19.1.1 Eksempelsetninger
Konstateringer
| 1) Půjdu domů, protože je pozdě. | Jeg skal gå hjem, fordi det er sent. |
| 2) Protože pršelo, zůstali jsme doma. | Fordi det regnet, ble vi hjemme. |
| 3) Přišel jsem pozdě jen proto, že autobus dlouho nejel. | Jeg kom for sent bare fordi det gikk lenge før bussen kom. |
| 4) Všechno je jasné, další otázky jsou tedy zbytečné. | Alt er klart, flere spørsmål er altså unødvendige. |
| 5) Nikdy jsem ho neviděl, nevím tudíž, jaký je. | Jeg har aldri sett ham, så jeg ved ikke hvordan han er. |
| 6) Začala válka a v důsledku toho se hranice zavřely. | Krigen begynte og som resultat av det ble grensen stengt. |
| 7) Továrny přestaly vyrábět a následkem toho lidé zůstali bez práce. | Fabrikkene sluttet å produsere og som en følge av det mistet folk arbeidet sitt. |
Leddspørsmål
| 8) Proč utekl? – Protože se nás lekl. | Hvorfor rømte han? – Fordi han ble skremt av oss. |
| 9) Proč jsi odešel před koncem? – Poněvadž to přestalo být zajímavé. | Hvorfor gikk du før slutten? – Fordi det sluttet å være interessant. |
| 10) Proč jdeš tak pozdě? – Čekal jsem na autobus. | Hvorfor kommer du så sent? – Jeg har ventet på bussen. |
| 11) Jak to, že neudělal zkoušku? – Nepřipravil se. | Hvordan kan det ha seg at han ikke besto eksamen? – Han hadde ikke forberedt seg. |
| 12) Jak to, že se ho bojíš? – Vím, jaký je, a proto mám strach. | Hvordan kan det ha seg at du er redd for ham? – Jeg vet hvordan han er, og derfor er jeg redd. |
| 13) Co se tam stalo? – Nebyl jsem tam, a tak nic nevím. | Hva skjedde der? – Jeg var ikke der, så jeg vet ingen ting. |
Ja/nei-spørsmål
| 14) Znáš to tam? – Dost dobře, jelikož jsem tam žil. | Kjenner du det området? – Ganske bra, ettersom jeg har bodd der. |
| 15) Viděl jsi ho dobře? – Ne, bylo totiž málo světla. | Så du ham godt? – Nei, det var nemlig for lite lys. |
| 16) Byl jsi tam? – Ne, neboť to nebylo nutné. | Var du der? – Nei, for det var ikke nødvendig. |
| 17) Už to je? – Ještě ne. Jsem sám, proto to trvá déle. | Er det klart? – Ikke ennå. Jeg er alene, derfor varer det lengre. |
| 18) Byl tam někdo? – Nevím, byla tma, takže jsem nic neviděl. | Var det noen der? – Jeg vet ikke, der var mørkt, så jeg så ingen ting. |
19.1.2 Forklaringer
Semantisk struktur
I eksemplerne ovenfor kombineres to setninger på grunnlag av et årsaksforhold. Den ene setningen uttrykker årsak og den andre setningen uttrykker følge.
Setningene arrangeres på disse måtene:
A) Den setningen som uttrykker årsaken, er en leddsetning i hovedsetningen (helsetningen). Se setningene 1) – 3), 8), 9) og 14).
Rekkefølgen på de to setningene er ikke fast – leddsetningen kan komme både før eller etter hovedsetningen.
Půjdu domů, protože je pozdě. = Protože je pozdě, půjdu domů.
Odešel před koncem, poněvadž to nebylo zajímavé. = Poněvadž to nebylo zajímavé, odešel před koncem.
B) De to setningene har samme status: begge er hovedsetninger. Dette gir to undertyper:
Ba) Den setningen som uttrykker årsaken, kommer etter den setningen som uttrykker følgen. Se setningene 10), 11), 15) og 16). Konjunksjoner er ikke nødvendige.
