a schovalo se do lesů. | Befolkningen flyktet fra landsbyene og skjulte seg i skogene. |
| 7) Seděli všude, na židlích, na postelích i na zemi. | De satt overalt, på stoler, senger og på gulvet. |
Leddspørsmål
| 8) Odkud jsi? - Z Čech. | Hvor er du fra? - Fra Böhmen. |
| 9) Kde jsi se narodil? – V Čechách. | Hvor er du født? - I Böhmen. |
| 10) Odkud máš ty věci? - Z cest do ciziny. | Hvor har du de tingene fra? - Fra reiser til utlandet. |
| 11) Kde je to letadlo? - Letí nad mraky. | Hvor er flyet? - Det flyr oppe over skyene. |
| 12) Kam to letadlo letí? - Letí nad mraky. | Hvor flyr flyet hen? - Opp over skyene. |
| 13) Odkud teče ta voda? – Z otvorů ve skále. | Hvor renner vannet fra? - Fra åpninger i klippen. |
Ja/nei-spørsmål
| 14) Byli tam lidé? - Ano, čekali u dveří. | Var der folk der? - Ja, de ventet ved døren. |
| 15) Zůstaneme tady? - Sedneme si tamhle ke kamarádům. | Skal vi bli her? - Ja, vi setter oss bort til vennene våre. |
| 16) Bydlíš u rodičů? - Ne, u bratrů | Bor du hos foreldrene dine? - Nei, hos brødrene mine. |
| 17) Žijí ty ryby v řekách? - Jen v moři. | Lever de fiskene i elver? - Nei, kun i havet. |
| 18) Je loď daleko od břehů? - Ne, blíží se k ostrovům. | Er skipet langt fra kystene? - Nei, det nærmer seg øyene. |
9.3.2 Forklaringer
Semantisk struktur
Sett i forhold til NF Lok ikke-retning og NF Lok retning-setningstypene finnes det tre semantiske "verbklasser":
1) Verb som bare kan representere typen NF Lok ikke-retning:
|
pracovat > -- někde, se 1) |
žít > -- někde, se 2) og 17) |
| růst > vyrůst, se 3) | zůstat < zůstávat někde, se 15) |
| stát > -- někde, se 5 | narodit se < -- někde, se 9) |
| sedět > -- někde, se 7) | osv. |
| čekat > počkat někde, se 14) | |
| bydlet > -- někde, se 16) |
2) Verb som bare kan representere typen NF Lok retning:
vrátit se < vracet se někam / odněkud / někudy, se 4)
blížit se> přiblížit se někam / odněkud / někudy, se 18)
utéct < utíkat někam / odněkud / někudy, se 6)
osv.
3) Verb som kan representere enten NF Lok ikke-retning eller NF Lok retning. Hvis de representerer NF Lok ikke-retning, skal betydningen deres fortolkes enten som ren og skjær lokalisering (å være et sted) eller som en bevegelse som foregår innenfor et bestemt område. Hvis verbene derimot representerer NF Lok retning, skal de fortolkes som en bevegelse som er rettet mot eller inn i et område, ut av eller bort fra det, eller gjennom, langs eller på området.
Selv statiske verb som být og mít kan på denne måten bli retningsbestemmende. De angir opprinnelse og lignende forhold.
Nedenfor oppstilles kontraster mellom ikke-retning og retning for noen verb:
| NF Lok ikke-retning | NF Lok retning |
| mizet > zmizet někde | mizet > zmizet někam / odněkud / někudy |
| schovat se < schovávat se někde | schovat se < schovávat se někam / odněkud / někudy |
| být > -- někde, se11), 14) | být > -- odněkud, se 8) |
| mít > -- něco někde | mít > -- něco odněkud, se 13) |
| téct > -- někde | téct > -- někam, odněkud, někudy, se 13) |
| sednout si < sedat si někde | sednout si < sedat si někam, se 15) |
| letět > -- někde | letět > -- odněkud / někam / někudy, se12) |
Morfemstruktur: substantiv i pluralis
I setningene ovenfor etterfølges preposisjonene som er med til å representere strukturene NF Lok ikke-retning eller NF Lok retning, av substantiver i pluralis. Skjemaet nedenfor viser morfemstrukturen til substantiv i pluralis:
| nominativ | akkusativ | genitiv | dativ | lokativ | instrumentalis | ||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| MA | HARD |
-i bratři |
-y bratry |
-ů bratrů |
-ům bratrům |
-ech bratrech |
-y bratry |
| MYK |
-i muži |
-e muže |
-ů muž |
-ům mužům |
-ích mužích |
-i muži |
|
| MI | HARD |
-y hrady |
-y hrady |
-ů hradů |
-ům hradům |
-ech hradech |
-y hrady |
| MYK |
-e stroje |
-e stroje |
-ů strojů |
-ům strojům |
-ích strojích |
-i stroji |
|
| F | HARD |
-y ženy |
-y ženy |
-Ø žen |
-ám ženám |
-ách ženách |
-ami ženami |
| MYK |
-e růže |
-e růže |
-í růží |
-ím růžím |
-ích růžích |
-emi růžemi |
|
|
-e písně |
-e písně |
-í písní |
-ím písním |
-ích písních |
-emi písněmi |
||
| F-1 |
-i věci |
-i věci |
-í věcí |
-em věcem |
-ech věcech |
-mi věcmi |
|
| N | HARD |
-a auta |
-a auta |
-Ø aut |
-ům autům |
-ech autech |
-y auty |
|
-a zvířata |
-a zvířata |
-Ø zvířat |
-ům zvířatům |
-ech zvířatech |
-y zvířaty |
||
| MYK |
-e srdce |
-e srdce |
-í srdcí |
-ím srdcím |
-ích srdcích |
-i srdci |
|
| N-1 |
-í nádraží |
-í nádraží |
-í nádraží |
-im nádražím |
-ích nádražích |
-ími nádražími |
1) Det tilsvarende skjemaet for formene i singularis finnes i leksjon 4, avsnitt 4.3.2.
2) Noen forskjeller blir borte i pluralis: kontrastene mellom nominativ og akkusativ forsvinner i MI, F og N. Det at forskjellene mellom grammatisk kjønn blir borte, går enda lenger: kontrasten mellom MA og MI er helt eliminert unntatt i nominativ. I lokativ er forskjellen mellom MA og MI på den ene siden og N på den anden siden eliminert. Genitivsformene eliminerer kontrasten mellom F og N.
3) N-typen zvíře er hard i pluralis (men myk i singularis).
4) Pluralis nominativ av člověk er lidé; de øvrige formene deklineres som F-1-substantiver (selvom lidé selvfølgelig er MA).
5) F- og N-substantiver med Ø-endelse i genitiv setter inn -e-, hvis sluttkonsonanten -k, -l, -m, -n, -r, -v, -b kommer etter en annen konsonant:
dívka - dívek; číslo - čísel; forma - forem; okno - oken; sestra - sester; barva - barev; chodba - chodeb.
Regelen gjelder også for andre konsonantgrupper, f.eks.: kapsa - kapes osv. Men der finnes også tilfeller, der regelen ikke gjelder, f.eks.: bomba - bomb; banka - bank; konzerva - konzerv osv.
6) Harde M-substantiver har i skriftspråket endelsen -ích i lokativ pluralis. Den harde sluttkonsonanten palataliseres (dvs. blir myk): dělník - dělnících; vlak - vlacích.
7) Der finnes flere alternative muligheter og unntak for endelsene i pluralis. De behandles ikke her.
