Aarhus Theater. Som man kunde vente, var Alt udsolgt i Aftes til «Gjengangere» – Tavlerne vare ude allerede tidlig paa Eftermiddagen – og Publikum sad meget spændt og højtideligt og overværede det Ibsenske Drama; en Gang imellem, naar Galleriet fandt det for kjedeligt, opmuntrede man sig med en lille Latter og holdt Smaapareer paa, hvem af de Spillende der var «Spøgelset», og naar det skulde «gaa igjen». Om Stykkets Idé havde denne Del af Publikum aabenbart ingen Idé og fandt sikkert, at det var en gyselig kjedelig Søndagsforestilling. Som en Hovedanke mod Udførelsen maa vi fremsætte, at Stykket blev spillet i Konversationsmaneren, medens det utvivlsomt bør spilles i større Stil, for at faa den Grundtone frem, hvorpaa det Hele hviler. Fru Recke-Madsen spiller Fru Alving og pointerer stærkt den moderlige Ømhed lige over for Osvald, hvorimod hun mindre fremhæver den myndige og strænge Kvinde. Den store Scene med Sønnen i 2. Akt spillede hun særdeles smukt, og den forfærdelige Slutningsscene laa ikke over hendes kunstneriske Kræfter. Hr. Sahlertz giver Pastor Manders med en behagelig Moderation. Han burde dog ikke spille med hvid Paryk, han gjør derved Præsten, der jo er udsat for flere Anfægtelser, for gammel, hvorved Fristelserne blive mindre troværdige. Hr. Züberlein har den meget besværlige Opgave at spille Osvald, han pointerer intet Sted stærkt, men glider saa let som mulig hen over de mange mørke Punkter. Stykkets to bedst tegnede Figurer, Snedker Engstrand og Regine, blev udført af to Begyndere i Kunsten, og ingen af dem formaaede at løse de Opgaver, der her vare stillede, hvorved det hele Ensemble kom til at lide et temmelig betænkeligt Skaar.
Tæppet faldt sluttelig under fuldstændig Tavshed.