10.4.1 Eksempelsetninger
Konstateringer
| 1) Lidé chodí, ptáci létají. | Mennesker går, fugler flyr. |
| 2) Vlaky vozí cestující i zboží. | Tog transporterer både passasjerer og varer. |
| 3) Malého Honzíka vodí do školy jeho starší sestra. | Storesøsteren følger lille Jan til skolen. |
| 4) Vyneseme ty věci nahoru do prvního poschodí. | Vi skal bære tingene opp i andre etasje. |
| 5) Tohle zbozí dovážíme z ciziny. | Disse varene importerer vi fra utlandet. |
| 6) Poslanci se sjedou do hlavního města. | Parlamentsmedlemmene skal samles i hovedstaden. |
| 7) Kosmická loď proletěla kolem Měšíce. | Romskipet fløy forbi månen. |
| 8) Vítr žene po obloze mraky. | Vinden jager skyene bort over himmelen. |
Leddspørsmål
| 9) Co se stalo? - Do pokoje vletěl oknem nějaký pták. | Hva skjedde? - En fugl fløy inn i rommet gjennom vinduet. |
| 10) Co uděláme? - Odtáhneme to pryč. | Hva skal vi gjøre? - Vi skal slepe det bort. |
| 11) Kde je ten pes? - Zase honí nějakou kočku. | Hvor er hunden? - Igjen jager den en eller annen katt. |
| 12) Kam běžely děti? - Rozběhly se po zahradě. | Hvor løp barna? - De har spredd seg ut over hele hagen. |
| 13) Jak se dostaneme na druhou stranu? - Přejdeme přes řeku po mostě. | Hvordan kommer vi oss over på den andre siden? - Vi går over broen over elven. |
Ja/nei-spørsmål
| 14) Půjdeš tam pěšky? - Pojedu autem. | Skal du gå dit til fots? - Nei, jeg kjører bil. |
| 15) Sjedeme dolů výtahem? - Seběhneme po schodech. | Skal vi ta heisen ned? - Nei, vi løper ned trappene. |
| 16) Svítí slunce? - Ano, vítr mraky rozehnal. | Skinner solen? - Ja, vinden spredde skyene. |
| 17) Vidíš někde to zvíře? - Doběhlo k lesu a tam se stavilo. | Ser du dyret noe sted? - Det løp bort til skogen og der stoppet det. |
| 18) Zůstal jsi uvnitř? - Ne, vyšel jsem na chodbu a zavřel dveře. | Ble du igjen inne? - Nei, jeg gikk ut på gangen og lukket døren. |
10.4.2 Forklaringer
Semantisk struktur
Noen av de mest frekvente tsjekkiske verbene uttrykker bevegelser: bevegelser som har retning, og bevegelser som ikke har retning. Begge verb i et slikt par er imperfektive!
De retningsbestemte partnerne presenterer bevegelser som enten har en tydelig definert, bestemt retning, eller som foregår på et bestemt tidspunkt (eller begge deler på en gang). De ikke-retningsbestemte partnerne generaliserer tid, og enten sies de ingen ting om retning eller så oppfattes bevegelsen som pågående uten noen fastsatt kurs.
| Retningsbestemte verb: | Ikke-retningsbestemte verb: |
|---|---|
| jít, šel, jde, fut. půjde > - - | chodit, chodil, chodí > - - |
|
Kam jdeš? - Jdu domů. Půjdeme pešky. |
Malý Honzík chodí do školy. Se også 1) |
| jet, jel, jede, fut. pojede > - - | jezdit, jezdil, jezdí > - - |
|
Karel jel na koni. Se også 14) |
Vlaky nejezdily. Jezdím do práce autem. |
| běžet, běžel, běží, fut. poběží> - - | běhat, běhal, běhá > - - |
| Děti běžely k mamince. | Děti běhaly po dvorce. |
|
(Barna løp bort til moren sin.) |
(Barna løp rundt på gårdsplassen.) |
| letět, letěl, letí, fut. poletí > - - | létat, létal, létá > - - |
|
Tamhle letí letadlo. |
Se eksempelsetning 1) |
| nést, nesl, nese, fut. ponese > - - | nosit, nosil, nosí > - - |
|
Nesu dopis na poštu. |
Nosili jsme věci dovnitř. (dvs. ikke i en enkel handling, men i en serie handlinger.) |
| vést, vedl, vede, fut. povede > - - | vodit, vodil, vodí > - - |
|
Karel vedl hosty dovnitř. |
Se 3) - dvs. regelmessig, hver dag |
| vézt, vezl, veze, fut. poveze > - - | vozit, vozil, vozí > - - |
| Povezu Evu na letiště. | Se 2) |
|
(Jeg kjører Eva til flyplassen.) |
|
| hnát, hnal, žene, fut. požene > - - | honit, honil, honí > - - |
|
Se 8) |
Se 11) |
|
táhnout, táhl, táhne, fut. potáhne > - - |
tahat, tahal, tahá > - - |
|
Táhli jsme to nahoru po schodech. |
Tahal ty věci ven z auta a dával je na zem. (en gjentatt handling, tingene tas en etter en.) |
Morfemstruktur: verbalprefikser som uttrykker retninger
Forskjellige sider av fenomenet "retning" kan - i tillegg til de morfosyntaktiske mønstrene (f.eks. Chlapec dal věci do skříně) - uttrykkes av morfemstrukturen i selve verbet, nemlig ved hjelp av særlige prefiks.
Noen av disse prefiksene inngår i par som uttrykker motsetninger:
| při- : tilnærmelse; bort til | od - : adskillelse; bort fra |
|
Vlak přijel na hlavní nádraží |
Nebudu tam, odejdu. Ptáci odletěli na jih. |
| v-/ve- : inn i, i | vy- : ut, ut av |
|
Oknem vletěl do pokoje pták. |
Vyšel jsem na chodbu. |
| s-/se- : nedover | vy- : oppover |
|
Sjedeme dolů výtahem. |
Vyneseme ty věci nahoru po schodech. |
| roz-/roze- : spredning; i mange | s-/se- : samle |
| retninger. | Poslanci se sjedou do hlavního města. |
| Vítr rozehnal mraky. | Sejdeme se tady. (Vi skal møtes her.) |
| Děti se rozběhly po zahradě |
De øvrige prefiksene inngår ikke i motsetningspar:
| pro- : gjennomskjære, "gjennom" |
|
Kosmická loď proletěla kolem Měsíce. |
| pře - : krysse, "over" |
|
Přejdeme přes řeku po mostě. |
| do- : nå fram til et forutbestemt mål |
|
Zvíře doběhlo k lese a zastavilo se. Tohle zboží dovážíme ze zahraničí. |
De prefigerte verbene har (i motsetning til sine ikke-prefigerte motstykker) både en perfektiv og en imperfektiv form: přijít < přicházet, odjet < odjíždět osv. Prefigeringsprosessen for retningsbestemte og ikke-retningsbestemte verb medfører også endringer i stammen til de ikke-retningsbestemte verbene:
| přijít < přicházet | chodit → | -cházet |
| odjet < odjíždět | jezdit → | -jíždět |
| vyběhnout < vybíhat | běhat → | -bíhat |
| snést < snášet | nosit → | -nášet |
| přivést < přivádět | vodit → | -vádět |
| vyvézt < vyvážet | vozit → | -vážet |
| rozehnat < rozhánět | honit → | -hánět |
| odtáhnout < odtahovat | tahat → | -tahovat |
| proletět < prolétat | (-létat finnes også uten prefiks.) | |
