Nettsider med emneord «Danmark»
Pandemien raser videre i verden, men i Danmark er den snart forbi. Hvordan kan man forme og omforme en samfundskrise? Det handler om brugen af fornufts- og følelsesappeller over tid.
Et kjennetegn ved krisekommunikasjon som felt er de ulike formene for press en krise plasserer på organisasjoner. Presset kan være i form av krisens konsekvenser, press for å løse krisen og ikke minst et press på organisasjonens kommunikasjonsarbeid. I en langvarig krise, slik som den pågående pandemien, er det heller ikke umiddelbart klart når presset kommer til å slippe opp. En form for press er mengden kommentarer som mottas på sosiale medier, og behovet for å håndtere disse på en god og effektiv måte. En utfordring vi derfor studerer er hvordan kommunikasjonsansvarlige kobler seg fra meningsutvekslinger.
«Vi tror at...», «Det vet vi ju inte än», «det er stadigvæk en hypotese», «vi har jo ikke den perfekte evidens», «Det er mange usikkerheter rundt dette». Slik har de skandinaviske helsemyndighetenes medisinske eksperter snakket i mediene under koronapandemien. Usikkerhet er nemlig ett av de ordene som best beskriver COVID-19-viruset og den påvirkningen den har hatt på livene våre. Hvordan kan ekspertene bevare sin sin troverdighet og sitt ekspert-ethos samtidig som de må innrømme usikkerhet og manglende kunnskap?
Den 1. marts 2021 trådte Danmarks nye epidemilov i kraft. Et år tidligere ville en sådan lov have været utænkelig, og det blev tydeligt, hvor fuldstændigt uforberedte politikerne var på situationen, da en midlertidig lov måtte hastes igennem i marts 2020. Meget er som bekendt sket i det forgangne år, og den nye epidemilov, der blev fremsat lige inden julen 2020, reflekterer centrale læringspunker fra, men også tilbageværende stridigheder i den danske håndtering af Covid-19 pandemien.
Norge, Sverige og Danmark er alle høytillitsland. Etter et år med korona peker likevel tillitsmålingene i ulike retninger for myndighetene. Antallet døde og innlagte er selvsagt en viktig forklaring. I PAR-prosjektet er vi imidlertid også opptatt av det vi tror er en annen viktig faktor – ulik grad av åpenhet i kommunikasjonen.
