[23. februar 1875]
Aarhus Theater. Naar en Provindsscene prøver paa at løse en Opgave som Ibsens «Hærmændene paa Helgeland», sker det under i mange Henseender højst ugunstige Vilkaar. Den væsenlige Støtte, Udførelsen f. Eks. paa det ny kongelige Theater kan finde i Dekorationsvæsen og Sceneri, og som saa mægtigt kan bidrage til at sætte Tilskuerne i den rette Stemning og orientere dem over for Digtningens Indhold, savnes naturligvis ganske paa vor Scene; her gjælder det at hjælpe sig igjennem saa godt som muligt, og det maa erkjendes, at Direktør Cortes har anvendt Flid i denne Henseende, og at navnlig Dragterne vare korrekte og virkningsfulde. Naar Ibsens storartede Digtning desuagtet, som den i Gaar Aftes gik over Scenen, helt igjennem formaaede at gribe og fastholde Publikums udelte Interesse, er det et Vidnesbyrd om, at de Spillende fortjene Anerkjendelse for den Maade, hvorpaa de løste den vanskelige Opgave, der var stillet dem; første Akt faldt maaske lidt mat, men Spillet hævede sig afgjort, efterhaanden som Handlingen skred frem. Fru Cortes' Udførelse af Hjørdis' Rolle hører til det Bedste, denne Skuespillerinde har præsteret, som Rollen da overhovedet tilhører en Retning, der altid har ligget Fru Cortes' Talent nærmest. Hr. Schjørping var udmærket paa sin Plads som Ørnulf og hans Spil særdeles virkningsfuldt, ikke mindst under Fremsigelsen af Sønnernes Drapa, der her paa Scenen med Rette foregaar melodramatisk, og Hr. Verner havde i det Hele anlagt Sigurds Rolle rigtig. Gunnar hører til Hr. Petersens bedre Præstationer, om den end var lidt mat, sammenlignet med de Medspillende, hvad der ogsaa kan siges om Frk. Meisner, som forøvrigt tog sig ualmindelig godt ud i Dagnys Rolle; at begge de sidste Roller allerede fra Forfatterens Haand ere lidt stifmoderlig behandlede, bør dog ikke glemmes ved Bedømmelsen af, hvad de Spillende yde. Naar Publikum forholdt sig lidt tavs, maa denne Tavshed afgjort opfattes som en silence approbateur, der nu en Gang har vundet Hævd paa vor Tilskuerplads som den fyldigste Form, hvorunder Parkettet ytrer sin Tilfredshed; den Del af Publikum, der plejer at besørge Applausen, var sikkert saa betaget og tragisk rystet, at man ikke en Gang fandt det passende at «klappe».
[24. februar 1875]
Aarhus Theater. «Hærmændene paa Helgeland» vandt ved sin anden Opførelse i Aftes samme Bifald som i Mandags. Stykket opføres i Aften for tredie og sidste Gang, idet Frk. Meisner skal have Benefice paa Fredag, og flere ny Stykker derefter kunne ventes optagne paa Repertoiret. Vi anbefale alle Venner af Henrik Ibsens Muse ikke at forsømme Lejligheden til at se «Hærmændene», før det lægges til Side for de mere livlige, men ogsaa mindre værdifulde Lystspil, hvoraf Repertoiret ellers bestaar.