22.1.1 Eksempelsetninger
Konstateringer og opfordringer
| 1) Chlapec řekl rodičům, že se za chvíli vrátí. | Gutten sa til foreldrene sine at han ville komme tilbake om en stund. |
| 2) Tati, vypravuj nějakou pohádku. | Pappa, fortell et eller annet eventyr. |
| 3) Napíšu ti nebo ti zavolám, že to je v pořádku. | Jeg skriver eller ringer til deg om at det er i orden. |
| 4) Povězte panu Dvořákovi, že jeho rozhodnutí je správné. | Si til herr Dvořák at beslutningen hans er riktig. |
| 5) Správa podniku oznámila zaměstnancům, že zavede opatření ke zvýšení výroby. | Bedriftsadministrasjonen meddelte de ansatte at den ville innføre tiltak for å øke produksjonen. |
| 6) Mezi lidmi se povídalo, že bude asi válka. | Det ble sagt blant folk at det nok ville bli krig. |
| 7) Vojáci obyvatelům hrozili, že celou vesnici zničí. | Soldatene truet innebyggerne med å ødelegge hele landsbyen. |
Leddspørsmål
| 8) Co chtěli vědět? – Ptali se mě, jestli je ta řeka Labe. | Hva ville de vite? – De spurte meg om den elven var Elben. |
| 9) Co jsi jim odpověděl? – Vysvětlil jsem jim, že se mýlí. | Hva svarte du dem? – Jeg forklarte dem at de tok feil. |
| 10) Co jim mám říct? – Řekni jim, že přijdu hned. | Hva skal jeg si til dem? – Si til dem at jeg kommer straks. |
| 11) Proč jsi nám lhal, že ho osobně znáš? – Nikdy jsem vám nic takového netvrdil. | Hvorfor løy du for oss om at du kjenner ham personlig? – Jeg har aldri påstått noe slikt overfor dere. |
| 12) Co se tě ptala? – Chtěla vědět, jestli se jmenuji Josef. | Hva spurte hun deg om? – Hun ville vite om jeg het Josef. |
Ja/nei-spørsmål
| 13) Zeptal ses jich, jestli přijdou? – Slíbili mi, že ano. | Spurte du dem om de kommer? – De lovet meg å komme. |
| 14) Připomeň ostatním, že test bude pozítří. – Řeknu jim to. | Minn de andre på at testen blir i overimorgen. – Jeg skal si det til dem. |
| 15) Oznámili vám to? – Nikdo mě neinformoval, že je to tak vážné. | Har de meddelt Dem det? – Ingen har opplyst meg om at det er så alvorlig. |
| 16) Přiznala se ti, že tomu nerozumí? – Tvrdí, že je jí všechno jasné. | Innrømmet hun overfor deg at hun ikke forsto det? – Hun påstår at hun forstår alt. |
| 17) Opravdu ta schůze nebyla veřejná? – Opakuji ti, že ne. | Var møtet virkelig ikke offentlig? – Jeg gjentar at det var det ikke. |
22.1.2 Forklaringer
Semantisk struktur
Setningene ovenfor dreier seg om å sende og motta informasjon ved hjelp av tale eller skrift, dvs. ved hjelp av forskjellige former for språklig kommunikasjon. Setningsstrukturen deres består av et verb som betegner kommunikativ aktivitet (Komm), to partisipanter (en avsender og en mottaker) og en meddelelse. Den semantiske formelen er altså NF avsender Komm NF mottaker meddelelse.
Avsenderen kan være en enkeltperson eller et navnløst kollektiv som i Řeklo se jim, že je všechno v pořádku. (“Man sa til dem at alt var i orden.”) Slibovalo se nám, že dostaneme pomoc. (“Man lovet oss at vi skulle få hjelp.”). Se også setning 6). Det kollektive begrepet mezi lidmi omfatter både avsender og mottakere.
Mottakeren trenger ikke alltid å være representert, men kan kun være implisitt (dvs. nul-representasjon). Man kan si både: Řekl mi, že se vrátí. Zeptal se nás, kolik je hodin. og Řekl, že se vrátí. Zeptal se, kolik je hodin.
