14.3.1 Eksempelsetninger
Konstateringer
| 1) Potkávám ho, když se vracím z práce. | Jeg møter ham når jeg er på vei hjem fra arbeidet. |
| 2) Než přišel lékař, zachránili nemocného. | Før legen kom, hadde de reddet den syke. |
| 3) Až udělám zkoušky, odjedu do Prahy. | Når jeg har tatt eksamen, drar jeg til Praha. |
| 4) Při přednášce jsme si dělali poznámky. | Vi tok notater under forelesningen. |
| 5) Poznal jsem ji během svého pobytu v zahraničí. | Jeg ble kjent med henne i løpet av utenlandsoppholdet mitt. |
| 6) Narodila se před první světovou válkou. | Hun ble født før første verdenskrig. |
| 7) Stalo se to za revoluce v roce 1848. | Det skjedde under revolusjonen i 1848. |
| 8) Po volbách se politická situace nezměnila. | Den politiske situasjonen endret seg ikke etter valget. |
Leddspørsmål
| 9) Kdy jsi to viděl? – Když jsem tam byl. | Når så du det? – Da jeg var der. |
| 10) Kdy mi tu knihu přineseš? – Až si ji přečtu. | Når kommer du med boken til meg? – Når jeg har lest den ut. |
| 11) Kdy to bude hotové? – Než se vrátíš. | Når blir det ferdig? – Før du kommer tilbake. |
| 12) Co budeš dělat, až tam budeš? – Budu studovat. | Hva skal du gjøre når du kommer dit? – Jeg skal studere. |
| 13) Co budete dělat po vyučování? – Půjdeme na oběd. | Hva skal dere gjøre etter undervisningen? – Vi går og spiser middag. |
| 14) Kdy se seznámili? – Během studia na vysoké škole. | Når ble de kjent med hverandre? – I løpet av studiet på universitetet. |
Ja/nei-spørsmål
| 15) Byl jsi u toho? – Stalo se to, než jsem přišel. | Var du der da det skjedde? – Det skjedde før jeg kom. |
| 16) Stalo se mu něco? – Zabil se při nehodě. | Har det skjedd ham noe? – Han ble drept i en ulykke. |
| 17) Je Roman tady? – Ne, odešel před obědem. | Er Roman her? – Nei, han gikk herfra før middag. |
| 18) Bylo to po válce? – Ne, za první republiky. | Var det etter krigen? – Nei, under Den første republikken (dvs. 1918-1938). |
14.3.2 Forklaringer
Semantisk struktur
I setningene ovenfor angis tidspunktet for én begivenhet ved å referere til en annen begivenhet, dvs. ved å etablere en rekkefølge i tid mellom to begivenheter. Den begivenheten som fungerer som referansepunkt, representeres av en tidsleddsetning eller en preposisjonsfrase.
Der finnes tre hodetyper av slike rekkefølger i tid:
A) En begivenhet skjer før tidsreferansen. Se setnigene 2), 6), 11), 15) og 17).
B) En begivenhet skjer samtidig med tidsreferansen. Se setningene 1), 4), 5), 7) 9), 14), 16) og 18).
C) En begivenhet skjer etter tidsreferansen. Se setningene 3), 8), 10), 12), 13) og 18).
Tsjekkisk og norsk
1. Når tidsreferansen er en leddsetning, påvirkes verbaltempus på norsk: Odjeli, než se vrátila – ”De hadde reist før hun kom tilbake”. Se også setning 2). Og Budu studovat, až udělám zkoušku. – ”Jeg skal studere når jeg har tatt eksamen.” Se også setningene 10) og 12).
2. Hovedreglen for den tsjekkiske tegnsetningen er at komma adskiller setninger med finitte verb. Derfor settes komma før tidsleddsetning: Potkávám ho, když se vracím. Odjeli, než se vrátila.
3. Valget av tidskonjunksjoner i leddsetninger som uttrykker samtidig tidsreferanse, er på tsjekkisk uavhengig av når begivenhetene finner sted: Potkával jsem ho, když jsem se vrácel. (Jeg møtte ham da jeg kom tilbake). Potkávám ho, když se vrácím. (Jeg møter ham når jeg kommer tilbake.)
4. Norsk ”når” har to tsjekkiske motstykker: když når det refereres til samtidige begivenheter i nåtid, og až om tidsreferanse i framtid.
5. když er homonymt. Det tilsvarer norsk ”når” og ”da” (i tidsleddsetninger) og ”hvis” (i betingelsessetninger, se leksjon 19.5.)
Morfosyntaktiske mønstre
A. Begivenhet før tidsreferansen:
Aa) en než-tidsledssetning med det finitte verbet i perfektivt eller imperfektivt aspekt preteritum, presens eller futurum:
| …než Vf pf/ipf preteritum, presens, futurum |
| Než odcházím do práce, snídám. Než jsem odešel, zavřel jsem okno. Udělám to, než přijde Petr. |
(”før, innen”)
Ab) en prepositionsfrase med et substantiv som betegner en begivenhet:
| před Sinstr |
| Před odchodem jsem zavřel okno. |
(”før, innen”)
B. Samtidige begivenheter:
Ba) en když-tidsleddsetning med det finitte verbet i perfektivt eller imperfektivt aspekt preteritum, eller i imperfektivt aspekt presens:
|
...když Vf pf/ipf preteritum ...když Vf ipf presens |
| Když jsem tam byl, ty jsi spal. Když jsem přišel, Petr nebyl doma. Když pracujeme, vy nic neděláte. |
(”da, når, mens”)
Bb) disse preposisjonsfrasene:
- når substantivet betegner en prosess (dvs. utvikling over tid):
| během Sgen |
| Během naší cesty se nic zvláštního nestalo. Během té doby jsem nikoho neviděl. |
(”under, i løpet av”)
- når substantivet er en aktivitet som assosieres med en agens:
| při Slok |
| Při práci mlčel. Při jeho odpovědích se smáli. Při přednášce někteří studenti spí. |
(”ved, under”)
- når substantivet betegner en begivenhet som ikke kan assosieres med en agens (for eksempel værforhold), når det betegner mer omfattende omstendigheter, eller når en periode representeres av en person:
| za Sgen |
| Jeli jsme tam za deště. Za světla pracovali venku. Pracovali tam za komunismu. Stalo se to za války. Žil za Napoleona Bonaparta. |
(”under”)
C. Begivenhet etter tidsreferansen:
Ca) en když-tidsleddsetning med det finitte verbet i perfektivt aspekt preteritum, eller en až-tidsleddsetning med det finitte verbet i futurum:
|
...když Vf pf preteritum ...až Vf futurum |
| Když nás to zvíře uvidělo, uteklo. Když dostal peníze, spokojeně odešel. Až se vrátím domů, budu pracovat. Až tam budeme, rozhodneme se. |
(”da, når”)
Cb) en preposisjonsfrase:
| po Slok |
| Po přednášce jsme šli domů. Po práci odpočívají. Po obědě budu tady. |
(”etter”)
