Anonym anmelder i Aarhus Amtstidende

Aarhus Teater.   Med ikke ringe Forventninger samledes man i Aftes – i omtrent udsolgt Hus – for at se Henrik Ibsens ny Skuespil, der nogle Aftener forud havde gjort saa glimrende Lykke paa det kgl. Teaters Scene. Efter vor Mening bleve Forventningerne ikke skuffede, hverken for saa vidt de byggede paa den norske Digters friske og kraftige Talent, som har Magt til i en dramatisk udlevet Tid at byde noget nyt og ejendommeligt, ikke heller idet de stolede paa, at det Cortesske Selskab vilde formaa at præsentere et saadant Stykke paa en, Digteren værdig Maade. Det er sandelig ikke uden Føje man taler om det «unge» Norge, Bjørnstjerne Bjørnsons og Henrik Ibsens Norge, der i det mindste paa den dramatiske Digtnings Omraade stiller os helt i Skygge for Øjeblikket. Man har godt af at se slige kjække Skildringer; de udvide Synet og forfriske Sindet. Det er, som alt antydet, med stor Anerkjendelse vi omtale Udførelsen. Der var godt Sammenspil, fortrinlig Indstudering, en smuk og smagfuld Udstyrelse. Medens saaledes Helhedens Krav maa betragtes som fyldestgjorte i alt væsentligt, vilde det ved Siden deraf være ubilligt, om man undlod særligt at udtale sin Anerkjendelse, navnlig af Fru Cortes som den stolte, vilde Vikingdatter – en Rolle, der i mere end et Træk minder om Ragnhild i «Svend Dyrings Hus», – eller af Hr. Schjørping som den gamle Landnamsmand. Det var kjendeligt nok, at Publikum fulgte Spillet med stor Interesse, skjøndt den Stemning, dette vækker, ikke egner sig til at fremkalde lydeligt Bifald.