Folketheatret havde igaar omtrent udsolgt Hus ved Opførelsen af Henr. Ibsens Skuespil «Fru Inger til Østraat», der gaves som Beneficeforestilling for Fru Winter-Hjelm, som spillede Titelrollen. For Fremstillerinden af Fru Inger – denne Kvinde, paa hvis Skuldre der er lagt en Mands Byrde, og hvem et helt undertrykt Folk ser op til som sin Befrier, men som ikke destomindre, trods at hun baade huser Begeistring for sit Fædrelands Sag og har Mod og Kraft til at handle, dog ved Tilfældets Magt er bundet og hindret fra at træde ærligt frem i Kampen for Folk og Land, – eier en Kunstnerindividualitet som Fru Winter-Hjelms mange Betingelser. Det var ogsaa et energisk, djærvt tegnet Billede hun gav af Østraats Frue, et Billede, der rummede Fru Ingers hele mægtige Aand og Lidenskab, og dertil vel gjennemarbeidet saavel for den indre som ydre Karakteristiks Vedkommende. Ogsaa Hr. Lindbergs Fremstilling af Nils Lykke var en i flere Henseender interessant Præstation, skjønt Rollen neppe rammer det Essentielle i Hr. Lindbergs kunstneriske Begavelse. Stykkets tredie Hovedrolle Eline gaves af Frk. Jensen. Den unge Skuespillerinde synes at have mange Betingelser for sin Kunst; hun forener saaledes et særdeles heldigt Ydre med et godt og klart Organ, men hendes Replikbehandling lod ialfald igaar adskilligt tilbage at ønske i Naturlighed, den var gjennemgaaende altfor monoton, deklamatorisk, kanske dog det svenske Sprog her tildels virkede hemmende paa hende. Et særdeles heldigt Moment i hendes Spil var Scenen i 5te Akt med Nils Lykke, hvor hun formaaede at give den unge Kvindes vaagnede Kjærlighed og elskovsfulde Hengivelse et sandt og smukt Udtryk. Hr. Axelsons Olaf Skaktavl var en temmelig svag Præstation, og heller ikke Hr. Lindenhagens Nils Stenssøn forekom os synderlig heldig; hans Maske var meget karakteristisk, men hans Spil gjennemgaaende for tungt. For Samspillets og Iscenesætningens Vedkommende stod «Fru Inger til Østraat» heller ikke ganske i Høide med de øvrige Stykker, det Lindbergske Selskab har givet her. Publikum syntes imidlertid at følge Forestillingen med megen Interesse. Fru Winter-Hjelm lønnedes oftere med livlig Applaus og fremkaldtes flere Gange (tildels sammen med Hr. Lindberg) i Løbet af Aftenen, ligesom hun ogsaa hyldedes med Tilkasten af Blomster og en Laurbærkrans.
c.