Vore Theatre.
Christiania Theaters Opførelse af Ibsens nye Stykke «John Gabriel Borkman» skulde vi naturligvis ønske at omtale udførlig, men «Vikingen»s knappe Spalterum tillader nu engang desværre ikke andet end korte, sammentrængte Anmeldelser. – Hr. Garmans Spil som den fordums Stormand, Straffefange og Drømmer var talentfuldt og viser ogsaa tydelig nok, at Arbeide og alvorlige Bestræbelser for at trænge ind i den vanskelige Opgave har det ikke skortet paa. Det samme maa siges om Fru Gundersen som den fornemme, stenhaarde Ættekvinde Fru Borkman og Frk. Reimers som hendes Tvillingsøster Ella Rentheim. Men om Udførelsen af disse Stykkets tre Hovedroller gjælder det, at vi faar noget andet end det Ibsenske Dramas Skikkelser. Stemt sammen er heller ikke disse tres Spil saaledes, at vi føler og ser den Nødvendighedens Jernlov, hvorpaa den mørke Familietragedie er bygget. Men dette er en Bebreidelse, som ikke bør ramme Skuespillerne ialfald. Hr. Selmer havde af «Tutlingen» Foldal skabt en god, omend ikke netop ny Figur. Fru Wettergreen var fortræffelig som den efter Livsglæde og Sanseerotik hungrende Fru Wilton og hendes berusede Jypling af en Elsker, Erhard Borkman, kom i det væsentlige til sin Ret i Hr. Roalds Fremstilling. I sin eneste lille Scene præsterede Fru Dybwad som den femtenaarige Frida Foldal fuldendt Kunst.
Ved Premieren var Digteren selv tilstede og modtog tilslut Publikums stormende Hyldest i en Række Fremkaldelser.
Theatret har lagt meget Arbeide paa Stykkets Udstyr og den energiske Hr. Jens Wang har atter vist sin fremragende Dygtighed som Theatermaler.
Selvfølgelig har der været udmærket Hus ved alle Opførelser hidtil.
. . .