Meddelelsen er for det meste en setning som representeres av en konjunksjon eller en leddsetning (jf. leksjon 18.1 og 18.2) eller av en nominell erstatning for den: to/co/něco/nic/všechno som i setningene 8) – 12), 14) og 15). Korte svar på ja/nei-spørsmål med že og jestli kan reduseres til že ano/ne, jestli ano/ne – se setningene 13) og 17).
Meddelelsen kan også være “nominalisert” – se for eksempel setning 2). Dette er imidlertid mye sjeldnere.
Tsjekkisk og norsk
1. De samme forholdene for verbaltid gjelder i setninger om kommunikasjon som i mentale setninger (se leksjon 18.1): tsjekkiske leddsetninger har “realtid”, mens tempus i norske leddsetninger også styres av formelle regler. Derfor vil tempus i norske og tsjekkiske leddsetninger som representerer en meddelelse, ofte være forskellige:
| Psal nám, že přijel. | “Han skrev til oss at han hadde kommet.” |
| Psal nám, že přijíždí. | “Han skrev til oss at han var på vei.” |
| Psal nám, že přijede. | “Han skrev til oss at han ville komme.” |
2. povědět < povídat er et litt mindre hyppig synonym for říct < říkat. Det imperfektive povídat er også nesten synonymt med vypravovat > -- og med vyprávět > --, men det brukes mest om å fortelle eventyr og lignende. Man kan si: Tatínek vypravoval dětem (eller vyprávěl eller povídal) pohádku, men ikke: *Tatínek říkal dětem pohádku. Man kan si: Autor knihy vypravuje (eller vypráví), co viděl. Men ikke: *Autor knihy povídá, co viděl.
3. chtít vědět er et synonym for ptát se. Se setningene 8) og 12).
4. vyložit < vykládat er et synonym for vysvětlit < vysvětlovat.
Morfosyntaktiske mønstre
|
Snom Vf3 (Sdat) / leddsetning / Sakk Vf 1/2/3 |
|
Karel řekl, že nic nevěděl. Nikdo mu neřekl, že je schůze. Nikomu nic neřeknu. Tohle jsem neřekl. |
říct, řekl, řekne < říkat někomu něco/že …
povědět, -věděl, -ví, pl. -vědí, imp. pověz < povídat někomu něco/že …
*odpovědět, -věděl, -ví, pl. -vědí, imp. odpověz < odpovídat někomu, že ...
psát, psal, píše > na- někomu něco/že ...
vyprávět, -ěl, -í, pl. -ějí > -- někomu něco/že ...
vypravovat, -oval, -uje > -- někomu něco/že...
opakovat, -oval, -uje > z- někomu něco/že...
vysvětlit < vysvětlovat někomu něco/že...
vyložit < vykládat někomu něco/že...
oznámit < oznamovat někomu něco/že...
tvrdit > -- někomu něco/že...
*hrozit > po- někomu něčím/že...
slíbit < slibovat někomu něco/že...
*přiznat se < přiznávat se někomu k něčemu/že ...
*lhát, lhal, lže, pl. lžou > za- někomu, že ...
volat > za- někomu něco/že ...
- Verbene med * kan ikke ha nominell erstatning for leddsetningen (dvs. ingen utgaver med to/co/něco/nic/všechno), eller noen annen nominalisering. Hvis nominalisering etter disse verbene overhodet er mulig, så kun i andre former enn akkusativ.
- I tillegg til mønstrene ovenfor finnes også odpovědět < odpovídat na něco (na otázku, na dopis…) (svare på noe), og chtít vědět > -- od někoho něco/jestli (ville få vite av noen). Legg dessuten merke til:
|
Snom Vf3 (Sgen) leddsetning Vf 1/2/3 |
|
Karel se ptal, jestli něco vím. Nikdo se nás neptal, jestli je to pravda |
ptát se > ze- se; o- se někoho jestli
|
Snom Vf3 (Sgen) leddsetning Vf 1/2/3 |
| Nikdo nás neinformoval, že bude schůze. |
informovat > -- někoho, že ...