Bb) Den setningen som uttrykker årsaken, kommer før den setningen som uttrykker følgen. Konjunksjoner (eller tilsvarende uttrykk) er vanligere, men ikke strengt tatt nødvendige.
Bb) kan betraktes som en “omvendt” utgave av A):
Půjdu domů, protože je pozdě. Je pozdě, a proto půjdu domů.
Protože pršelo, zůstali jsme doma. Pršelo, zůstali jsme proto doma.
C) Leddsetningen uttrykker følgen. Den kommer før eller etter hovedsetningen. Legg merke til hvordan rekkefølgen påvirker bruken av konjunksjoner:
Začala válka, a v důsledku toho se hranice zavřely. Hranice se zavřely v důsledku toho, že začala válka.
Továrny přestaly vyrábět a následkem toho lidé zůstali bez práce. Lidé zůstali bez práce následkem toho, že továrny přestaly vyrábět.
Tsjekkisk og norsk
1. protože, poněvadž, jelikož, ježto er de tsjekkiske motstykkene til “fordi”, “siden” osv. Forskjellen mellom de enkelte tsjekkiske uttrykkene er utelukkende stilistisk: protože kan alltid brukes, poněvadž forekommer mest i talespråk, jelikož er boklig og ježto er foreldet, men forstås fortsatt.
2. proto, a proto, a tak, a tedy, a tak tedy, takže, tudíž er de tsjekkiske motstykkene til “derfor”, “følgelig”, “altså”, “så”, “slik at” osv. Proto og a proto kan altlid brues, a tak, a tedy, a tak tedy og takže forekommer mest i talespråk, og tudíž er formelt og boklig.
3. Type Ba) kan, men trenger ikke å bruke neboť og totiž. Neboť forbinder på samme måte som “for” to hovedsetninger. Totiž tilsvarer “nemlig”.
Morfosyntaktiske mønstre
Type A:
|
protože/poněvadž/jelikož/ježto Vf, …Vf… eller: …Vf…, protože/poněvadž/jelikož/ježto Vf... |
Proč utíkal? – Protože se nás lekl. Půjdu na oběd, protože mám hlad. Protože bylo špatné počasí, zůstali jsme doma. Nic o tom nevím, poněvadž se o to nezajímám. Poněvadž hudba nestála za nic, odešel jsem.
|
…Vf (jen) proto, že Vf… eller: …Vf …(jen) proto, že Vf… |
|
Přišel jsem pozdě jen proto, že jsem čekal na autobus. Jen proto to znám, že jsem tam dlouho žil. |
Type Ba:
enten uten konjunksjon eller:
| …Vf…, neboť Vf… |
| Nebyl jsem tam, neboť to nebylo nutné. |
| …Vf…, trykksterkt ord totiž Vf… |
|
Nebyl jsem tam, nebylo to totiž nutné. Nic jsem neviděl. Bylo totiž málo světla. |
Type Bb:
|
…Vf…, a proto Vf… ... Vf…, a tak Vf… ... Vf…, takže Vf… |
|
Pracoval, a proto neviděl, co se děje kolem. Vím to, a proto mlčím. Všechno jsem pochopil, a tak tedy otázky byly zbytečné. Bylo málo světla, takže jsme nic neviděli. |
| …Vf…, trykksterkt ord tedy/tudíž Vf… |
|
Všechno je jasné, další otázky jsou tedy zbytečné. Nikdy jsem ho neviděl, nevím tudíž, jaký je. |
Type C:
|
…Vf… a v důsledku/následkem toho Vf… eller: v důsledku/následkem toho, že Vf, …Vf… |
|
Začala válka a v důsledku toho se hranice zavřely.
Následkem toho, že továrny přestaly vyrábět, lidé zůstali bez práce. |
