Anonym anmelder i Drammens Tidende

Christian Wilhelm Foghts Teaterselskabs oppsetning av Et dukkehjem anmeldt i Drammens Tidende 29. februar 1880 (No. 51, 49de Aarg.).
Drammen den 28de Februar.

Theatret.   Det forekom sikkerlig Mange at være en dristig Tanke af Hr. Foght at indlade sig paa at opføre Ibsens nu saa meget omtalte og omskrevne «Et Dukkehjem», og de fleste, der igaaraftes indfandt sig i Theatret for at overvære Stykkets første Opførelse, vare vistnok enige om, at man her blev nødt til betydeligt at nedstemme sine Fordringer. Med Tryghed tro vi dog at kunne udtale, at man efter at have overværet Forestillingen var lige saa enige om, at der her var beredet Publikum en ikke ganske liden Overraskelse, idet der neppe kunde være mere end en Mening om, at Stykket fik en Udførelse, der maatte siges at tilfredsstille alle billige Fordringer og Publikum har al Grund til at være Hr. Foght taknemlig, fordi han paa en saa værdig Maade har givet os Anledning til ogsaa fra Scenen at gjøre Bekjendtskab med dette Ibsens seneste og ikke mindst mærkelige Skuespil. Den Skuespillerinde, der skal fremstille «Nora» har ingen ganske almindelig Opgave at løse, og for at faa alle disse vexlende Stemninger hos denne fra Forfatterens Side saa brillant tegnede Kvindeskikkelse rigtigt frem, maa der et Talent og en alsidig Dygtighed til, som ikke er ret mange givet. Rollen var her lagt i Fru Olga Jensens Hænder. At Fru Jensen er en sjelden dygtig Skuespillerinde har man efter at have seet hende i mange forskjelligartede Roller havt god Anledning til at overbevise sig om; men vi maa tilstaa, at vi nærede Tvivl om, hvorvidt «Noras» Rolle laa for hende, en Tvivl, som imidlertid af Fru Jensen blev gjort fuldstændig tilskamme, og hendes Spil fulgtes fra først til sidst med den største Interesse.

Isærdeleshed var Fru Jensen heldig i Stykkets to sidste Akter, og i de alvorlige og meget gribende Scener i denne Del af Stykket og da navnlig i den rystende Slutningsscene var hendes Spil af megen Virkning. Fru Jensen fremkaldtes først efter anden Akt og efter sidste Akt tvende Gange. Hr. Halvorsen fortjener megen Ros for sin Sagfører Krogstad, og Hr. Foght var ikke saa ilde som Helmer; om Hr. Foght tog Sagen en Smule mindre roligt, efter at han er paa det Rene med, at det virkelig er alvorlig ment med Noras Beslutning om at drage bort, kunde det dog ikke skade. Hr. Jensens Doktor Rank var det mindst heldige, og der kan dog virkelig gjøres endel ud af denne Rolle, saa lidet tiltalende den end er. Vel er Rank en slap Figur; men der faar dog være Maade med det ogsaa, og adskilligt mindre mat burde han sige sine Replikker. Stykket var smukt sat i Scene, og det gamle lidet, elegante Møblement, som vort Theater har alt andet end Grund til at være stolt af, var for Anledningen erstattet med et smagfuldt Udstyr, der gjorde et godt Indtryk. Stykket opføres sidste Gang Søndag, og vi haabe derfor, at Publikum benytter Anledningen til at se det. Igaaraftes var der godt Hus; Parket var udsolgt, og Raderne vare ogsaa ret godt besatte.


Publisert 22. mars 2018 14:10 - Sist endret 22. mars 2018 14:12