10.3.1 Eksempelsetninger
Konstateringer
| 1) Ukazovali někam nahoru. | De pekte oppover. |
| 2) Sáhl do kapsy a vytáhl klíče. | Han stakk hånden i lommen og trakk frem nøklene. |
| 3) Zvedla hlavu a sáhla si na tvář. | Hun løftet hodet og tok seg på kinnet. |
| 4) Pili pivo z vysokých sklenic. | De drakk øl av høye glass. |
| 5) Učitel píše ty věty na tabuli. | Læreren skriver setninger på tavlen. |
| 6) Lekce neobsahuje novou látku. | Leksjonen inneholder ikke nytt stoff. |
| 7) Pravda vítězí nad lží. | Sannhet seirer over løgn. |
Leddspørsmål
| 8) Kam jdeš? - Za Pavlem. | Hvor skal du hen? - Besøke Pavel. |
| 9) Kam pojedete? - Podívame se k Černému moři. | Hvor skal dere dra? - Vi skal dra til Svartehavet. |
| 10) Co udělal? - Sáhl po noži. | Hva gjorde han? - Han tok etter kniven. |
| 11) Kdo na to sahal? - Nikdo se toho ani dotkl. | Hvem har rørt det? - Ingen har så mye som berørt det. |
| 12) Na co vlastně ukazuješ? - Na tamtoho ptáka. | Hva peker du egentlig på? - På den fuglen der. |
| 13) Od koho jsi to naučil? - Od přátel. | Hvem har du lært det av? - Av vennene mine. |
Ja/nei-spørsmål
| 14) Byl jsi za Pavlem? - Byl. | Har du besøkt Pavel? - Ja, det har jeg. |
| 15) Těšíš se domů? - Těším se hlavně na rodiče. | Gleder du deg til å komme hjem? - Jeg gleder mig særlig til å se foreldre mine. |
| 16) Karel opustil rodinu? - Ano, odešel od ženy i od dětí. | Har Karel forlatt familien sin? - Ja, han har forlatt både kone og barn. |
| 17) Půjdeme na druhou stranu? - Ano, přejdeme přes ulici tamhle. | Skal vi gå over på den andre siden? - Ja, vi går over gaten der borte. |
| 18) Sleduješ někoho? - Ano, jedu za tamtím bílým autem. | Følger du etter noen? - Ja, jeg kjører etter den hvite bilen der. |
| 19) Pamatuješ si ty verše? - Budu tu báseň číst z knihy. | Husker du versene? - Nei, jeg skal lese diktet fra en bok. |
10.3.2 Forklaringer
Semantiske strukturer
I. Mange verb har mer enn én betydning: de er homonyme. Det kan forklares med at de kan realisere mer enn én setningstype. I setningene ovenfor kan man for eksempel iaktta slike overganger mellom:
| NF Lok ikke-retning | og | NF V NF retning |
| čekat > počkat někde | čekat > počkat na něco/někoho | |
| Čekal jsem před domem. | Čekal jsem na Marii. |
kombinert: Čekal jsem na Marii před domem
| NF Lok ikke-retning | og | NF Lok retning |
| Byl jsem za Pavlem. | Byl jsem za Pavlem. | |
| (Jeg var bak Pavel.) | (Jeg har besøkt Pavel.) |
| NF Lok retning | og | NF V NF retning |
| ukázat < ukazovat někam | ukázat < ukazovat na něco/někoho | |
| Ukazovali nahoru. | Ukazují na toho ptáka. |
kombinert: Ukazovali nahoru na to letadlo.
| podívat se < - někam | dívat se > podívat se na něco/někoho |
| Podívame se k Černému moři. | Učitel se podíval na hodinky. |
| (Vi skal dra ned til Svartehavet.) |
| sáhnout < sahat někam | sáhnout < sahat (si) na něco/někoho/ po ňěčem |
| Sahl do kapsy. | Sáhla si na tvář. |
| (Han stakk hånden i lommen.) | (Hun tok seg på kinnet.) |
| Sáhl po noži. | |
| (Han tok etter kniven.) |
| těšit se> - - někam | těšit se > - - na něco/někoho |
| Těšíme se domů. | Těším se na rodiče. |
| (Vi gleder oss til å komme hjem.) | (Jeg gleder meg til å se foreldre mine.) |
| schovat se < schovávat se někam | schovat se < schovávat se před něčím/někým |
| Zvíře se schovalo pod kámen. | Zvíře se schovává před lidmi. |
kombinert: Zvíře se schovalo před lidmi pod kámen.
II. Betydningen av preposisjonsfrasene nad Sinstr og před Sinstr endres når de er med på å representere setningstypen NF V NF retning:
Det "høyereværende" i nad får betydningen "overlegen":
vítězit > zvítězit nad něčím/někým - Vojáci zvítězili nad nepřítelem.
"være foran" i před får betydningen "slippe vekk fra en fare/trussel": utéct < utíkat před něčím/někým - Zvíře utíkalo před lidmi.
schovat se < schovávat se před něčím/někým - Dítě se schovalo před neznámým člověkem.
III. I setningene 4), 5), 13) og 19) ovenfor dominerer ikke lenger NF Lok retning setningen, men supplerer bare noen andre predikatstyper, her: NF V NF. Den strukturen som blir resultatet av dette, har derfor et sammensatt predikat. Det består av det opprinnelige, sentrale predikatet og et nedtont trekk som angir retning. (Sammenlign med den tilsvarende situasjonen med NF Lok ikke-retning som vi beskrev i leksjon 6, avsnitt 6.1 og 6.2.)
Morfosyntaktiske mønstre
a) Mange setninger har samme betydning, selv om de har forskjellig form (de er synonyme). Vi kan si at den identiske semantiske formelen representeres av alternative morfosyntaktiske mønstre.
NF Lok retning kan for eksempel representeres både av:
|
Snom Vf3 Prep S/Adv Vf 1/2/3 |
|
Odejdu z domu. Odešel od ženy a dětí.
Přejdeme přes ulici. Jel jsem za Karlem. |
og av:
|
Snom Vf3 Sakk Vf 1/2/3 |
|
Opustím ten dům. Opustil ženu a děti.
Přecházíme ulici. Sleduji ten vůz. |
Forskjellen mellem V lekci není nová látka og Lekce neobsahuje novou látku går imidlertid dypere. I den siste setningen er elementenes orden snudd om på - det lokative elementet (v lekci) har blitt subjekt, og det ikke-lokative elementet (nová látka) objekt. Setningen har fått den semantiske formelen Lok V NF stat.
b) I setning 4), 5), 13) og 19) (med sammensatt predikat) kan den NF som ikke er subjekt, representeres på det morfosyntaktiske plan av et Ø-element:
| Representation med Sakk | Ø-representation |
| Pili pivo z vysokých sklenic. | Pili z vysokých sklenic. |
| Učitel píše věty na tabuli. | Učitel píše na tabuli. |
| Naučil jsem se to od přátel. | Učím se od kamarádů. |
| Budu tu báseň číst z knihy. | Budu číst z knihy. |
Ø-representation er ofte kun mulig med et imperfektivt verb. Derfor er ikke *Učitel napsal na tabuli. *Naučil jsem se od kamerádů. *Přečtu z knihy grammatiske setninger.
