Theatrets store Nyhed, Ibsens «Folkefiende», havde igaar trukket fuldt, men ikke overfyldt Hus, og Stykket modtoges navnlig efter Tæppets Fald i 2den Akt med en saa enstemmig og vedholdende Applaus, at hverken Scenens ledende eller spillende Kræfter et Øieblik kunde være i Tvil om Publikums varme Taknemmelighed, der ogsaa saavel under som efter Forestillingen gav sig Luft i gjentagne Fremkaldelser.
Baade Iscenesætningen og Udstyret var saa omhyggeligt, at det eiendommeligt tiltalende, som uvilkaarligt griber os i ethvert nationalt Skuespil, maatte faa et forhøiet Virkelighedens Præg, og selv om enkelte af Rollerne selvfølgelig kunde ønskes bedre udførte, vidnede dog den hele Fremstilling om et saa ærligt Arbeide, at Indtrykket ikke kunde andet end tilfredsstille, naar det som her var den Ibsenske Aand, der førte Vaabnene i Dagens Partikampe.
At gaa i Detalj m H t Spillet vil vi nødig efter denne første Gangs Opførelse. Derfor kun etpar Ord om Hovedrollerne.
Hr. Garmann havde Stykkets vanskeligste Parti, nemlig Titelrollen, og det maa lades ham, at han formaaede med usvækket Kraft og Spændstighed at holde ud gjennem alle 5 Akter, trods de næsten overdrevne Fordringer som denne Rolle stiller til Fremstillerens rent fysiske Begavelse.
Hr. Johannesens Byfoged gjorde i al sin Tilknappethed og Tørhed megen Effekt, men Rollens ypperlige Repliker kom ikke altid til sin fulde Ret. Hr. J. gav en altfor fremmedartet Figur for vore Forholde: «Folkefiendens» Byfoged er en ægte norsk Byrokrat, men ingen fransk Aristokrat af Markis d´Auberive-Typen.
Bogtrykker Aslaksens Rolle var i særdeles gode Hænder, og fik en saa «moderat» og forstandig Udførelse, at Hr. Juel efter vor Mening fortjente langt større Paaskjønnelse hos Publikum, end den Applaus, han fik. Havde Garver Kiils og de to Redaktørers Fremstillere blot tilnærmelsesvis havt Hr. Juels Sikkerhed i Opfattelsen og Udførelsen af sin Rolle, vilde Samspillet vundet ganske betydeligt; dog dette vil forhaabentlig bedre sig ved kommende Repriser.
Til Slutning bør endnu nævnes Frk. Olsen for hendes friske, naturlige og tiltalende Gjengivelse af Folkefiendens Datter.