Anonym anmelder i Aftenposten

«Kjærlighedens Komedie» hører til de Stykker, der maa spilles godt eller ikke bør spilles. Med sin svulmende Lyrik sin ideale Begeistring, sin ungdommelige Trods, sin varme Erotik og sin høi stemte Diktion med de glimrende, epigrammatisk tilspidsede Vers byder det taknemmelige Opgaver for Skuespillerne, naar de med sin Personlighed formaar at give Udtryk for Digtningens Pathos og at løfte Stemningen op i den Idealitetens Sfære, hvori Handlingen foregaar. I modsat Fald vil den sceniske Udførelse lettelig forspilde Virkningen, og de, der kjender og elsker Ibsens storslaaede Ungdomsdigtning, vil ærgre sig over, at hans fuldendte Vers mishandles og banaliseres.

Paa vort Theater har Stykkets kvindelige Hovedperson, Nutidsvalkyrien Svanhild, stadig været i gode Hænder først hos Fru Gundersen, senere hos Frk. Reimers. Det samme kan derimod neppe siges om dets mandlige Helt, Falk, som oprindelig og oftest har været givet af Gundersen, hvis tunge Skikkelse og noget tilslørede Organ ikke har formaaet at meddele den Ibsenske Himmelstormer den fornødne Friskhed og Energi. Den eneste Gang, denne Skikkelse er bleven given med den betagende Ungdomsfriskhed, som Rollen kræver, var, da Stykket, saavidt erindres i Begyndelsen af 80-Aarene sidst gik over Scenen, og Falk gaves som Debut af Hr. Sandborg. Denne var vistnok endnu for lidet skolet og øvet, til at hans Stemme fuldt ud kunde magte det svære Parti helt til Enden. Men med sit usædvanlig heldige, kjække og sympathiske Ydre og med sin ægte ungdommelige Spænstighed formaaede han dog at brede over sin Fremstilling en Varme og en beaandet Umiddelbarhed, som saalangt de fysiske Midler strak til, gjorde Forestillingen til en Fest og uvilkaarlig rev Tilskuerne med. Kun Skade, at den unge Debutant efter denne lovende Begyndelse forlod Skuespillerbanen og derved berøvede Kristiania Theater det eneste merkelige Elskeremne, som i de senere Aar har vist sig i Horisonten.

Naar Stykket nu igjen er optaget paa Repertoiret trods de temmelig ugunstige Betingelser for en heldig Rollebesætning, som forøvrigt tildels er raadende ved vor Scene, er dette skeet af Hensyn til Frk. Mejlænder, der allerede tidligere har indstuderet Svanhilds Parti i Sverige, og som i denne Rolle har sin 2den Debut. Idet vi senere skal komme nærmere tilbage til denne og til Gaarsdagens Forestilling i det hele, skal vi her alene bemerke, at Frk. Mejlænders Udførelse af Svanhilds Rolle var en ubetinget Sukces, at ogsaa de fleste af de øvrige Rollehavende spillede over Forventning godt, og at Opførelsen i sin Helhed maa siges at gjøre Kristiania Theater al Ære.

Publikum, der igaar havde fyldt Theatret til sidste Plads, var ogsaa øiensynligt i udmerket Stemning og gav oftere kraftigt sit Bifald tilkjende. Saaledes fremkaldtes Debutantinden foruden for aaben Scene efter sin glimrende Sorti i 1ste Akt baade efter denne og 2den Akt og efter Stykkets Slutning 4 Gange de to sidste i Forening med Falks Fremstiller, Hr. Halvorsen. Derhos fik Hr. Selmer som Pastor Straamand en vel fortjent Fremkaldelse efter sin Scene med Falk i Begyndelsen af 3die Akt.