«Et Dukkehjem», Skuespil i 3 Akter af Henrik Ibsen.
Endelig en Gang en Begivenhed paa det kgl. Teater, og en Begivenhed af første Rang! Dette Stykke griber ind i tusinde Familjers Liv; der er jo tusinder af saadanne Dukkehjem, hvor Manden behandler sin Kone som et Barn, han holder til sin Fornøjelse, og hvor Konen bliver derefter. Men hvilken tragisk Konflikt har den store Digter faaet ud deraf; enhver Sene er spændt hos Tilskuerne, man skælver for den frygtelige Afregningens Dag. Saa kommer den; men helt anderledes og langt frygteligere end ventet. Det er vort eget Liv, vort eget Hverdagsliv, der her er bragt paa Brædderne og fordømt! Vi have ikke i dramatisk eller digterisk Form set noget bedre, kraftigere Indlæg i Spørgsmaalet om Kvindens Frigørelse! Hvem har efter at have set dette Stykke Mod til at tale haanlig om bortløbne Koner? Er der Nogen, der ikke føler, at det er denne unge og yndige Kvindes Pligt, uafviselige Pligt, at forlade denne Herre, denne Mand, der langsomt ofrer hende paa sin Egoismes Alter, og som ikke forstaar hendes Værdighed som Menneske. Hans Paakaldelse af Religion og Moral og af Hensynet til Folkesnak klinger overfor den resolute Kvindes Indignation som de huleste og tommeste Fraser. Gaar hen og ser dette Stykke, I Moralens vældige Støtter og Forsvarere. I Herrer Gejstlige og Kapellaner, og lad os saa i Mindelighed tale videre om Sagerne med disse Livsbilleder for Øje! Eller ville I have en ren æstetisk Nydelse ud af dette Stykke? Blot I ikke faa en urolig Nat ovenpaa; ti her er fuldt op af Dukkehjem.
Om Spillet skal kun siges, at Fru Hennings, der her bærer Alt, fejrer en af sine stolteste Triumfer i Noras Rolle, og at Hr. E. Poulsens Fremstilling af Bankdirektøren staar i Højde med denne Skuespillers bedste Præstationer. Hr. Sofus Petersen skiller sig slet ikke saa ilde ved sin Rolle som Sagføreren, og Frk. Dehn er lidt mindre taareperseagtig end vi mindes at have set hende ved mange andre Lejligheder. Ingen, der paa nogen Maade kan, bør forsømme at se dette Stykke.