21.2.1 Eksempelsetninger
Konstateringer og utrop
| 1) Obdivuji se její odvaze. Je to vzácná vlastnost. | Jeg beundrer motet hennes. Det er en sjelden egenskap. |
| 2) To byl ale hloupý nápad! Nejraději bych se neviděl. | For en dum idé! Helst ville ha jeg sunket i jorden. |
| 3) Neváží se toho, co má. Není s níčím spokojená. | Hun verdsetter ikke det hun har. Hun er ikke fornøyd med noe. |
| 4) Vážím si jeho povahy a obdivuji jeho inteligenci. | Jeg verdsetter hans karakter og beundrer hans intelligens. |
| 5) Mám tu krajinu tak rád! Zamiloval jsem se do ní. | Jeg er så glad i det landskapet! Jeg har forelsket meg i det. |
| 6) Nemám ráda tyhle ošklivé, špinavé ulice. | Jeg liker ikke disse stygge, skitne gatene. |
| 7) Ubohý chlapec, všichni ho tak litujeme. | Stakkars gutt, vi synes all så synd på ham. |
Leddspørsmål
| 8) Proč je tak špinavý? – Nerad se myje. | Hvorfor er han så skitten? – Han liker ikke å vaske seg. |
| 9) Máš ráda tuhle barvu? – Ano, zelenou miluji. | Liker du denne fargen? – Ja, jeg elsker grønt. |
| 10) Jaké to bylo? – Dost ubohé. Lituji, že jsem tam šel. | Hvordan var det? – Ganske elendig. Jeg angrer på at jeg gikk dit. |
| 11) Co si o tom myslíš? – Je to prostě dokonalé! | Hva synes du om det? – Det er simpelthen perfekt! |
| 12) Co tomu říkáš? – To bylo chytré. | Hva sier du til det? – Det var smart. |
| 13) Co máte raději, kávu nebo čaj? – Čaj. | Hva liker De best, kaffe eller te? – Te. |
Ja/nei-spørsmål
| 14) Máš Alenku rád? – Ano, je to moc milé děvče. | Er du glad i Alena? – Ja, det er en veldig søt jente. |
| 15) Bylo to zajímavé? – Velmi! Jsem rád, že jsem to viděl. | Var det interessant? – Veldig! Jeg er glad jeg har sett det. |
| 16) Nechceš počkat? – Raději půjdu. Nenávidím čekání. | Vil du ikke vente? – Jeg vil heller gå. Jeg hater å vente. |
| 17) Jste spokojeni s výsledky? – Ano, byl to významný úspěch. | Er dere fornøyde med resultatene? – Ja, det var en betydningsfull suksess. |
| 18) Není to smůla? – Ano, je to hloupé. | Er det ikke ergerlig? – Jo, det er dumt. |
21.2.2 Forklaringer
Semantisk struktur
Setningene ovenfor sier at noe er populært eller upopulært, beundret, hatet, respektert eller beklagelsesverdig, eller at noe i en eller annen henseende anses som bra eller dårlig. Predikatet i disse setningene inneholder med andre ord det semantiske trekket (positiv eller negativ) vurdering (vurd).
Strukturelt kan trekket behandles på to måter:
A) Som noe som erfares av subjekt-NF, dvs. som en slags mental holdning som subjektet uttrykker. Den semantiske formelen er NF Ment vurd. Se setningene 1) (første del), 2) (andre del), 3) – 7), 8) (svaret), 9), 10) (andre del av svaret), 11) (spørsmålet), 12 (spørsmålet), 13), 14), 15 (svaret), 16 (svaret) og 17 (spørsmålet). Kjernen i predikatet kan representeres av et verb eller et adjektiv (rád, spokojený osv.).
B) Som en egenskap eller kvalitet som uttrykkes av subjekt-NF, dvs. “objektivt”: den personen som erfarer noe er ikke partisipant i setningsstrukturen. Den semantiske formelen er NF S/Adj vurd. Se setningene 8) (spørsmålet), 10) (spørsmålet), 11 (svaret), 12 (svaret), 15) (spørsmålet) og 18).
Denne setningstypen er ofte nedtont i en NF i andre setningstyper og inngår så i en vurderende-attributiv nominalfrase. Se 1) (anden del), 2) (første del), 6), 7), 14) (svaret), 17) (svaret).
