Erklæring.
Flere Studenter, som tilkjendegave sit Mishag ved anden Gangs Opførelse af «De Unges Forbund», have holdt det for rigtigt at afgive følgende Erklæring:
At Mishagsytringerne ikke vare Frugt af et Komplot Maalmænds utaalmodige Ønske efter at ramme Hr. Ibsen for hans Ytringer i «Per Gynt» om Maalsagen, vil for enhver uhildet fremgaa deraf, at Stykket første Gang gik over Scenen uden anden Mishagsytring end en enkelt Pibe ved en Replik i 4de Akt.
Vor Optræden kan saaledes kun forklares som en Protest.
Denne Protest var fremkaldt af «Morgenbladet», som, understøttet af Publikums Sands for Dialogens og Spillets Kvikheder, forsøgte paa at gjøre Stykket til en Indlæg for sig, og hvad der nærmest vedkom os tillige et poetisk Mesterværk. Vi troede ikke at burde tilstede, at «Morgenbladet» ligeoverfor Fremtidens og Udlandets Dom fremtraadte som Repræsentant for en Universitetsstads Skjøn paa et saadant Arbeide, og vi behøvede for at se os retfærdiggjorte blot at henvise til vore egne Blades og en anseet dansk Kritikers Recensioner.
At se aandrige, seirende og slaaende Replikker Slag i Slag vexle med Nonsens i Ord og Handling, er for os Studenter en Mangel paa Sammenhæng, som er altfor urimelig og bedrøvelig til at en saa letfærdig Behandling, som denne Mangel er bleven til Del i Hr. Ibsens Stykke, kan forekomme os taalelig. Dertil maatte der efter vor Mening en saa stærk Komik, at al Fordring til Personlighedens Helhed i Overgivenheden kastes overbord. Vi mindes hellerikke i noget Karakterbillede eller Livsbillede at have seet den altid bedrøvelige Skilsmisse mellem Intelligents paa den ene Side og moralsk og skjønsom Sands paa den anden stillet saa uforligeligt op, som i «Møkkurkalven» Stensgaard.
Dernæst maa det tilgives os Studenter, at vi ikke kunde finde os tiltalte af at se den private Livsnydelse idealiseret saaledes som i Fjeldboes Person. At en ung Mand er optaget af sin Kjærligheds Lykke, finde vi smukt og naturligt, men vi forlange, at han ikke skal ophøre at være Mand. Et Privatliv, som drager sig ud af Kampen, naar det saaledes som i Stykket larmer lige ind paa dets Døre, og skulker sig hen i en Krog til uforstyrret Livsnydelse lad det roses af «Morgenbladet» og de Mange, som i dette Samfund have Interesse af at prædike en saadan Livsopfatning; men Ingen forlange, at den skal være vor!