20.4.1 Eksempelsetninger
Konstateringer
| 1) Lidské bytosti touží po lásce a štěstí. | Menneskelige skapninger lengter etter kjærlighet og lykke. |
| 2) Nikdo z nich si určitě nepřeje válku. | Ingen av dem ønsker seg sikkert krig. |
| 3) Nikomu bych nepřál takovou bolest. | Jeg ville ikke ønske noen en slik smerte. |
| 4) Něco takového by jistě dovedl každý. | Noe slikt ville sikkert enhver klare. |
| 5) Jan ten jazyk možná umí. | Jan kan kanskje språket. |
| 6) Nebude to možná tak zlé. | Det blir kanskje ikke så ille. |
| 7) Snad to dopadne dobře. | Forhåpentlig går det bra. |
Leddspørsmål
| 8) Kdo bude chtít ten zbytek? – Asi nikdo. | Hvem vil ha resten? – Antagelig ingen. |
| 9) Proč mě volají? – Patrně tě potřebují. | Hvorfor ringer de til meg? – De trenger deg tydeligvis. |
| 10) Proč zastavili práci? – Prý žádají vyšší mzdy. | Hvorfor har de stoppet arbeidet? – Det sies at de krever høyere lønn. |
| 11) Kdo ji učil anglicky? – Patrně její starší sestra. | Hvem har lært henne engelsk? – Åpenbart den eldre søsteren hennes. |
| 12) Koho chceš? – To je jedno, třeba Jiřího. | Hvem vil du snakke med? – Det er ikke så viktig, for eksempel med Jiří. |
| 13) Jak je tohle možné? – Třeba to byla jen náhoda. | Hvordan er dette mulig? – Det var kanskje bare en tilfeldighet. |
Ja/nei-spørsmål
| 14) Umějí česky? – Nevím jistě, ale snad ano. | Kan de tsjekkisk? – Jeg vet ikke sikkert, men forhåpentlig kan de det. |
| 15) Dokážete to sami? – Budeme asi potřebovat pomoc. | Klarer dere det selv? – Vi kommer nok til å trenge hjelp. |
| 16) Učil jste se nějaký cizí jazyk? – Učil jsem se rusky a německy. | Har De lært noe fremmedspråk? – Jeg har lært russisk og tysk. |
| 17) Bude se moc zlobit? – Bude od vás jistě žádat vysvětlení. | Vil hun/han bli veldig sint? – Hun/Han vil sikkert kreve en forklaring av dere. |
20.4.2 Forklaringer
Semantisk struktur
I setningene ovenfor har de semantiske trekket modalitet to ulike roller:
A) De har sin egen predikative kraft enten uavhengig (dvs. som NF Modal) eller sammen med andre trekk i predikatet (for eksempel kausativitet – som NF Modal kaus). Dette gjelder det semantiske trekket vilje i setningene 4), 5), 11) – 16) og trekket nødvendighet i setning 9).
B) De er strukturelt “løse” elementer som asi, možná, snad, patrně, třeba, určitě, jistě, prý som modifiserer enten predikatet eller en nominalfrase:
Co dělaly děti? – Možná spaly. (NF V) versus Kdo pracoval? – Asi Jan. (NF V)
Co dělají? – Určitě pijí čaj. (NF V NF) versus Co budeš pít? – Třeba čaj. (NF V NF)
Jaké to bude? – Jistě dobře. (NF S/Adj) versus Který text je lepší? – Asi tenhle. (NF S/Adj)
Čí jsou ty věci? – Snad Haniny. (NF Poss) versus Co je Hanino? – Možná tyhle šaty. (NF Poss)
Noen av disse uttrykkene inngår i en skala som angir økende sikkerhet:
asi (manglende sikkerhet: “kanskje, muligens, antagelig”) – se setning 8) og 15), možná, třeba1 (mulighet, sannsynlighet: “kanskje, rimeligvis”) – se setningene 5), 6) og 13), snad (håp, forventning: “forhåpentlig”) – se setning 9) og 11), určitě, jistě (sikkerhet: “sikkert”) – se setningene 2), 4), 14) og 17).
Dessuten finnes:
třeba2 - noe er overlatt til noens valg eller ønske: “la oss si”, “for eksempel”. Se setning 12).
prý – annenhåndsinformasjon: "det sies". Se setning 10) og nedenfor.
Tsjekkisk og norsk
1. Tsjekkisk kan uttrykke annenhåndsinformasjon både ved hjelp av en konstruksjon med modalverbet mít i presens (Se Leksjon 20.3) og ved hjelp av partikkelen prý.
Mají tam být nepokoje. = Prý tam jsou nepokoje. – “Det skal være uroligheter der.”
Prý zabil několik lidí. – “Han skal ha drept noen mennesker.”
2. Lukáš umí anglicky/česky = Lukáš mluví česky/anglicky. Aldri *Pavel umí angličtinu/češtinu.
Morfosyntaktiske mønstre
Mønstre med én partisipant:
|
Snom Vf3 Sakk Vf 1/2/3 |
chtít, chtěl, chce, (oni) chtějí > -- něco/někoho
přát si, přál si, přeje si > -- něco/někoho
žádat, -al, -á > vy- si něco/někoho (od někoho)
potřebovat, -oval, -uje > -- něco/někoho
|
Snom Vf3 Sakk /Adv Vf 1/2/3 |
umět, uměl, umí (oni) umějí > - nějak/něco
učit se, -il se, -í se > na- se nějak/něco
- Varianten med Adv brukes om språklig kunnskap sammen med navnet på et språk: Pavel umí česky. Lída se naučila anglicky. Varianten med Sakk brukes når det snakkes generelt om språk, og om skolefag, vitenskap og andre typer viten: Petra umí cizí jazyky. Karel neuměl matematiku. Helena se učí chemii.
Mønstre med to partisipanter:
|
Snom Vf3 Sakk /Adv Sdat Vf 1/2/3 |
přát, přál, přeje > -- někomu něco/někoho
|
Snom Vf3 Sakk Sdat/Adv Vf 1/2/3 |
učit, -il, -í > na- někoho něco
(Der finnes også en annen, boklig variant: učit někoho něčemu)