Setningene ovenfor introduserer også en annen type kontrast: den som har å gjøre med diskursens funksjon, nemlig konstateringer versus utrop. Mens konstateringer særlig brukes til å formidle informasjon, brukes utrop særlig til å uttrykke den talendes egne følelser. Utrop adskiller seg fra konstateringer med intonasjon, stemmedynamik, trykkmønstre eller ordstilling. Syntaktiske markører som for eksempel ale (se setning 2)), tak (se setning 5)) osv. er ikke obligatoriske.
I skrift markeres utrop med utropstegn – se setningene 2), 5), 7) 12) og 15) (Utropstegn brukes også i setninger med oppfordringer, jf. leksjon 21.1).
Tsjekkisk og norsk
1. milý tilsvarer “kjær”, “søt” (Se 14)) og “vennlig”.
2. ubohý tilsvarer “stakkars”, når det uttrykkes medfølelse (se setning 7)): og “elendig”, når det uttrykkes at noe har dårlig kvalitet eller mangler gode egenskaber (se setning 10)).
3. Forskjellen mellom milovat og mít rád tilsvarer noenlunde forskjellen mellom ”elske” og “være glad i/like”.
4. litovat har to motstykker på norsk, avhengig av verbets morfosyntaktiske struktur. litovat med akkusativ tilsvarer “ha medlidenhet med”/“ha vondt av”; litovat med genitiv tilsvarer “beklage” eller “angre” (se også nedenfor).
Morfosyntaktiske mønstre
Type A: NF Ment vurd:
|
Snom Vf3 Sakk Vf 1/2/3 |
|
Rodiče milují své děti. Miluje nebezpečí. Všichni mladí muži ji obdivuji. Můžete tam obdivovat květiny z mnoha zemí světa. Všichni toho chlapce litují. Nelitujte mě, nemám to rád. |
obdivovat > -- něco/někoho
milovat > -- něco/někoho
litovat > -- něco/někoho
|
Snom Vf3 Sakk /leddsetning Vf 1/2/3 |
|
Takové počasí nenávidím. Nenáviděla, když se jí smáli. Pepa nemá rád nikoho. Nemám rád, když mi někdo lže. |
nenávidět > -- něco/někoho/když …
mít rád > -- něco/někoho/když …
|
Snom Vf3 leddsetning Vf 1/2/3 |
|
Jsem moc rád. Jana byla ráda. Rodiče byli rádi, že mě vidí. Jsem rád, že jsem tě potkal. |
být rád > -- že/když...
|
Snom Vf3 Sgen / leddsetning Vf 1/2/3 |
|
Ona si ničeho neváží. Vážíme si rodičů. Nelitovali peněz ani námahy. Vážím si toho, že jsem vás potkal. Litujeme, že nemůžeme přijít. |
litovat > -- něčeho/toho, že …
vážit si > -- něčeho/někoho/toho, že...
|
Snom Vf3 Sdat / leddsetning Vf 1/2/3 |
|
Vždycky jsem se obdivoval jejich odvaze. Všichni mladí muži se jí obdivovali. Obdivujeme se tomu, že to udělali tak rychle. |
obdivovat se > -- něčemu/někomu/tomu, že …
|
Snom Vf3 prep S Vf 1/2/3 |
|
Karel se do dívky zamiloval. Zamiloval jsem se do té krajiny. Eva je spokojená s tvou odpovědí. Nejsem spokojený s tím, že jsem to udělal takhle. |
zamilovat se < zamilovávat se do něčeho/někoho
být spokojený s něčím/někým/s tím, že …
|
Snom rád Vf3 ... Vf 1/2/3 rád |
|
Ten kluk se nerád myje. Rád ti všechno vysvětlím. Přátelé vám rádi pomohou. Zdena chodí ráda na procházku. Někteří lidé neradi slyší pravd |
rád/nerad dělám něco
Type B: NF S/Adj vurd:
|
Snom Vf3 Adj nom / Snom Vf 1/2/3 |
|
To bylo chytré. Honza není hloupý. Není hlupák. To je smůla! To je štěstí! Bylo to úspěšné. Byl to úspěch. Je to dokonalé. Je to dokonalost sama. |
Morfemstruktur: rád
Formene på rád styres av subjektets kjønn og tall:
| singularis |
pluralis |
|
|---|---|---|
|
MA |
rád/nerad |
rádi/neradi |
|
F |
ráda/nerada |
rády/nerady |
|
N |
rádo/nerado |
*ráda/*nerada |
Pluralisformene med * er sjeldne og boklige i uformelt talespråk, fordi a-endelser i adjektiver nøytrum pluralis generelt brukes sjeldent i talespråk.
